Gylle og landbrugsjord skal gøre Danmark grønnere
Michael Hjøllund
Journalist"Jeg tror ikke, der er tvivl om, at de største gevinster frem mod 2020 ligger inden for landbrug og energi," sagde han efter fremlæggelsen af planen.
Med klimaplanen følger et katalog med konkrete forslag til, hvordan CO2-udslippet kan nedbringes inden for områderne landbrug, transport, energi og miljø.
Ifølge regeringens rapport vil de fleste tunge virkemidler inden for transportområdet koste markant mere end tilsvarende initiativer inden for landbruget.
Flere landbrugsinitiativer vil derimod kunne bidrage med et positivt resultat for samfundsøkonomien. Det gælder blandt andet et krav om forsuring af gylle i stalde.
Danmarks klimapolitik
Regeringens mål er at reducere Danmarks samlede drivhusudledninger med 40 procent i 2020 i forhold til niveauet i 1990.
Med Energiaftalen fra 2012 er Danmark, ifølge regeringens fremskrivninger, på vej til en samlet reduktion på 34 procent.
Der mangler altså ca. fire mio. tons CO2-reduktion.
Virkemiddelkataloget indeholder reduktionsforslag for i alt 10 mio. tons CO2.
For hvert ton sparet CO2 vil det give samfundet som helhed en gevinst på 417 kroner.
"Lavthængende frugter"
Regeringens katalog indeholder beregninger af 19 konkrete initiativer inden for landbruget.
Det er forslag, der nærmest uden undtagelse indeholder øgede omkostninger for den enkelte landmand eller for fødevareindustrien.
Lars Hvidtfeldt
Vicedirektør, Landbrug & Fødevarer
Ifølge Jørgen Eivind Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, er der særligt to områder, hvor landbrugsinitiativerne skiller sig ud. Det drejer sig om udtagning af dyrket lavbundsjord og en bedre håndtering af gylle.
Grunden, til at flere af tiltagene ligefrem kan give et samlet afkast til samfundet, er, at klima-indsatsen spiller sammen med initiativerne for natur og miljø, forklarer Jørgen Eivind Olesen, der har bidraget til beregningerne af CO2-effekterne for katalogets forslag.
"Det er meget et spørgsmål om at tænke indsatserne sammen med det, vi gør i forvejen. Tager man lavgrundsjord, vil nogle af de penge, vi i forvejen bruger på vores natur, kunne målrettes mere mod klima-indsatsen," siger han.
