Grænsekontrol stikker kæp i hjulet på arktisk forskning

Siden 2015 har danske og udenlandske forskere fløjet direkte mellem den norske ø Svalbard og det danske forsvars base Station Nord i Nordøstgrønland, når de har skullet til og fra Aarhus Universitets forskningsstation Villum Research Station, der ligger få hundrede meter fra Station Nord. Et setup, der har gjort forskningsstationen attraktiv og nem at bruge med større udstyr.

Jeg tror ikke, man har gjort sig klart, hvad det er for et sted. Den nærmeste beboelse ligger mere end 1.000 kilometer væk. Det er ikke et sted, man løber væk fra.

Henrik Skov
Professor, Aarhus Universitet

Men det er slut nu efter at Grønlands Politi i midten af 2018 blev opmærksom på de ulovlige flyvninger. Stationen er nemlig ikke en Schengen-grænsestation. Og sådan en skal man igennem, når man rejser fra non-schengen-området Svalbard og ind i Det Danske Kongerige. For selvom Grønland ikke er med i Schengen-samarbejdet om åbne indre grænser, så har Danmark forpligtiget sig til at lade det danske politi udøve en effektiv personkontrol ved de grønlandske grænser til lande uden for Schengen-samarbejdet. 

For at have åbne grænser internt er man nødt til at have effektiv grænsekontrol udadtil. Derfor går det ikke, at forskere flyver uhindret ind til Station Nord, lyder ræsonnementet hos Grønlands Politi, der ikke var opmærksom på, at der ulovligt rejste folk fra Svalbard ind til Station Nord uden at blive kontrolleret. Modsat fastlands-Norge, så er Svalbard ikke en del af Schengen. 

 For at komme ind til Station Nord og Villum Research Station i dag skal man flyve fra Island ind til den kommercielle lufthavn og Schengen-grænsekontrolpost Nerlerit Inaat mere end 1.000 kilometer længere mod syd på Grønlands østkyst og derfra op til Station Nord. En omvej, der tredobler prisen per person og gør det urealistisk dyrt for forskerne.

Der er ikke brugt en eneste skattekrone på det her. Til gengæld får vi ikke nogen opbakning fra de danske myndigheder til, at vi kan operere. Det virker grotesk.

Henrik Skov
Professor, Aarhus Universitet

Opgive forårskampagner
At der nu reelt er blevet sat en stopper for den ulovlige praksis, har skabt store problemer for flere danske universiteters arktiske forskningsprojekter. Således har både Aarhus Universitet og DTU Space måttet opgive deres såkaldte forårskampagner, hvor der skulle gennemføres en række undersøgelser.

Verdens største arktiske forskningsprojekt
Den skærpede grænsekontrol har desuden skabt usikkerhed om den danske deltagelse i verdens største arktiske forskningsprojekt, der efter planen skydes i gang til efteråret. Her skal forskningsisbryderen Polarstern fra det tyske Alfred Wegener-institut lade sig fryse fast i isen i den russiske del af det arktiske hav og i løbet af et år lade sig flyde med isstrømmen for til sidst at komme ud i Frem-strædet mellem Station Nord og Svalbard.

Mere end 600 mennesker fra 17 nationer samt isbrydere og fly fra flere forskellige lande vil deltage i operationen. Efter planen skal Station Nord være logistisk hub for operationen og Villum Research Station skal være en partnerstation, der får del i data fra skibet.

”Det går vi glip af, hvis ikke der bliver fundet en løsning meget hurtigt,” pointerer professor Henrik Skov, der er chef for Villum Research Station under Aarhus Universitet.

Alfred Wegener-instituttets isbryder Polarstern. Foto: Stefan Hendricks

Virker grotesk
Station Nord og Villum Research Station er den helårsbeboelse, der ligger næstnærmest Nordpolen. Nemlig 933 kilometer, som der står på et vejskilt på basen. Der er rigtig langt til nærmeste nabo og ikke just det optimale sted at forsøge at komme ind og videre ned i det forjættede Schengen-land, pointerer Henrik Skov.

”Jeg tror ikke, man har gjort sig klart, hvad det er for et sted. Den nærmeste beboelse ligger mere end 1.000 kilometer væk. Det er ikke et sted, man løber væk fra,” fastslår Henrik Skov, der ikke kan skjule sin frustration.

”Der er ikke brugt en eneste skattekrone på det her. Til gengæld får vi ikke nogen opbakning fra de danske myndigheder til, at vi kan operere. Det virker grotesk,” siger Henrik Skov.

Den største temperaturstigning
Det var en bevilling på mere end 70 millioner kroner fra Villumfonden, som i 2015 gjorde Aarhus Universitet i stand til at åbne forskningsstationen Villum Research Station. Beliggenheden og en samarbejdsaftale med Forsvaret om brug af Station Nords landingsbane gør Villum Research Station unik, påpeger Henrik Skov.

”Det er det område, hvor vi må forvente den største temperaturstigning i de kommende år. Desuden er logistikken allerede på plads, da der er en landingsbane på Station Nord.”

Isstrømmene fra det arktiske ocean kommer hovedsageligt gennem den vestlige del af Frem-strædet ned langs Grønlands østkyst.

”Det vil sige, at vi får al mulig slags havis transporteret lige til døren,” forklarer Henrik Skov, om hvorfor forskningsstationen er så attraktiv.

Justitsministeriet nedsatte i efteråret 2018 en tværministeriel arbejdsgruppe, som har til opgave at understøtte løsningen af de myndighedsopgaver, som påhviler de danske myndigheder i forbindelse med etableringen af et mineprojekt ved Citronen Fjord i det nordøstlige Grønland. Spørgsmålet om indrejse til Station Nord indgår som en naturlig del af dette arbejde med henblik på at finde en løsning på problemstillingen, skrev justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i sidste uge til Folketingets Grønlandsudvalg. Hvornår arbejdsgruppen har fundet en brugbar løsning, kan Justitsministeriet ikke give noget svar på. 

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) har fulgt sagen gennem længere tid og vil nu følge op på ministerens seneste svar i et forsøg på at finde ud af, hvornår Justitsministeriet og Rigspolitiet kan være klar med en løsning.

Sønderlemmende kritik
Sagen om adgangen til Station Nord og Villum Research Station kommer samtidig med, at 15 af Danmarks førende Arktis-forskere for nylig rettede en sønderlemmende kritik mod Danmarks strategi for arktisk forskning - eller mangel på samme. De efterlyste en overordnet statslig koordination af den arktiske forskning. At forkromede strategiudspil bliver udmøntet i konkret handling.