Debat

Grøn omstilling er en sikker omkostning

DEBAT: Det er ønsketænkning, når den grønne omstilling sælges som en erhvervspolitisk gevinst. Og det kan ende med at koste opbakningen til den grønne omstilling, skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos.
Dem, der forsøger at sælge den grønne omstilling som en sikker økonomisk gevinst, spiller i virkeligheden hasard med den folkelige opbakning, skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos.
Dem, der forsøger at sælge den grønne omstilling som en sikker økonomisk gevinst, spiller i virkeligheden hasard med den folkelige opbakning, skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos.Foto: CEPOS
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Otto Brøns-Petersen
Analysechef i Cepos

Den grønne omstilling er blevet forsøgt solgt som en erhvervspolitisk gevinst. Som en åbenlys mulighed for ekstra velstand og beskæftigelse.

Problemet er blot, at det er ønsketænkning uden fodfæste i økonomisk teori. Den grønne omstilling indebærer derimod en sikker omkostning. Så omstilling til mindre brug af fossil energi bør gennemføres af klimapolitiske grunde.

Dem, der forsøger at sælge den grønne omstilling som en sikker økonomisk gevinst, spiller i virkeligheden hasard med den folkelige opbakning.

Det politiske tilbagetog fra forsyningssikkerhedsafgiften og modstanden mod den eksploderende PSO-regning er en god illustration af netop det problem.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Ekstra investering løber ikke rundt
Først: Hvorfor er omkostningerne sikre?

Energi er ligesom andre råstoffer, kapital og arbejdskraft en produktionsfaktor. Bliver én af dem dyrere, falder den samlede produktion og afkastet af de øvrige produktionsfaktorer. Der bliver derfor investeret mindre og efterspurgt mindre arbejdskraft, når energiregningen stiger.

Ingen uafhængig, nøgtern økonomisk analyse tilsiger, at grøn omstilling bliver en overskudsforretning. Der er endda risiko for, at regningen bliver meget stor, selv uden unødige subsidier og forvridninger. Det helt centrale spørgsmål er, om den står mål med de klimapolitiske målsætninger.

Otto Brøns-Petersen
Analysechef i Cepos

I en lille åben økonomi som Danmark havner regningen i sidste ende hos lønmodtagerne. Lønnen bliver lavere, og arbejdsudbuddet falder. Vi bliver mindre produktive. Det er naturligvis muligt at spare nogle omkostninger ved at bruge mindre fossil energi. Men det koster også noget - isolering, vindmølleparker og så videre har en pris.

Men hvorfor er der ikke også sikre gevinster? Vil danske virksomheder ikke få et teknologisk forspring?

Her bør man notere sig, at virksomheder verden over allerede har et incitament til at udvikle ny teknologi - grøn og anden. De investerer allerede indtil det punkt, hvor den forventede gevinst bliver indhentet af investeringsomkostningen.

De ekstra investeringer, der kommer ud af direkte og indirekte subsidier, er netop karakteriseret ved, at de ikke løber erhvervsøkonomisk rundt. Ellers var subsidierne unødvendige.

First movers er ikke sikret fordele
En virksomhed, der går foran alle andre, kan muligvis sikre sig en såkaldt "first mover"-gevinst (f.eks. et patent). Men den afholder også alle udviklingsomkostningerne. Derfor er der ingen sikker gevinst ved at gå først - og var der det, ville alle jo prøve at komme først.

Udfordringen ved den grønne omstilling er præcis, at så få er villige til at betale prisen for at gå først. Og selv, hvor en virksomhed måtte være heldig at få en first mover-gevinst, er det ikke sikkert, at afkastet havner i Danmark. Indtægterne fra et patent tilfalder normalt ejerne, som er aktionærer verden over. Og gevinsten ved bedre teknologi kommer forbrugere til gode over hele kloden.

Er grøn omstilling ikke et godt område at satse på, fordi der vil være efterspørgsel efter grøn teknologi, hvis flere og flere lande skal nedbringe deres fossile udledninger?

Her bør man ikke forveksle omsætning med indtjening. Søtransport er et vækstområde, men vi har afviklet tidligere tiders værftsstøtte, fordi det indebar store samfundsøkonomiske tab. Efterspørgslen efter fødevarer er helt sikkert stigende, men EU kæmper med at få nedbragt de massive subsidier til landbruget.

På samme måde bør man ikke forveksle indtjening med eksport. Eller med at der bliver "skabt arbejde". Det interessante er ikke, hvor mange der arbejder i en given industri, men hvor stor den samlede produktivitet og nettobeskæftigelse er.

Grøn erhvervspolitik kan skade grøn omstilling
Det måske allerfarligste ved at etablere en erhvervspolitik bygget på selektive subsidier og politisk "picking the winners" er, at politik ikke styres af rentabilitet, men af stemmer. Virksomheder, der kun kan overleve i kraft af subsidier, vil investere heftigt i lobbyisme.

Jo mindre erhvervsøkonomisk perspektiv, desto kraftigere må satsningen være på at skaffe finansiering via lobbyisme i stedet. Aktionærerne kan være ligeglade med, hvor pengene kommer fra, men samfundsøkonomisk bliver vi kun rigere af rentabel produktion.

Og hvis der er begrænsede ressourcer til rådighed, risikerer man derfor den ironiske situation, at en "grøn" erhvervspolitisk satsning bliver på bekostning af grøn omstilling. Der kommer mindre grøn omstilling per krone, end hvis vi bruger generelle afgifter og tilskud. Så der eksisterer end ikke et grønt argument for selektiv erhvervsstøtte.

Ingen uafhængig, nøgtern økonomisk analyse tilsiger, at grøn omstilling bliver en overskudsforretning. Der er endda risiko for, at regningen bliver meget stor, selv uden unødige subsidier og forvridninger. Det helt centrale spørgsmål er, om den står mål med de klimapolitiske målsætninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Otto Brøns-Petersen

Analysechef, Cepos
cand.polit. (Københavns Uni. 1989)

0:000:00