Greenpeace: Energiunion på gal kurs med skattebetalt respirator til kulkraft

Af Jens Mattias Clausen

Klimapolitisk rådgiver i Greenpeace

Valget af Trump kastede en mørk skygge over de internationale klimaforhandlinger i Marrakech i november, men den indledende bekymring og uro blev hurtigt forvandlet til knyttede næver og løfter om handling.

Der var trods i luften, da EU’s klimakommissær Miguel Arias Cañete proklamerede, at EU nu ville tage endnu mere ansvar for at undgå, at det globale termometer springer.

Blot få uger efter skulle vi få første indikation af, om EU's påståede vilje til grønt lederskab var reel.

Vi skal også sikre, at der fortsat er incitamenter til at spare på el. Den billigste og reneste energi er nu engang den, man ikke bruger.

Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver i Greenpeace

Med julemåneden lige på trapperne kom EU-Kommissionens vinterpakke, og det viste sig desværre hurtigt, at man, på trods af nogle få skridt i den rigtige retning i forhold til eksempelvis energieffektivitetsmål og almindelige borgeres energirettigheder, havde tænkt sig at fastholde en utilstrækkelig og forfejlet tilgang til Energiunionen.

Slapt udspil sætter vedvarende energi på vågeblus
I en situation, hvor EU's hede drømme om en grøn førsteplads er ved at blive efterladt i slipstrømmen på supertankeren Kina, lægger EU-Kommissionen op til, at man med den ene hånd skal bremse udbygningen af sol og vind, og med den anden skal give kunstigt åndedræt til kul og atomkraft.

Som nævnt i mit sidste indlæg insisterer EU-Kommissionen fortsat på at fastholde det fornærmende uambitiøse mål om (mindst) 27 procent vedvarende energi i 2030. Det svarer til en halvering af den nuværende udbygningshastighed.

Samtidig ønsker man at fjerne den prioriterede adgang til elnettet for nybygget vedvarende energi. Dermed er der risiko for, at de fleksible vindmøller rutinemæssigt bliver tilsidesat, hvis der er et overskud af strøm i nettet, til fordel for gumpetunge, partikelbøvsende kulkraftværker.

Behov for danskere på barrikaden
Vi har brug for et moderne elnet, der kan integrere vedvarende energi i stadig stigende grad, ikke dårlige undskyldninger for at fastholde et arkaisk energisystem.

EU-Kommissionens egen analyse viser endda, at en afmontering af den prioriterede adgang for vedvarende energi vil føre til en stigning i CO2-udslippet fra elproduktionen på hele 10 procent. Ikke just grønt lederskab.

Det er et område, hvor Danmark har nogle fremragende kompetencer, som Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien, ganske rigtigt skrev i sit indlæg.

Når vilkårene for vind og sol snart skal diskuteres blandt EU’s medlemslande, er det derfor både oplagt og pinedød nødvendigt med en dansk regering øverst på barrikaderne for bedre vilkår for den grønne energi.

Kong Kul i skatteyderbetalt respirator
Da Paris-aftalen blev til virkelighed i december 2015, reagerede Brian Ricketts, chef for den europæiske kulindustri, ved at begræde, at man nu ville blive lagt for had på linje med tidligere tiders slavehandlere.

Over hele verden er kulindustrien involveret i en drabelig dødskamp, der kun er tiltaget i intensitet på grund af den overraskende grønne udvikling i Kina og Indien, der ellers var udset til at være de afgørende vækstmarkeder for kullet.

Men i stedet for at accelerere den uvægerlige overgang fra kul til grøn energi, foreslår EU-Kommissionen nu, at man lægger Kong Kul i en skatteyderbetalt respirator. Det skal ske gennem de såkaldte kapacitetsbetalinger, hvor staten subsidierer forurenende kraftværker for at fungere som backup til fluktuerende vedvarende energi.

I praksis har vi imidlertid en markant overkapacitet af gamle, beskidte kraftværker, og kapacitetsbetalinger vil kun forværre situationen.

Mere el - men det skal være grønt
Elektrificering, baseret på vedvarende energikilder, er en afgørende del af den grønne omstilling. Men Energiunionen er i alt for høj grad blevet til en gasunion. Derfor er jeg også enig med Anders Stouge fra Dansk Energi, når han skriver, at el bør spille en større rolle.

Men det er afgørende, at elforbruget er både smart og fokuseret. Vi skal gennem målrettede tiltag sikre, at der er økonomisk ræson i udbredelsen og brugen af eksempelvis elbiler og varmepumper.

Men vi skal også sikre, at der fortsat er incitamenter til at spare på el. Den billigste og reneste energi er nu engang den, man ikke bruger. Mere el produceret på kulkraftværker er også en rigtig dårlig idé, så en grundlæggende forudsætning for en “frelserrolle” til el, som Anders Stouge efterspørger, er en markant hurtigere udbygning af vedvarende energikilder.

I 2015 blev 24,5 procent af den danske elproduktion eksempelvis stadig produceret ved brug af kul. Det er ikke godt nok.

Speed på grøn omstilling
Energiunionen burde fungere som en sikkerhedssko på speederen til den grønne omstilling. Men hvis EU-Kommissionens udspil går uforandret gennem systemet, repræsenterer den desværre snarere en stopklods.

Det er ikke i dansk interesse.

Store, grønne armbevægelser fra EU ville føre til tilsvarende store danske erhvervsmuligheder. Og så vil det oven i købet gøre det lettere for klimakommissær Cañete, når han næste gang skal se de mest sårbare lande i øjnene over det globale forhandlingsbord.

Vinterpakken står ikke mål med de floromvundne gloser i Marrakech, men det er endnu ikke for sent at levere.