Frie Energiselskaber: Sparemidler finansierer foreningskontingenter

DEBAT: Er det mon på tide, at monopolselskaberne lægger de økonomiske bilag frem for hvilke omkostninger, de har medregnet som administration, spørger Jette Miller, direktør i De Frie Energiselskaber.

Af Jette Miller
Adm. direktør, De Frie Energiselskaber

Med den nye aftale om EnergiSpareOrdningen (ESO) er den fulde og direkte adgang til elkundernes pengepung intakt – og det i den bredeste forstand. Desværre.

For det er private forbrugere og virksomheder, der betaler alle omkostningerne, idet hver en krone, der relaterer sig bare det mindste til energibesparelser, må opkræves via en usynlig post på elregningen.

Det er således med god grund, at statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om en granskning.

Gennemhullet tilskudsordning
Ordningen giver ikke bare elnetselskaberne, som vi tidligere har påpeget, men også deres brancheforening, mulighed for at malke elkunderne via tilskudsordningen.

På intet tidspunkt skal hverken elnetmonopolerne eller deres brancheforening fremlægge dokumentation i form af økonomiske bilag for de udgifter, de har til ”administration” under ESO.

Dette er uden fortilfælde på en tilskudsordning til milliarder. Der findes ganske enkelt ikke lignende gennemhullede tilskudsordninger i kongeriget Danmark. Heldigvis.

Kontingenter til foreninger er også energibesparelser
Kontingenter til brancheforeninger er én af de poster, som elnetselskaberne selv har været med til at aftale, at de må medregne som administration i deres regnskaber.

Dermed bliver kontingenter bogført som ”energibesparelser” – helt uden noget loft eller krav om omkostningsægte prissætning:

F.2.1 Kontingent
Kontingent til brancheorganisationer, der vedrører energispareaktiviteter eller administration heraf, der knytter sig til energispareforpligtelsen, kan medregnes som administrationsomkostninger.
Kilde: ”Vejledning til net- og distributionsselskaberne ifm. opgørelse og indberetning af omkostninger forbundet med energibesparende aktiviteter. Udarbejdet i fællesskab med aftaleparter og Energitilsynet” (2013).

Millionopkrævninger til kontingenter
Af budget og regnskaber fra Dansk Energi fremgår følgende på indtægtspost ”Energispareaktiviteter – opkrævning”:

2014 – 8.072.638 kr. 
2015 – 8.136.000 kr.
2016 – 8.291.000 kr. 

Dansk Energis medlemmer er elnet-monopolselskaberne, der har retten til det lukrative gode, som ESO er for deres medlemmer. For det beløb vil Dansk Energi kunne lønne 10-15 dygtige medarbejdere alene i 2016.

Os bekendt opkræver hverken gas-, olie- eller fjernvarmeselskaberne noget, der tilnærmelsesvis ligner de beløb, som vi ser her for elnetselskaberne.

Pengene er ikke faldet ned fra himlen
Vi ved ikke, hvor mange af de 8,3 millioner kroner fra Dansk Energis 2016-budget, der er opkrævet som ESO-midler. Men uanset hvad elnetselskaberne kalder pengene, når de opkræver dem, så kan pengene kun komme ét sted fra, nemlig fra monopolkundernes pengepung. De kan ikke falde ned fra himlen.

Brug af monopolpenge til en tilskudsordning bør der i lighed med skatteopkrævninger være 100 procent gennemsigtighed omkring således, at forbrugerne kan kontrollere, hvad pengene bliver brugt til.

Gennemsigtighed må være i alles interesse. Jeg har et par gange i juli måned 2016 spurgt Dansk Energi på Twitter om beløbet – dog uden at få et svar.

Opkrævninger til Dansk Energi stik imod reglerne
Ifølge elnet-selskabernes egen korrespondance med myndighederne indbetaler de flere forskellige typer af kontingenter til Dansk Energi. Nogle af dem er i årevis opkrævet stik imod reglerne ude hos forbrugerne som administration under energispareordningen.

Selskaberne har således bogført en række omkostninger på forbrugernes regninger, som de ifølge regler, de selv har været med til at lave, slet ikke kan medregne.

Ifølge Energitilsynet gælder det eksempelvis penge for administration af puljer, der på faktureringstidspunktet er lukket samt fonde, ”der ikke har noget med selskabernes energispareforpligtelse” at gøre.

Million-kontingenter til foreningsarbejde
Der er tale om større pengestrømme. Det sjællandske andelsselskab SEAS-NVE Net fortæller Energitilsynet, at de har opkrævet 14,3 mio. kr. for årene 2010-2012 hos deres monopolkunder under overskriften ”energispareandel af Dansk Energi abb.”:

Omkostninger som knytter sig til årets energisparemål: 2010 2011 2012
Faste omkostninger (energisparedel af Dansk Energi abb.) 5.001.861 4.919.774 4.415.380
KWh-afhængige omk. 33.408.678 40.516.373 39.766.779
Omregning af KWh-afhængige om. til opnåede energibesparelser 39.352.019 36.667.456 49.584.519
Samlet omk til opnåede besparelser 44.353.680 41.587.230 53.999.699

Kilde: Udklip af mail fra SEAS NVE til Energitilsynet i 2015.

 

Det sønderjyske monopolselskab Syd Energi Net skriver til Energitilsynet, at de på samme måde opkrævede cirka 12 millioner kroner over fire år (2010-2013) hos deres monopolkunder.

Helt små selskaber som eksempelvis Himmerlands Elforsyning (HEF) oplyser til myndighederne, at de har opkrævet cirka 430.000 kroner til ”Kontingent til Dansk Energi vedr. energispareaktiviteter” ude hos energiforbrugerne (2010-2013).

Store såvel som små virksomheder fra hele landet har ifølge deres egne oplysninger til Energitilsynet faktureret deres monopolkunder voldsomme kontingenter til deres brancheforenings interessevaretagelse, når det gælder energibesparelser.

Selv for det utrænede revisor-øje er der ikke meget at være i tvivl om. Ingen kan være i god tro om, at regninger sendt til egne forbrugere for kontingenter, der ikke vedrører den konkrete ESO-energispareordning, som man indleverer regnskab for, selvfølgelig ikke kan medregnes på den ordning.

Og det under ingen omstændigheder i den størrelsesorden, som der er tale om her på tværs af selskaber, geografisk placering, år og så videre.

Grådigt at opkræve hos kunder
Det er muligt, at elnetmonopolerne vil søge ly under skræppebladene med forklaringer som uklare regler, hændelige uheld, misforståelser, konteringsfejl osv.

Men hånden på hjertet: De har selv været med til at lave reglerne – og set i det lys, er det så ikke grådigt at opkræve så store summer hos sine egne kunder og andelshavere, bare fordi man kan gøre det?

Er det virkelig rimeligt at vride hver en mulig krone ud af de monopolkunder, der ikke har en jordisk chance for at gennemskue de komplicerede pengestrømme? Hvor er ydmygheden blevet af i omgangen med andre folks penge?

Pengene er brugt
Rammeløse regler for hvad der kan medgå som administration giver løftløse muligheder for at sende eksorbitante regninger til forbrugerne uden dokumentation i form af omkostningsbilag. Man kunne fristes til at spørge:

Ved politikerne, at de har truffet ledelsesmæssige beslutninger på baggrund af fejlfyldte nøgletal, idet de årlige benchmark ikke rettes trods af omfattende fejl i millionklassen?

Hvordan kan det være, at selskaber, der har et lukrativt gode, kan sikre sig mod sanktioner ved blot selv at skrive dem ud af ordningens regelsæt, fordi de selv er med til at skrive regelsættet?

Hvorfor skal forbrugerne betale for en anden vare end de har sagt ja til at betale? Kontingenter er ikke energibesparelser – og hvorfor skal de overhovedet finansiere millionkontingenter til monopolselskabernes interessevaretagelse?

I det hele taget kunne man stille spørgsmål ved, om ikke tiden var kommet til, at selskaber såvel som brancheforeninger lagde de økonomiske bilag frem for hvilke omkostninger, de har medregnet som administration.

Forrige artikel Det Økologiske Råd: Hold fokus på energibesparelser Det Økologiske Råd: Hold fokus på energibesparelser Næste artikel Ida Auken: Djævelen i det grønne Ida Auken: Djævelen i det grønne
Care: Klimatrusler kræver fem milliarder kroner om året

Care: Klimatrusler kræver fem milliarder kroner om året

KLIMATRUSLER: Regeringen og støttepartierne slås om, hvorvidt 600 millioner kroner til klimabistand skal tages fra puljen til udviklingsbistand eller ej, men det beløb slår slet ikke til, hvis Danmark skal leve op til Parisaftalen, siger Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i den grønne hjælpeorganisation Care, på baggrund af en ny rapport.