Debat

Frej: Politikerne skal ikke beskytte landbruget mod klimaet

DEBAT: Landbruget har historisk vist sig i stand til at tilpasse sig. Hvis politikerne tør sætte landbruget fri, kan det også lade sig gøre, når det kommer til klimaforandringerne, skriver Marie-Louise Boisen Lendal.

Stramninger, regler og krav gør landmænd til modstandere frem for medspillere, mener Marie-Louise Boisen Lendal.
Stramninger, regler og krav gør landmænd til modstandere frem for medspillere, mener Marie-Louise Boisen Lendal.Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Marie-Louise Boisen Lendal
Stifter og direktør af Tænketanken Frej

Klimaforandringerne vil ændre vores verden – herunder vores måde at producere fødevarer på. Landbruget står i en situation, hvor de skal tilpasse sig de nye omstændigheder for at kunne overleve som erhverv.

Landbruget skal samtidig være med til at mindske klimaforandringerne ved at tage deres del af ansvaret. I Frej er vi overbeviste om, at landbruget nok skal nå i mål med begge dele. Det kræver, at dansk landbrug tør sætte mål og visioner for en bæredygtig udvikling af deres erhverv, og det kræver, at politikerne tør give slip, vise landbruget tillid og støtte dem mod de mål, de selv stiller.

Hvis erhvervet, politikerne og os som medborgere tør det, ændrer klimaforandringerne ikke nødvendigvis verden til det værre.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Landbruget kan selv tilpasse sig
Landbrugets strategi til at håndtere klimaforandringerne har denne sommer været at få en politisk håndsrækning med krisepakker. Det varmer lige nu og her, men det er som at tisse i bukserne: i det lange løb nytter det ingenting.

Som den franske præsident Emanuel Macron sagde i hans tale 29. august hos DI ved statsbesøget i Danmark: ”At beskytte mennesker, betyder ikke at beskytte deres job, men at beskytte dem selv”.

Landbrugets strategi til at håndtere klimaforandringerne har denne sommer været at få en politisk håndsrækning med krisepakker. Det varmer lige nu og her, men det er som at tisse i bukserne.

Marie-Louise Boisen Lendal
Stifter, Tænketanken Frej

Uden at gøre mig klog på fransk politik, symboliserer Macrons udtalelse forandringen i fransk politik, der endelig bevæger sig væk fra lukrative og mærkværdige støtteordninger for at bevare erhverv, der ikke længere hører til.

De danske erhvervsorganisationer står næsten i kø for at erklære sig enige med Macron i, at man ikke kan beskytte job. På langt sigt er det ikke den rigtige vej at gå, lyder det fra DI og Dansk Metal i P1 Orientering 29. august.

Det er helt logisk i danske øjne og dansk erhvervskultur.

På samme måde skal landbruget ikke beskyttes af politikere – heller ikke selvom klimaforandringerne ændrer landets situation. Landbruget skal selv forstå forandringen og tilpasse sig.

Dansk landbrug i fremtiden
Danske landmænd har gennem historien vist sig omstillingsparate til at tage nye teknologier til sig og har ikke været bange for at omstille landbruget til det, som forbrugerne efterspørger. Erhvervet har gang på gang vist, at de kan tilpasse forretningen og fødevareproduktionen til nye forbrugermønstre- og markeder.

Derfor kan de naturligvis også tilpasse sig til klimaforandringerne, så der også er et dansk landbrug i fremtiden.

Når det gælder reduktionen af klimabelastningen og en bæredygtig udvikling af erhvervet, begynder landbruget også så småt at omstille sig og tage ansvar for at finde løsninger. Det er godt og nødvendigt.

Et konkret eksempel på det er et projekt, Frej har stået i spidsen for med støtte fra Patriotisk Selskab og Foreningen Plandanmark. Her indviede cirka 60 af fremtidens unge landmænd en række kritiske unge forbrugere i, hvad de anser som nogle af landbrugets største bæredygtighedsudfordringer – herunder landbrugets klimaaftryk. Arbejdet er resulteret i et katalog over løsningsidéer. Kataloget er netop udkommet og kan bestilles i print eller downloades her.

Også de etablerede landmænd er klar til at finde løsninger på, hvordan de kan reducere klimabelastningen. Frej er på trapperne med et nyt katalog i samarbejde med Landboforeningen Gefion, Patriotisk Selskab, Agrinord og foreningen Plandanmark, hvor etablerede landmændene selv foreslår bæredygtighedsløsninger på blandt andet klimaforandringerne.

Det samme kunne man læse fra Økologisk Landsforening, der i et indlæg her i Altinget lancerer deres nye strategi ”Klima Kalder på Handling”.

Landbruget skal gå forrest i udviklingen af deres eget erhverv, og disse konkrete eksempler viser, at selvom erhvervet først lige er begyndt, så er de rigtig godt på vej.

Politikerne skal give landbruget muligheden
Desværre oplever jeg stadig, at der er en vis forsigtighed i landbruget i forhold til at sætte egne, ambitiøse, målsætninger for at reducere klimabelastningen. Det skyldes blandt andet en angst for, at politikerne kommer med stramninger og ufleksible lovkrav, der gør det svært at drive forretning som landmand.

Der er derfor behov for et kursskifte. Politikernes rolle skal ikke længere være at finde på nye støtteordninger eller strengere lovgivning, der umyndiggør landmænd og fødevareerhvervet. Politikernes rolle er i stedet at sikre, at landbruget har fleksibilitet til at tilpasse sig og nå de målsætninger, de selv sætter for en bæredygtig udvikling af deres erhverv.

Stramninger, regler og krav gør landmænd til modstandere frem for medspillere. Kursskiftet skal bestå af en ny samfundskontrakt mellem landbruget og politikerne: landbruget skal tage mere ansvar for en bæredygtig udvikling mod at politikerne sætter landbruget mere fri.

Det er vejen til et landbrug, der bidrager positivt til den grønne udvikling af Danmark. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00