Gyserafstemning om CO2-kvoter ender i limbo
ETS: Et forsøg på at rette op på EU’s skrantende CO2-handelssystem endte torsdag i totalt kaos, da Europa-Parlamentets industriudvalg måtte opgive at finde en holdning til, hvorvidt en reform af systemet skal fremrykkes til 2017.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: Det nytter ikke noget at vinde slaget, hvis man taber krigen. Det måtte højrefløjen i Europa-Parlamentets Industriudvalg sande, da udvalget torsdag måtte opgive at blive enige om en startdato for en reform af EU’s kvotehandelssystem (ETS).
I en opsigtsvækkende afstemning afviste et smalt flertal i udvalget først at fremrykke en tiltrængt reform af det skrantende ETS-system til 2017 og stemte i stedet for en startdato i 2021. Men udvalget valgte ved en efterfølgende afstemning helt at skrotte ordfører Antonio Tajanis forslag.
Dermed står det indflydelsesrige udvalg uden officielt indspark til den videre politiske debat, som nu overgår til Parlamentets Miljøudvalg, som skal stemme om sagen i slutningen af februar.
Et system i stykker
EU’s kvotehandelssystem har længe skrantet, fordi kvotepriserne er styrtdykket fra omkring 30 euro pr. ton i 2008 til omkring syv euro i dag. Reformen går ud på, at der automatisk midlertidigt fjernes kvoter fra markedet, når priserne falder, og at de sættes over i en såkaldt markedsstabilitetsreserve, hvorfra de kan hentes igen, hvis priserne stiger – det såkaldte backloading.
EU’s kvotehandelssystem forsøger at sætte en pris på CO2-udledning ved at lade forurenere købe udslipskvoter. Det har dog vist sig, at der er for mange kvoter i omløb til, at systemet kan virke effektivt. Derfor vil EU-Kommissionen komme det oversvømmede system til hjælp ved at indføre en såkaldt markedsstabilitetsreserve (MSR), der fra 2021 automatisk vil tage kvoter ud af markedet, hvis priserne falder. En række parlamentarikere, energiselskaber og lande har dog presset på for, at det allerede sker fra 2017 for at redde det skrantende system. Det lettiske EU-formandskab har gjort det til en prioritet at finde enighed om sagen i løbet af det næste halve år.
En række lande som Danmark, men også Tyskland og Storbritannien og store dele af energisektoren, ønsker reformen så hurtigt som muligt, mens blandt andre Parlamentets Industriudvalg og i særdeleshed ordfører på udvalgets indspark til processen Antonio Tajani har ønsket at trække den til 2021.
Det glæder flere af de danske medlemmer af Industriudvalget, at det nu er mislykkedes.
”Det kunne have endt meget værre. Nu kan vi arbejde videre med Miljøudvalget, og der er jeg sikker på, at vi nok skal få et flertal for at fremrykke backloading,” siger Jeppe Kofod fra Socialdemokraterne.
Drama i udvalget
Radikales Morten Helveg Petersen, der sidder i Parlamentets liberale ALDE-gruppe, er rystet over forløbet.
”Det var virkelig dramatisk. Jeg har ikke prøvet noget lignende. I går gik vi og talte på knapper og mente, at der var flertal for en tidlig startdato i 2017, men så kan jeg love for, at tingene flytter sig over natten, så der først bliver stemt for 2021, før hele resolutionen bliver forkastet. Men nogle i grupperne har åbenbart skiftet mening 180 grader undervejs,” siger Morten Helveg.
