Kommentar af 
Connie Hedegaard

Connie Hedegaard: Vi skal i gang med dialogkaffen, hvis gigantisk havvindmølleprojekt skal lykkes

Der er gode visioner for EU’s kæmpestore havvindmølleprojekt i Nordsøen. Men udfordringerne tårner sig allerede op, skriver Connie Hedegaard.

Ingen ved, hvad der kan komme i vejen på de kommende energiøer. Er det en fugl eller en fisk? På land har vi eksempelvis set hasselmusen blokere for, at rejste møller kunne få lov til at begynde at snurre, skriver Connie Hedegaard.
Ingen ved, hvad der kan komme i vejen på de kommende energiøer. Er det en fugl eller en fisk? På land har vi eksempelvis set hasselmusen blokere for, at rejste møller kunne få lov til at begynde at snurre, skriver Connie Hedegaard.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Connie Hedegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Visionen fejler ikke noget. Der skal kunne produceres 150 gigawatt i Nordsøen i 2050. 

Omkring fem gange så meget som den nuværende globale kapacitet er én måde at illustrere udfordringen på. Halvdelen af den havvind, der bliver brug for i hele EU, er en anden. At der er tale om cirka 10.000 store havmøller er måske den mest håndgribelige. Forestil dig det lige: 10.000. Horns Rev 1, 2 og 3 er tilsammen 220 møller.

Man behøver hverken være ingeniør eller mølleproducent for at forstå, at opgaven altså er gigantisk. Men det er der jo så meget, der er, når det gælder den grønne omstilling. Det gode er, at når det gælder havmøller, så har vi faktisk teknologierne, vi har know how, vi ved nogenlunde, hvad der skal til.

Men vi kender også barriererne. En af de største er tilladelserne. Det var jo stærkt og uhyre positivt at høre den tyske kansler Olaf Scholz give fuldtonet opbakning til samarbejdet om at indfri ambitionerne på Nordsø-topmødet i Esbjerg.

Hvis det ikke skal blive en nedslående affære, vil jeg foreslå, at der allerede nu sendes rigtig mange invitationer ud til dialog- og kaffemøder med alskens natur- og miljøinteressenter

Connie Hedegaard

Ikke bare dem i 2050. Nej, allerede om otte år skal Belgien, Holland, Tyskland og Danmark til sammen have opstillet en kapacitet på 65 gigawatt havvind. Det er også en mangedobling i forhold til i dag. Men hov, i Tyskland tager det typisk en otte-ni år at få tilladelser til projekterne på plads. Sådan når man ikke i mål i 2030.

Det har Ursula von der Leyen en løsning på: EU-Kommissionen foreslår, at der skal udpeges særlige zoner, hvor havmiljøet er tilstrækkeligt robust, og her må det så maksimalt tage ét år at komme igennem godkendelsesproceduren. Altså et fast track.

I følge Esbjergdeklarationen skal de fire landes ressortministerier og myndigheder straks gå i gang med at koordinere og udpege områder, og om et halvt år skal regeringscheferne sammen gøre status.

Hvis det ikke skal blive en nedslående affære, vil jeg foreslå, at der allerede nu sendes rigtig mange invitationer ud til dialog- og kaffemøder med alskens natur-og miljøinteressenter. Kun ved maksimal og rettidig inddragelse af borgerne har de ambitiøse intentioner en chance for at blive realiseret. 

Læs også

I sin tid ved anlægget af havmøller på Hornsrev var det sortsvaner, der kom i vejen. Men er der da meget få af dem?, spurgte jeg dengang som minister for miseren. Nej, der var såmænd 400.000, men sagen var, at de lejlighedsvist holdt til i netop det planlagte mølleområde.

Det tog lidt tid, men der blev fundet en løsning, og mon ikke det gik, som det ofte går: Når anlægsfasen er slut – ja, så vender faunaen tilbage.

Men ingen ved, hvad der kan komme i vejen på de kommende energiøer. Er det en fugl eller en fisk? På land har vi eksempelvis set hasselmusen blokere for, at rejste møller kunne få lov til at begynde at snurre.

Normalt findes der løsninger. Ligesom der kan findes løsninger på at få borgere til at acceptere, at der skal graves kilometervis af ledninger, kabler og rør og forbindelser i på deres jord. Men det kræver dialog. Det kræver åbenhed og ærlighed.

Og når det skal gå så hurtigt, som visionen tilsiger, så vil det nok være en super god idé prompte at alliere sig med de bedste eksperter i borgerinddragelse, så hvert enkelt projekt ikke skal begynde processen helt på bar bund. 

Erfaringsmæssigt er argumentet med lokale arbejdspladser noget af det, der kan være med til at skabe accept af midlertidige gener. Her er det bekymrende, at alle Europas store vindmølleproducenter for tiden kæmper med dårlig indtjening.

Produktionen af solpaneler mistede vi til Kina. Skal det gå samme vej med vind?

Connie Hedegaard

Uagtet den store interesse for vind og de mange planer, kæmper både Vestas, SiemensGamesa og Nordex med økonomien.

Nordex har netop varslet lukning af produktion og 500 arbejdspladser i Rostock, og SiemensGamesas nye topchef "vil ikke udelukke" nedlæggelse af fabrikker. Selv Vestas har måttet nedjustere forventningerne.

I en overgangssituation, hvor europæiske mølleproducenter kæmper med forretningsmodellen og vildt stigende priser på alt fra stål til resin og komponenter, er det strategisk vigtigt, at auktionsmodellen ikke gør det uforholdsmæssigt let for budgivere, der opererer med stærke statskasser i ryggen, at løbe med kontrakterne.

Man kan også sige det på en anden måde: Eftersom hele visionen ikke kun drejer sig om klimaomstilling, men også om energisikkerhed, virker det jo en anelse molbo-agtigt, hvis vi udskifter energiafhængighed af Rusland med ditto afhængighed af Kina.

Produktionen af solpaneler mistede vi til Kina. Skal det gå samme vej med vind? Eller er der måske noget i vores industri- og konkurrencepolitik, der trænger til et hastigt eftersyn?

Og det var så bare to af barriererne. Nedsæt nu den task force.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Connie Hedegaard

Formand, Concito & KR Foundation, OECD’s Round Table for Sustainable Development
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)

0:000:00