Hækkerup udfordrer klimaplan

ANALYSE: Der lyder mere landbrugsvenlige toner fra Fødevareministeriet i takt med, at efterårets forhandlinger om regeringens klimaplan og opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissionen nærmer sig.
Landbrugets konkurrenceevne har førsteprioritet i efteråret, lyder det samstemmende fra Henrik Sass Larsen (S) og Karen Hækkerup (S)
Landbrugets konkurrenceevne har førsteprioritet i efteråret, lyder det samstemmende fra Henrik Sass Larsen (S) og Karen Hækkerup (S)Foto: Claus Bjørn Larsen
Michael HjøllundKim Rosenkilde
Det er ikke kun landmændene, der vånder sig, efter klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) fremlagde regeringens klimaplan i august.

I Fødevareministeriet er budskabet om, at landbruget sidder med nøglen til opfyldelsen af Danmarks klimamålsætninger, blevet modtaget med betydelig skepsis.

Og Martin Lidegaard skal ikke forvente ubetinget samarbejdsvilje fra ministeriet og den nye minister, Karen Hækkerup (S).

Det stod klart i sidste uge, hvor Karen Hækkerup i et svar til Folketinget understregede, at flere af virkemidlerne på landbrugsområdet vil blive mange gange dyrere end beregnet i klimaplanen.

Samtidig understregede ministeren, at hvis nogen af virkemidlerne skal gennemføres, kræver det "nye, mere omfattende beregninger."

Ministeren har forstået budskabet.

Lars Hvidtfeldt
Vicedirektør, Landbrug & Fødevarer

Udmeldingen er svar på en henvendelse fra Landbrug & Fødevarer. Her udtrykker organisationen stor bekymring for klimaplanens konsekvenser for landbrugets konkurrenceevne.

Karen Hækkerups tilbagemelding blev da også modtaget med ros fra landbruget.

"Ministeren har forstået budskabet," lød det fra en tilfreds vicedirektør i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt

Ministeriernes talkrig
Svaret fra Karen Hækkerup var til at tage og føle på, og Martin Lidegaard svarede senere spidst igen ved i Dagbladet Politiken at sende bolden tilbage den anden vej.

Det er Fødevareministeriet, der har leveret beregningerne og må stå på mål for dem, lød det fra Lidegaard.

0:000:00