Debat

Grønne aktører: Store motorvejsbyggerier bør sættes på pause indtil 2025

Nye motorveje underbygger ikke alene en fossil transportsektor og belaster klima, natur og biodiversitet, når de anlægges. De beslaglægger også samtidig hænder og ressourcer, som risikerer at forsinke den grønne omstilling, skriver Lars Midtiby, Jeppe Juul m.fl. 

I 2022 bør entreprenørmaskiner ikke asfaltere vejen mod klimakatastrofe, men grave render og lægge fjernvarmerør
til de hundredtusindvis af ejendomme, som i dag opvarmes af fossil gas, skriver fem grønne aktører.
I 2022 bør entreprenørmaskiner ikke asfaltere vejen mod klimakatastrofe, men grave render og lægge fjernvarmerør til de hundredtusindvis af ejendomme, som i dag opvarmes af fossil gas, skriver fem grønne aktører.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De senere år er der både kommet et større fokus på og et stigende salg af elbiler. Men hvis vi ikke gør yderligere for at fremme grøn transport, ser vi ind i en fremtid, hvor transportsektorens andel af Danmarks samlede klimabelastning vil stige.

Væksten i bilparken betyder, at der i 2030 vil køre omtrent lige så mange fossilbiler på vejene i Danmark som i dag. Det er helt enkelt utilstrækkeligt. Danmark har i dag alle muligheder for at sætte transporten på et grønnere spor. Alligevel bliver vi ved med at sætte nye fossilbiler på vejene og bygge endnu flere klimaskadelige motorveje.

Oversigt over afsendere
  • Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening
  • Jeppe Juul, senior transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling
  • Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark.
  • Eigil Johannisson, sustainable finance advisor, Mellemfolkeligt Samvirke
  • Iben Lind, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den seneste ”grønne” infrastrukturaftale blev vedtaget otte måneder før Ruslands invasion af Ukraine og indeholder ikke mindre end 32 motorvejsbyggerier. I april, to måneder efter invasionen, udtalte Nicolai Wammen (S), at ”opgaven med at blive uafhængig af russisk gas er den absolut vigtigste anlægsopgave, vi står med lige nu”. Dermed åbnede han en dør på klem for at genoverveje infrastrukturaftalen.

Siden er der desværre ikke sket yderligere, og allerede i år og næste år er det planen at igangsætte ti nye motorvejsbyggerier. Imens skriger fjernvarmeselskaberne på arbejdskraft og mange kommuner kæmper med at nå målet om at færdiggøre udrulningen af fjernvarme i 2028.

Store motorvejsprojekter skal sættes på pause
Nye motorveje underbygger ikke alene en fossil transportsektor og belaster klima, natur og biodiversitet, når de anlægges. De beslaglægger også samtidig hænder og ressourcer, som risikerer at forsinke omstillingen og vejen væk fra energiuafhængighed. I 2022 bør entreprenørmaskiner ikke asfaltere vejen mod klimakatastrofe, men grave render og lægge fjernvarmerør til de hundredtusindvis af ejendomme, som i dag opvarmes af fossil gas.

Manglen på grønne hænder kan blive en hindring for Danmarks klimamål, da den grønne omstilling forventes at kræve job ud over, hvad arbejdsmarkedet kan levere. Udbygning af sol og vind, fjernvarme, elnet med videre vil frem mod 2030 kræve op til 50.000 nye jobs om året.

Manglen på grønne hænder kan blive en hindring for Danmarks klimamål

Lars Midtiby, Jeppe Juul m.fl.

Derfor er det nødvendigt, at de mest klimabelastende motorvejsbyggerier sættes på pause i hvert fald indtil 2025, ligesom det er nødvendigt ikke at vedtage nye større motorveje i den kommende valgperiode. Vi foreslår, at grænsen sættes ved 50.000 tons CO2e i anlægsfasen. Enkelte mindre motorvejsprojekter kan være nødvendige, blandt andet for at lede trafik uden om bykerner og forbinde eksisterende veje.

Samtidig giver en udskydelse af de planlagte motorvejsbyggerier mulighed for at genoverveje, om projekterne er forenelige med Danmarks klimamål. I flere andre europæiske lande har man i lyset af klimakrisen allerede valgt at stoppe ellers planlagte motorvejsprojekter.

Vælger vi efter 2025 at sløjfe de mest klimabelastende motorvejsprojekter fra infrastrukturaftalen samt Kattegatforbindelsen, sparer vi samlet set omkring 5,3 millioner tons CO2e. Det svarer til knap et års udledninger fra alle Danmarks personbiler i 2030.

Forbrændingsmotoren skal slukkes
Skal transportsektoren sættes i et grønnere gear, så vi kan nedbringe udledningerne og sætte kursen mod uafhængighed af fossil energi, skal vi hurtigst muligt have udfaset forbrændingsmotoren. Og det bedste sted at starte er i vejtransporten. For ikke alene udgør vejtransporten langt størstedelen af transportens forbrug af fossile brændsler.

Det er også i vejtransporten, vi har de bedste muligheder for at slukke forbrændingsmotorerne. Derfor bør vi udfase nysalget af fossil- og hybridbiler frem mod 2025. I runde tal vil det give en årlig CO2-reduktion på 1,8 millioner tons i 2030. Det svarer til mere end en tredjedel af den reduktion, vi mangler for at nå 70-procent-målet i 2030, eller cirka 12 gange klimabelastningen fra indenrigsluftfarten.

Dertil reduceres olieimporten med mere end 11 millioner tønder råolie. Nysalget af fossilbiler kan erstattes af elbiler, bedre og mere effektiv kollektiv transport, mere cykelinfrastruktur og delebilisme.

Det vil være en økonomisk gevinst både for den enkelte og for samfundet. En elmotor er langt mere effektiv end en forbrændingsmotor, og allerede i dag er elbiler billigst set over bilernes samlede levetid. Samtidig vokser markedet for delebilsordninger, som sammen med styrket kollektiv transport vil give gode muligheder for bæredygtig transport før og efter 2025.

Inspiration fra nabolandet
Samfundsøkonomisk reducerer vi ikke kun vores afhængighed af fossil energi men også partikelforurening, som hvert år koster milliarder samt flere tusinde for tidlige dødsfald. Norge har sat 2025 som året, hvor salget af fossilbiler udfases, og er godt på vej til at nå det.

Det er selvom, Norge trods alt har en noget mere udfordrende geografi for opladning af elbiler, end vi har. Fra Syd- til Nordnorge er der lige så langt, som der er fra København til Barcelona.

Det er tid til at sætte grøn infrastruktur over sort

Lars Midtiby, Jeppe Juul m.fl.

Norge har altså vist vejen, og som selvproklameret grønt foregangsland bør Danmark følge trop. I 2025 vil Danmark vil være velforsynet med ladestandere, og markedet vil fint kunne levere til det danske nysalg. Vi er ganske enkelt i den globale sammenhæng et meget lille marked. Men det kræver selvsagt klare politiske rammer, så bilproducenterne ved, at vi vil aftage dem.

Det er tid til at sætte grøn infrastruktur over sort og for alvor begynde omstillingen til en bæredygtig transportsektor, så vi kan komme fra A til B uden at bidrage til klimakrisen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Midtiby

Direktør, Danmarks Naturfredningsforening
cand.jur. (Aarhus Uni. 2006), MPA (CBS), Marshall Memorial Fellow (2012)

Jeppe Juul

Transportpolitisk chef , Rådet for Grøn Omstilling, medlem af bestyrelsen i Transport & Environment
cand.scient.soc. (Roskilde Uni.)

Frederik Roland Sandby

Sekretariatsleder, Klimabevægelsen i Danmark, medstifter, Den Grønne Studenterbevægelse
MSc. i klimaforandringer (Københavns Uni. 2021)

0:000:00