Grøn skatteaftale ”åbner for, at vi i fremtiden kan lande en god model”
REAKTIONER: Flere aktører vil slet ikke kalde den nye skatteaftale grøn, men der er ros fra industrien til aftalepartierne for at have lyttet til kritikken af stigende energiafgifter. Her kan du få et overblik over reaktionerne på den nye skatteaftale.
Morten Øyen
RedaktørTirsdag blev der taget hul på et af de tunge spørgsmål på vej mod klimamålet i 2030, da S-regeringen, Radikale, SF, Venstre og Konservative landede en aftale om en grøn skattereform.
Reformen er inddelt i to faser, hvor den første forhøjer energiafgiften for fossile brændsler for erhverv fra 2023 og kompenserer herfor med en række tilskud og fradrag fra 2021, mens en ekspertgruppe kigger nærmere på en CO2-afgift.
Når eksperternes arbejde er færdigt i efteråret 2022, kan politikerne så tage hul på anden fase, hvor rammerne for en ensartet CO2-afgift skal fastlægges så ambitionen, om at Danmark i 2030 har en ensartet CO2-afgift, går i opfyldelse.
Blandt aktørerne er der ikke kun klapsalver til regeringen og aftalepartierne.
Det indeholder aftalen
Grøn skattereform
Første fase (2020-2022)Regeringen og aftalepartierne er enige om at forhøje energiafgiften på fossile brændsler for erhverv med seks kroner per gigajoule. Forhøjelsen indfases fra 2023 til 2025. For mineralogiske processer samt landbrug og gartneri indfases afgiftsforhøjelsen først i 2025.
Det forventes at medføre reduktioner på cirka 0,5 millioner tons CO2 frem mod 2025. I forbindelse med omlægningen til en afgift på CO2-udledninger vil den relative afgift på brændsler som for eksempel naturgas, olie og kul ændres med virkning fra 2023, således at forhøjelserne vil være baseret på en CO2-afgift, når de indføres.
Anden fase (2023)
Denne fase skal fastlægge rammerne for en ensartet CO2-afgift under hensyntagen til lækageeffekter med videre. Heri kan også indgå regulering af områder, der i dag ikke er afgiftsomfattet.
Det er aftalepartiernes ambition, at Danmark i 2030 skal have en ensartet CO2-afgift. Regeringen og aftalepartierne er enige om at genbesøge aftalen i 2025 efter gennemførelsen af anden fase for at vurdere afgiftsniveauet og kompensationen af virksomhederne i lyset af de opnåede CO2e-reduktioner og den øvrige regulering, som er gennemført.
Ekspertgruppe
Regeringen og aftalepartierne er enige om senest med udgangen af januar 2021 at nedsætte en ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til udformning af en ensartet CO2-regulering i anden fase.Ekspertgruppen skal delafrapportere senest ultimo 2021, og regeringen indkalder aftalepartierne til en drøftelse ultimo 2021 på baggrund af rapporten.
Ekspertgruppen skal færdiggøre sit arbejde i efteråret 2022, så løsningerne kan indarbejdes i udformningen af anden fase.
Der afsættes tre millioner kroner årligt i 2021 og 2022 til ekspertgruppens arbejde.
Kompensation i forbindelse med første fase
Som kompensation af erhvervene er regeringen og aftalepartierne enige om:- Udvidelse af erhvervspuljen med 315 millioner kroner – blandt andet med henblik på energieffektiviseringer og grøn omstilling af gartnerier, herunder væksthuse.
- At afsætte en ramme på i alt 360 millioner kroner over perioden 2021-2025 til en tilskudspulje til grøn omstilling og målrettede energieffektiviseringer.
- Fastholdelse af bundfradrag i svovlafgift.
- Et investeringsvindue til og med 2022 med 16 procent merafskrivningsværdi på driftsmidler dog undtaget maskiner, der anvender fossile brændsler.
- Øget bagatelgrænse for straksafskrivninger til 30.000 kroner.
Altinget har samlet nogle af reaktionerne:
Lægger spor ud til en god model
Dansk Industri mener, at politikerne har lyttet til kritikken fra erhvervslivet om, at afgiften på procesenergi først skal hæves fra 2025 for den udsatte industri – og måske endda slet ikke når at hæve, hvis politikerne er enige om en CO2-afgift inden.
”Det er langt bedre for klimaet, at vi indfører en model, hvor vi direkte beskatter CO2-udledninger frem for energiforbrug. Og hvor vi selvfølgelig tænker EU’s kvotesystem og de danske regler sammen, så virksomheder ikke skal beskattes to gange for den samme udledning,” siger DI-direktør Lars Sandahl i en pressemeddelelse, hvor han tilføjer, at aftalen ”åbner for, at vi i fremtiden kan lande en god model”.
”Vores klare opfordring er, at arbejdsgruppen arbejder hurtigt, så vi får en robust model for en CO2-afgift, og Danmark kan få gennemført den bedst mulige grønne skattereform,” siger Lars Sandahl.
Bedre end regeringens udspil
Dansk Energi roser aftalen for, at det hurtigt arbejdende ekspertudvalg også skal se på den såkaldte rumvarmeafgift, og hvordan de sidste kul smides ud af fjernvarmen. Men man ærgrer sig over, at energikunderne stadig må vente på en langsigtet afklaring på fremtidens afgifter.
