Greenpeace om lavbundsjorde: Sæt prisen ned og ambitionerne op

DEBAT: Klimarådet, landbruget og flere af Folketingets partier er enige om, at der som minimum bør udtages 100.000 hektar lavbundsjorde. Men regeringen er ikke nær så ambitiøs, og den prissætter den enkelte hektar alt for højt, skriver Tarjei Haaland.  

Af Tarjei Haaland
Klima- og energipolitisk rådgiver i Greenpeace

Efter Klimarådets rapport om potentialet ved at udtage Danmarks kulstofrige lavbundsjorde kan regeringen umuligt fastholde hverken sin alt for lave ambition om, hvor meget jord, der kan udtages eller sin alt for høje pris for, hvad det i snit skal koste per hektar. 

Mens regeringen for nylig i Klimaprogrammet nedjusterede, hvor mange hektar lavbundsjord som skal udtages, så har Klimarådet regnet på en udtagning af hele arealet af lavbundsjord på 171.000 hektar. Det viser tydeligt, at rådet mener, jordenes klimapotentiale skal udnyttes mest muligt.

Enormt potentiale
Hvis vi udtager alle Danmarks lavbundsjorde, bidrager det ifølge Klimarådet med 4,1 millioner tons CO2. Det svarer til intet mindre end en femtedel af de reduktioner, vi skal have skabt frem mod 2030, for at vi kan indfri klimalovens 70-procentsmål.

Det er nok ikke praktisk muligt at udtage hver eneste hektar, men det viser, at potentialet er enormt, og det må og skal få regeringen til at opjustere sin plan for, hvor meget vi kan udtage. Minimum til de 100.000 hektar, som både Greenpeace, en række andre grønne organisationer og landbruget selv mener er realistisk. 

Det samme forventer en række af Folketingets andre partier tilsyneladende, at regeringen gør. Mange af dem ønsker i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger, at der afsættes yderligere midler til udtag af lavbundsjorde. Senest i weekenden meldte Venstre ud, at de ønsker at afsætte fem milliarder kroner til formålet. 

Indtil videre er der fra politisk hold afsat to milliarder kroner, som i perioden 2020-2029 skal bruges til samlet at udtage omkring 15.000 hektar lavbundsjord og reducere udledningen af skadelige klimagasser med 0,27 millioner tons i 2030.

Prisen er alt for høj
Efter Klimarådets rapport kan der ikke længere herske tvivl om, at det er for lidt, og en hovedårsag, til at de to milliarder ikke rækker længere, end de gør, er, at regeringen lægger op til at betale overpris, når landmændene skal kompenseres. Ifølge det daværende Miljø- og Fødevareministerium vil det i snit koste 133.000 kroner at udtage en hektar lavbundsjord. 

I Greenpeace har vi længe råbt op om, at den pris er alt for høj. Senest har Landbrug & Fødevarer i et fælles notat med Danmarks Naturfredningsforening fremført samme pointe. Vi er derfor opløftede over at læse i rapporten, at Klimarådet deler kritikken.

Faktisk mener rådet, at man ved hurtigst muligt at indføre en gradvist stigende drivhusgasafgift, der også skal gælde landbruget og lavbundsjordene, kan få landmændene til at udtage jorden helt af sig selv. Rådet viser i sin nye rapport, at allerede ved en ganske lav afgift på 360-600 kroner per ton CO2-ækvivalent, vil det være økonomisk fordelagtigt for landmændene at udtage de fleste af Danmarks lavbundsjorde.

I Greenpeace bakker vi på det kraftigste op om den anbefaling. 

Rådet anerkender så, at for at man kan komme i gang med udtagning af lavbundsjorde med det samme, skal vi have fastsat en pris for at frikøbe jorde i den periode, der vil gå, før klimaafgiften træder i kraft. 

Men den pris behøver altså slet ikke at være 133.000 kroner per hektar, anfører rådet. Og igen kunne vi ikke være mere enige. For hvis ikke regeringen nedjusterer sin kompensation, vil landmænd, der med støttekroner i ryggen har opdyrket lavtydende, kulstofrige jorde med markante CO2-udslip til følge, blive betalt overpris for at ophøre med det. Med andre ord et omvendt ‘forureneren betaler’-princip, hvor skatteborgerne får alt for lidt klimagevinst for pengene. 

Den animalske produktion skal regnes med
På trods af vores begejstring over rapporten har vi dog et enkelt kritikpunkt. For selvom udtagning af lavbundsjorde kan give et vigtigt bidrag til at indfri 70-procentsmålet, kan det ikke erstatte eller unødvendiggøre en markant reduktion af den animalske produktion.

Det tror både Landbrug & Fødevarer og tilsyneladende også Klimarådet fortsat, at det kan. Og på det punkt mangler rådet fortsat at bevæge sig. For den animalske produktion står for 28 procent af Danmarks samlede drivhusgasudledning og for 89 procent af udslippet fra landbruget - inklusive arealanvendelsen til foderdyrkning.

Greenpeace har dokumenteret, at hvis man, udover at udtage 100.000 hektar lavbundsjord, foretager en gradvis halvering af den animalske produktion, vil det betyde, at foderarealet kan halveres og dermed skaffe plads til skovrejsning, mere natur, mere plantemad til mennesker, plads til dansk proteinrig sojaerstatning og mere økologi.

Det vil tilsammen lede til en reduktion i landbruget og lulucf-sektoren på 8,2 millioner tons CO2-ækvivalenter i 2030.

Forrige artikel Forbrugerrådet til Arla: Klimakompensation gør ikke jeres produkter CO2-neutrale Forbrugerrådet til Arla: Klimakompensation gør ikke jeres produkter CO2-neutrale Næste artikel Affaldsforeningen: Indfør udvidet producentansvar på tøj og tekstil Affaldsforeningen: Indfør udvidet producentansvar på tøj og tekstil