Grøn ordning skrottes: Kommuner frygter stop for nye vindmøller

STØTTE: Vi er næsten der, hvor vindmøller på land er dødt. Sådan lyder det fra KL, efter regeringen ønsker at stoppe Grøn Ordning, der går til projekter, som skal sikre større lokal accept af opstilling af vindmøller på land.

Foto: /ritzau/Bo Svane
Morten ØyenHjalte T. H. Kragesteen

Det er svært nok at overbevise de lokale borgere om, at der skal opsættes vindmøller i nabolaget. Nu bliver opgaven nærmest umulig, lyder det fra kommuner og Danmarks Vindmølleforening.

Fakta

Grøn Ordning

Formålet med Grøn Ordning er at skabe større lokal accept af opstilling af vindmøller på land.

Når der opstilles nye vindmøller i en kommune, har den pågældende kommune mulighed for at søge om tilskud til initiativer, der kommer de lokale borgere til gavn. Aktiviteter, der gives tilskud til, er:
  • Anlægsarbejder, som styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen
  • Kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. for at fremme accept af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen.
Fra den grønne fond hos Energinet.dk indtjener den nye vindmølle 88.000 kr. pr. installeret MW til kommunekassen. 
For en 3 MW mølle vil beløbet således blive 264.000 kr.

Det er kommunen, der skal indgive en ansøgning om tilskud til Energinet.

EU-Kommissionens 10 år gamle statsstøttegodkendelse udløber 21. februar 2018. Dermed skal tilsagn om tilskud efter den grønne ordning være opnået senest 20. februar 2018.

Udløbet af statsstøttegodkendelsen betyder, at selvom Energinet modtager ansøgninger om tilskud senest 20. februar 2018, så vil Energinet meddele afslag, hvis ansøgerne ikke har opnået tilsagn om tilskud inden ordningen er udløbet.

Kilde: Danmarks Vindmølleforening & Energinet.dk

For 21. februar er det nemlig slut med den såkaldte Grønne Ordning, der giver kommuner mulighed for at søge om tilskud til initativer, der kommer de lokale borgere til gavn, når der opsættes vindmøller.

Ifølge regeringen favoriserer ordningen vindmøller og er derfor konkurrenceforvridende. Derfor har man valgt ikke at få en forlængelse eller en ny ordning statsstøttegodkendt i EU, inden den gamle udløber.

”Det betyder, at det vil blive endnu sværere at få nye vindmøller op. Og endnu flere projekter vil kuldsejle, hvis ikke alle. Jeg er næsten dér, at man lige så godt kan fokusere på vindmøller til havs. For vindmøller på land er dødt,” siger formand for KL's Miljø- og Teknikudvalg, Jørn Pedersen (V).

Det er det eneste sukker, som kommunalpolitikerne har til at dele ud, når der skal opsættes vindmøller.

Jens Peter Hansen
Energipolitisk seniorrådgiver, Danmarks Vindmølleforening.

Eneste sukker at dele ud
Pengene fra ordningen går typisk til at finansiere anlægsarbejder, der styrker de landskabelige eller rekreative værdier i kommunen. Andre gange går de til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger. For hver MW, der opstilles, udbetales 88.000 kroner til kommunen.

Og der er da lidt bestikkelse over det, erkender man i Danmarks Vindmølleforening – der ligesom KL er kede af, at ordningen snart kan være fortid.

”Det er det eneste sukker, som kommunalpolitikerne har til at dele ud, når der skal opsættes vindmøller. Det er vores klare opfattelse, at midlerne fra den grønne ordning for mange lokalpolitikere er den afgørende forskel mellem et ja eller et nej til vindmølleprojekter,” siger Jens Peter Hansen, energipolitisk seniorrådgiver i Danmarks Vindmølleforening.

Han har læst op på EU-reglerne og er ikke i tvivl om, at regeringen sagtens kan få forlænget ordningen, hvis den ville.

Ønsker regeringen på banen
Også KL ønsker, at regeringen giver det en ekstra tanke og søger EU-Kommissionen om lov til en fortsættelse af den grønne ordning i to år, indtil en ny, mere langsigtet model er på plads.

0:000:00