Frej: Klimaformidlingen vil gøre os alle til syndere

Af Iben Krog Rasmussen
Medstifter og udviklingsdirektør i Tænketanken Frej

Jeg har engang ladet mig fortælle, at japanerne har et ordsprog, der lyder: ”Det bedste, menneskeheden kan gøre for kloden, er at begå kollektivt selvmord”.

Jeg har ærligt talt altid rystet lidt på hovedet af dette ordsprog. Alligevel kom jeg til at tænke på det, da Signe Madsen med sit indlæg i Information 8. september udtalte, at det ville se skidt ud for de fremtidige generationer, hvis vi danskere fortsatte med at få børn, da vi er nogen af de værste klimasyndere i verden.

Ordet ”syndere” bliver ved med at vende tilbage, når man deltager i og overværer klimadebatten. ”Det er en synd, hvis du flyver”. ”Det er en synd, hvis du spiser oksekød”. ”Det er en synd, hvis du får børn”. Denne formidling af klimadagsordenen minder om et katolsk syn på mennesket og alle handlinger som grundlæggende syndige i varierende grad.

Dansk landbrug har mulighed for at gøre verden til et bedre sted -  på andre måder end at afskaffe sig selv.  

Iben Krog Rasmussen
Medstifter og udviklingsdirektør i Tænketanken Frej

Formidlingen er dog ikke konstruktiv for klimadagsordnen, da man får oplevelsen af, at det bedste man kan gøre, er ”ikke at gøre”.  Det gør os handlingslammede, og i stedet for at ændre vores handlinger, så lukker vi øjnene for realiteterne og fortsætter som hidtil.

Handlingslammelsen er ifølge direktør for Center for Green Growth ved Handelshøjskolen BI i Oslo, Peter Espen Stoknes, ikke overraskende. I denne særdeles anbefalelsesværdige Zetland-artikel præsenterer han fem løsninger til, hvordan vi får vores hjerne til at stoppe med at fortrænge klimaforandringerne og i stedet at handle på dem. Og måske overraskende kan dansk landbrug og fødevareproduktion faktisk levere på alle fem løsninger og hjælpe os med at handle os til et bedre klima.

”Det er en synd, hvis du flyver”. ”Det er en synd, hvis du spiser oksekød”. ”Det er en synd, hvis du får børn”. 

Iben Krog Rasmussen
Medstifter og udviklingsdirektør i Tænketanken Frej

De fem løsninger, der får os til at handle på klimaudfordringerne, er:

1.      Klimaforandringerne skal gøres lokale og konkrete

2.      Der skal anvises muligheder

3.      Det skal gøres simpelt

4.      Der skal bruges gruppepres

5.      Der skal fortælles om drømmen – ikke mareridtet

1. Den globale opvarmning kan ofte føles fjern og uhåndgribelig. Denne sommer bidrog til at gøre klimaforandringerne både lokale og konkrete. Mens de fleste af os oplevede den varme sommer som en undskyldning til at nyde livet, som var vi italienere, oplevede primærlandbruget den anden side af mønten.

Hele foråret kunne vi følge historier om tørkeramte landmænd i medierne. Vi hørte om en høst af korn, der blev reduceret 30-50 procent, og alle danskere mærkede den alt for korte jordbærsæson. Klimaforandringerne var lige pludselig ikke noget, som man kun læste om i National Geographic. Det foregik i lille Danmark.

2. Samtidig med at landbrugets høst i 2018 virkeliggjorde klimaforandringerne for os, kan landbruget også vise mulighederne for at imødekomme klimaforandringerne.

I maj var Tænketanken Frej sammen med Ida Auken (R) og Søren Gade (V) på besøg hos tre landboforeninger: Landboforeningen Gefion på Sjælland, Patriotisk Selskab på Fyn og Agrinord i Nordjylland. Her turde 80 landmænd italesatte deres største bæredygtighedsudfordringer og herefter kigge fremad på løsningsforslag. De så deres bæredygtighedsudfordringer som muligheder for blandt andet jordreformer og at opfange metanudledningen fra køer. Læs alle landmændenes bæredygtighedsforslag her.

Dansk landbrug har mulighed for at gøre verden til et bedre sted - på andre måder end at afskaffe sig selv.

3. For at dansk fødevareproduktion kan bidrage til klimaforandringerne må det gøres simpelt, det må sættes i system, være en autorespons. Og disse muligheder er derude.

Der forskes blandt andet i at opfange køers metan og bruge det som grøn energi. Tænk sig hvis denne forskning bliver videreudviklet, gjort rentabel og som et fast inventar i dansk landbrug. Køer vil gå fra at være klimasyndere til at være klimahelte.

4. Vi mennesker er sociale dyr. For at nå i mål med omstillingen og de positive klimahandlinger må der gruppepres til – også hos landmændene. Gruppepres behøver dog ikke at være en negativ ting.

Det kan også være positive incitamentsstrukturer som for eksempel Arla Plus, hvor bedrifter både bliver registreret på dyrevelfærds- og bæredygtighedsparametre, så landmænd kan sammenligne sig med sine kollegaer og se, hvem der er mest bæredygtige.

Det skaber en ramme og struktur, der baseret på vores menneskelige instinkt om ikke at ville skille os ud, og er med til at drive erhvervet i en mere bæredygtig retning.

5. Det sidste parameter, som Per Espen Stoknes fremhæver som løsningen på menneskets hidtidige handlingslammelse overfor klimaforandringerne, er, at vi skal fortælle om drømmen frem for mareridtet.

Vi mennesker har brug for at tro på noget. Drømme om noget. Her mangler vi dog stadig en fælles vision for dansk landbrug og fødevareproduktionen.

Landbruget og dansk fødevareproduktion ændrer sig hele tiden og kan være med til at vise os klimamuligheder og skabe handlinger, der bidrager til en klimavenlig omstilling. Nu mangler vi kun en retning og en rejse for handlingerne, som vi som medborgere kan følge og se os selv i. Klimaet ændrer sig, og det samme gør dansk landbrug.

Nu er spørgsmålet blot: Hvad ønsker I at ændre jer selv til?