Debat

Gate 21: Klimapartnerskabernes glemte gæst er det offentlige

DEBAT: Klimapartnerskaber for det offentlige mangler. Kommuner og regioner kan med indkøb og investeringer skubbe til den grønne omstilling og sætte gang i økonomien igen, skriver direktør i Gate 21.

De 13 klimapartnerskaber omfatter blandt andre industrisektoren, affaldssektoren og finanssektoren, men ikke det offentlige i form af kommuner og regioner, skriver direktør i Gate 21.
De 13 klimapartnerskaber omfatter blandt andre industrisektoren, affaldssektoren og finanssektoren, men ikke det offentlige i form af kommuner og regioner, skriver direktør i Gate 21.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Peter Bjørnbak Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Poul Erik Lauridsen
Direktør, Gate 21

Spalterne bruges flittigt i disse dage til at argumentere for, hvordan klimaet skal tænkes ind som kickstart for økonomien oven på coronakrisen.

Vismændene argumenterer ivrigt for brugen af afgiftsinstrumentet, grønne tænketanke peger på, hvilke principper vi skal læne os op ad, og flere europæiske ministre peger på en grøn løftestang for den økonomiske genopretning.

Danmark burde have særligt gode forudsætninger for at genstarte økonomien med grønne indsatser, for vi sidder på det grønne superbrand, og det er lige nu, at superbrandet skal sætte strøm på de konkrete initiativer og handlinger.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I september sidste år lovede direktør i PensionDanmark, Torben Møger Pedersen, 350 pensionsmilliarder til grønne investeringer. Og en tydelig stolt statsminister kunne fra FN's talerstol i New York berette om det danske grønne eventyr, hvor alle tog ansvar for omstillingen.

Få måneder efter kunne vi med stolthed i vores grønne hjerter opleve et bredt flertal i Folketinget vedtage verdens første klimalov med et forpligtende CO2-reduktionsmål på 70 procent. Men hvordan loven konkret skulle omsættes til handling, fortabte sig i en lidt uklar proces.

Alene offentlige indkøb løber op i næsten 400 milliarder kroner årligt, hvilket svarer til de ekstraordinære hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget. Den indkøbsmuskel skal bruges.

Poul Erik Lauridsen
Direktør, Gate 21

Heldigvis trådte 13 klimapartnerskaber inden for erhvervslivet beredvilligt til for at pege på de nødvendige løsninger. Men man havde glemt en vigtig partner: Det offentlige.

Brug indkøbsmusklen
Alene offentlige indkøb løber op i næsten 400 milliarder kroner årligt, hvilket svarer til de ekstraordinære hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget. Den indkøbsmuskel skal bruges.

Og den vil give erhvervslivet en sikkerhed for, at deres investeringer i grøn innovation vil blive belønnet med grønne indkøb. Grøn omstilling, grøn vækst, grøn logik.

Men ikke nok med at være en indkøbsmuskel har det offentlige også mulighed for at tilbyde virksomheder at afprøve og forfine løsninger i større skala.

Det sker allerede i living labs, hvor der stilles arealer til rådighed for, at virksomheder kan prøve nye former for grønne løsninger af i fuld skala.

Det offentlige skal også accelerere den grønne omstilling gennem modige offentlige investeringer, der skaber grøn innovation, grønne eksporteventyr og grøn beskæftigelse.

Netop ved at accelerere omstillingen vil antallet af grønne løsninger øges, og afgiftsinstrumenter får en reel mulighed for at påvirke en adfærd til fordel for de klimavenlige løsninger.

At det offentlige skal have en rolle, er grøn logik – og en god investering. Tal, som Damvad har lavet for Gate 21 i 2017, viser, at det samlede grønne vækstpotentiale i Danmark er på 271 milliarder kroner i meromsætning i 2035. Beskæftigelsespotentialet er op til 95.000 nye, danske, grønne fuldtidsjob.

Kommuner og regioner trækker læsset
Viljen og handlekraften fejler heller ikke noget i den del af det offentlige Danmark, som udgøres af kommuner og regioner. Faktisk er det netop dem, der har holdt hånden under den grønne omstilling de sidste ti år.

I den østdanske geografi er der eksempelvis investeret tid og ressourcer på at finde løsninger på, hvordan vi kan lagre el fra vindmøller, så vi er mindre afhængig af vindens luner.

Der arbejdes intenst med, hvordan virksomheder kan udvikle grønne forretningsplaner, hvor rest og affald bliver til en ny ressource.

Kommuner og virksomheder er gået sammen om at finde digitale løsninger, der kan optimere energiforbruget i bygninger.

Mobilitet er også et område med stor innovation, hvor man på tværs af kommuner arbejder med grønne mobilitetsløsninger, der skal tage hånd om en af de tungeste CO2-sektorer i Danmark.

På Christiansborg skal man fastholde modet og visionen om Danmark som grønt foregangsland. Der skal afsættes penge til, at kreativiteten kan udfoldes, og der skal være vilje til at se på, om lovgivningen er tidssvarende.

Eksempelvis er der ingen grøn logik i en lovgivning, der gør det billigere at fyre for gråspurve end at udnytte varmen i fjernvarmenettet.

Det offentlige Danmark skal tænkes ind som del af den grønne løsning til gavn for grøn vækst og beskæftigelse oven på coronakrisen.

Vi kan sætte handling bag målene og gøre Danmark til verdens førende living lab for grøn omstilling og vækst – og vise verden, at klimadagsordenen er vejen frem også for den økonomiske genstart af verdensøkonomien.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00