Grøn kritik af ny klima-skovfond: Danmarks trængte natur bliver glemt

SKOV: Regeringens forslag til en klima-skovfond mangler fokus på natur og biodiversitet, lyder kritikken fra både ekspert og grønne organisationer. Og så bør man droppe at kalde det klimakompensation, lyder det.

Foto: colourbox
Hjalte T. H. Kragesteen

Regeringens klimaskovfond modtager ikke helt den samme grønne kærlighed, som regeringen selv giver den.

For i en tid hvor naturen er i krise, er det ikke hensigtsmæssigt at bruge store millionbeløb på at sikre skovrejsning, der skal øge træproduktionen.

Sådan lyder kritikken fra flere sider. Blandt andet fra seniorforsker ved Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs.

”Vi har lige haft endnu en omgang med offentlig debat om, hvor dårlige vi er til naturbeskyttelse herhjemme. Og så er det altså påfaldende, at man her laver en klimaskovfond, hvor vi betaler for, at der ikke skal dyrkes landbrug, men dernæst bruger den sparsomme plads til en anden form for produktion,” siger han og fortsætter:

Fakta
Udvalgte fakta om regeringens forslag til model for Klima-skovfonden:
  • Klima-skovfonden skal fremme og finansiere omkostningseffektiv og robust skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder som tillæg til tilsvarende statslige indsatser særligt med henblik på at opnå nettoreduktion af drivhusgasudledning, sikre dokumentation for den opnåede nettoreduktion af drivhusgasudledning samt understøtte opnåelsen af Danmarks klimamål. Projekterne vil sikre synergieffekter som fx rent vandmiljø og biodiversitet. 
  • Klima-skovfonden skal bidrage til Danmarks målsætning om at nedbringe nettoudledningen af CO2 med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990 og til målet om klimaneutralitet i 2050.
  • Klimaeffekten opgøres formelt i Danmarks nationale drivhusgasopgørelse til EU og FN. Virksomheders frivillige klimaregnskaber opgøres helt uafhængigt af den nationale drivhusgasopgørelse – uden at dette indebærer en dobbelttælling af effekten.
  • Hvis en virksomhed eller borger investerer i Klima-skovfonden, får man et bevis for mængden af optaget eller reduceret CO2, som investeringen har givet. 
  • Regeringen forventer at fremsætte endeligt lovforslag i Folketinget i løbet af efteråret. Høringsfasen løber frem til 2. oktober.
  • Det forventes, at der kan udpeges en bestyrelse inden udgangen af 2020. Fonden vil kunne være aktiv herefter, og virksomheder og privatpersoner vil kunne investere i fonden.
  • Klima-skovfonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og syv andre medlemmer. Samtidig nedsættes et rådgivende udvalg bestående af op til 12 medlemmer med henblik på at rådgive fonden.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

”Det er ikke noget, der gavner natur og biodiversitet.”

Regeringen har netop haft et lovforslag i høring om klima-skovfonden, som partierne i rød blok besluttede med finanslovsaftalen i 2019. Fonden får til opgave at plante skov og udtage klimabelastende lavbundsjord. Partierne bag aftalen er enige om, at staten giver et starttilskud på 100 millioner kroner. Men målet er også, at både virksomheder og borgere skal få mulighed for at give et klimabidrag, som kan sikre lavere CO2-udledningen. Regeringen lægger op til, at der også vil kunne tages hensyn til biodiversitet i projekterne (læs mere om fonden i faktaboks).

Vi savner nogle meget tydeligere hensyn til natur og biodiversitet.

Thor Hjarsen
Seniorbiolog, WWF

Rasmus Ejrnæs stiller dog spørgsmålstegn ved, om skovrejsning er så godt for klimaet, at det sparsomme danske areal skal bruges til mere produktionsskov.

”Spørgsmålet er, om det er et vigtigt klimavirkemiddel, eller om det er et lidt mere perifert klimavirkemiddel. Det har betydning, når vi skal prioritere arealanvendelsen over for andre bæredygtighedsmål,” siger Rasmus Ejrnæs.

Lugter af erhvervsstøtte
Hos WWF Verdensnaturfonden og Verdens Skove er man også skeptisk over for det, regeringen har lagt frem. I et fælles høringssvar slår de to organisationer til tromme for, at klima-skovfonden slet ikke skal bruge penge på produktionsskov. Fonden bør i stedet udelukkende lave projekter, der både er til gavn for klima og biodiversitet. Her lægger man op til at beskytte og genoprette naturlige kulstofrige økosystemer, såsom urørt skov, vådområder og overdrevsnatur.

0:000:00