Greenpeace: Atomkraft – nej tak!

Af Tarjei Haaland
Klima- og energimedarbejder, Greenpeace

Nogle påstår, at atomkraft er nødvendig i klimakampen og henviser til FN’s Klimapanel. Men panelet hverken anbefaler eller siger, at ny atomkraft skal tages i brug. Panelet beskriver en række energiscenarier udarbejdet af andre, hvori atomkraft indgår. De omtaler også energiscenarier uden ny atomkraft. Greenpeace har eksempelvis udarbejdet et globalt energiscenarie, der viser, at det både er teknisk muligt og kan betale sig samfundsøkonomisk at udfase de fossile brændsler i 2050 gennem energieffektivisering og 100 pct. omstilling til vedvarende energi.

Og vel at mærke uden at bygge nye atomkraftværker.

Godt under 2 grader uden atomkraft
Hvis verden skal opfylde målet i Parisaftalen om at holde stigningen i den globale middeltemperatur godt under 2 grader, så skal udslippet af drivhusgasser toppe senest i 2020 og bringes til kraftigt fald derefter. Erfaringen med at bygge nye atomkraftværker er, at de oftest tager 10-20 år at bygge, og at anlægsprisen bliver flere gange større end først antaget.

Det betyder, at ny atomkraft stiller krav om massive investeringer uden at levere CO2-reduktion i de kommende kritiske 15 år. Investeringer, som derfor ikke kan bruges til energieffektivisering og vedvarende energi, der kan sænke udslippet af drivhusgasser på den kortere bane.

På den lange bane vil atomkraft i bedste fald kun kunne give et marginalt bidrag i klimakampen. Verdens eksisterende 391 reaktorer i 30 lande leverede i 2015 kun 10,8 pct. af verdens produktion af elektricitet – og kun 4,4 pct. af det globale energiproduktion. Da de fleste reaktorer er bygget i 1970'erne og første halvdel af 1980'erne – og derfor er kommet i pensionsalderen – ville der skulle bygges et helt urealistisk antal nye reaktorer for blot at fastholde denne meget beskedne andel af den globale energiproduktion.

Alt i alt: Ny atomkraft kan intet levere klimamæssigt de næste 15-20 år. Den er enormt dyr og kræver massiv statsstøtte.

Tarjei Haaland
Klima- og energimedarbejder, Greenpeace

Dyre ”hvide elefanter”
Det er ikke uden grund, at Verdensbanken for mange år siden besluttede, at den ikke vil give lån til bygning af atomkraftværker med begrundelsen, at de er ”hvide elefanter” – for dyre, for komplicerede og forsinkede.

Et par aktuelle eksempler viser, at ny atomkraft er eksorbitant dyr, milevidt fra at være konkurrencedygtig på energimarkedet og derfor stiller krav om massiv statsstøtte.

I 2002 blev det endeligt politisk besluttet, at Finland ville bygge en femte reaktor, Olkiluoto-3, med en anlægspris på 22 mia. kroner. Og man stillede i udsigt, at reaktoren skulle begynde at producere strøm i 2009. Men reaktorbyggeriet har været plaget af en række fejl og forsinkelser, som betyder, at reaktoren nu tidligst kommer i drift i 2018. Det er en forsinkelse på foreløbig 9 år, og prisen er undervejs næsten tredoblet til 63 mia. kroner.

I Storbritannien har regeringen besluttet at bygge det første nye atomkraftværk siden 1995. Hinkley Point med to nye reaktorer på hver 1600 MW til en samlet pris på mindst 185 mia. kroner. Franske EDF og en kinesiske partner har stillet krav om en fast pris for den producerede strøm på 95 øre/kWh over 35 år. Det er mere end det dobbelte af den aktuelle engelske elpris. I givet fald massiv statsstøtte, som de britiske skatteydere skal hoste op med i alle årene.

Alt i alt: Ny atomkraft kan intet levere klimamæssigt de næste 15-20 år. Den er enormt dyr og kræver massiv statsstøtte. Når dertil lægges et uløst problem med deponering af det radioaktive affald, risiko for spredning af spalteligt materiale og reaktorulykker, så forstår man, hvorfor atomindustrien er i alvorlig krise. Og hvorfor den folkelige opbakning er så beskeden.

Det var en fremsynet og rigtig beslutning, at vi sagde nej tak til atomkraft i Danmark i 1985.