Fremtidsforsker: Norge er vigtig for Danmark

Af Martin Kruse
Forsker ved Instituttet for Fremtidsforskning

For langt de fleste lande med adgang til olieressourcer har olien været et tveægget sværd.

Det har for store dele af Mellemøsten indebåret, at deres økonomier har været underlagt ressourceforbandelsen; olien presser lønningerne op og umuliggør andre typer af virksomhed, underminerer konkurrencekraften og skaber en enstrenget økonomi. Olien er gøgeungen, der smider alle de andre ud.

Eksemplarisk ressourceforvaltning
Norge er dog en væsentlig undtagelse: Norges olieøkonomi er ikke énstrenget. Norge har haft en eksemplarisk forvaltning af sine ressourcer.

På trods af konstant trussel om overophedning af økonomien, har man på tværs af politiske partier været i stand til at undgå populisme, på trods af en generel mangel på forståelse blandt befolkningen for, hvorfor staten ikke har kunnet sprøjte penge ind i økonomien og skabe et bedre sundhedsvæsen og bedre veje.

Norge står nu i en anderledes situation, end de har gjort før. Den norske olieøkonomi er presset af lave priser, og det er tid til at undersøge, hvor mange strenge den norske økonomi kan spille på.

Norges olieøkonomi er ikke énstrenget. Norge har haft en eksemplarisk forvaltning af sine ressourcer. 

Martin Kruse
Fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning

Hvorfor er Norge vigtig for Danmark?
Norge er Danmarks fjerdestørste handelspartner og udgør en lige så stor andel af dansk vareeksport som BRIK-landene tilsammen. Når olieprisen falder, reduceres den norske kronekurs, og det bliver dyrere at importere varer fra bl.a Danmark.

Det store spørgsmål er, hvad en langvarig lav oliepris vil betyde for Norge.

Norge er i dag et meget rigt land. Målt i BNP per capita er landet ca. dobbelt så rigt som Danmark. På én generation gik nationen fra en placering i den fattige halvdel af OECD til på rekordtid at blive et af verdens rigeste lande.

Mens man i næsten alle vestlige lande har måttet erkende, at nedskæringer, effektiviseringer og reformer er blevet en nødvendighed, har man i Norge ikke i samme grad taget hul på presserende reformer, da upopulære politiske beslutninger har kunnet udskydes som følge af det offentlige overskud.

Som OECD dog pointerer, så skal offentlig forbrugsstyring have større fokus på ”value for money”. Norsk offentligt forbrug ligger på 21-22% af BNP, hvilket på overfladen ser fint ud sammenlignet med andre lande med højt offentligt forbrug, eksempelvis de nordiske lande og Frankrig, der ligger på 24-27%. Anskuer man imidlertid det offentlige forbrug i pct. af fastlandsøkonomien - hvilket ville være mere sammenligneligt - stiger det offentlige forbrug til 31% og er dermed et af verdens højeste.

Norsk omstilling kan tage lang tid
Det er symptomatisk for udviklingen i olieprisen, at det norske Goliat-felt, allerede før produktionen er startet, er en underskudsforretning.

Nordmændene sætter sin lid til den store pensionsfond, men fremskriver man den eksisterende udvikling, vil der ikke blive indbetalt flere penge til pensionsfonden efter 2018. Oliepengene vil ryge direkte ind i statsbudgettet, hvor de kan blive brugt til at investere i innovation eller nok mere sandsynligt vil blive spredt for alle vinde i et håb om at lukke alle de huller, der opstår. 

Den norske omstilling kan tage langt tid. Netop derfor bør risikoen for en langvarig lav oliepris give anledning til, at man i Danmark vurderer, hvilken konsekvens det vil have på den danske eksport, hvis Danmarks fjerdestørste eksportnation skal gennemgå en væsentlig omstilling af økonomien.