Hans Jørgen Koch: Skuffende COP23 lover ikke godt for Paris-aftalen

Af Hans Jørgen Koch
Direktør, Nordisk Energiforskning 

Her følger et par milepæle i de sidste par ugers udvikling i internationalt samarbejde om klima- og energi-problemstillingerne.

COP23-konferencen blev afsluttet uden opsigtsvækkende resultater.

Drøftelserne bekræftede de klare vurderinger fra FN om, at verdens nationer inden for ganske få år skal væsentligt forøge de i medfør af Paris-aftalen allerede udmeldte energi- og klimaindsatser.

Ellers vil verden styre mod en temperaturstigning på mindst 3 grader. Dette står i skarp kontrast til målsætningerne i Paris-aftalen om maksimal temperaturstigning på 1,5-2 grader, og det vil kræve en langt større indsats.

Hertil kommer, at Paris-aftalen i sig selv ingen garanti leverer for, at selv de afgivne, men altså utilstrækkelige tilsagn bliver realiseret.

Det, der kommer ud af Paris-aftalen, er summen af, hvad de enkelte lande rent faktisk leverer. Hvad det resulterer i, skal vurderes første gang i 2018 og derefter igen i 2023. Det ser bestemt ikke lovende ud.

Hans Jørgen Koch
Direktør, Nordisk Energiforskning 

Det, der kommer ud af Paris-aftalen, er summen af, hvad de enkelte lande rent faktisk leverer. Hvad det resulterer i, skal vurderes første gang i 2018 og derefter igen i 2023.

Det ser bestemt ikke lovende ud.

Politikker er ikke tilstrækkelige 
International Energy Agency (IEA) fremlagde sin spritnye World Energy Outlook 2017 (WEO17) for COP 23 i Bonn d. 16. November.

Det skete ved en præsentation af IEA-chefen Fatih Birol på den Nordiske pavillon på konferencen. Rapporten vil også blive præsenteret i de Nordiske hovedstæder i den kommende uge.

WEO 17s analyser bekræfter, at de allerede besluttede og annoncerede politikker af betydning for klima- og energi-problemerne er klart utilstrækkelige i forhold til at nå Paris-aftalens målsætninger.

Rapporten fremhæver dog også den opmuntrende udvikling inden for elektricitets-sektoren.

På baggrund af dramatiske fremskridt i denne sektor forventer WEO17 at 2/3 af væksten i efterspørgselen af elektricitet frem til 2040 vil blive dækket af rene, vedvarende energi-kilder, fortrinsvis baseret på sol og vind.

Ikke desto mindre bevirker den forventede, fortsat stærkt stigende  globale efterspørgsel efter energi (for eksempel i transport-, industri- og heating-/ cooling-sektorerne), at man ikke kan tage det for givet, at de samlede globale drivhusgas-emissioner fra energi vil falde i årene frem mod 2040.

Alarmerende.

Endemål kalder på investeringer  
IEA har derfor i WEO17 også præsenteret et Sustainable Development Scenario. I dette scanarie analyserer man de mål, der opstilles i FNs Sustainable Development Goals og Paris- aftalen.

Ud fra disse endemål regner man i scenariet så baglæns for at undersøge hvilke beslutninger og investeringer, der er nødvendige i de kommende årtier for at nå målene.

Dette scenarie peger på nødvendigheden af en kombineret, stærkt forøget indsats af øget energieffektivitet, vedvarende energi (især sol og vind), negative CO2-emisioner, carbon capture and storage (for industri-proces-emissioner) og ikke mindst en meget stærkt forøget indsats inden for transportsektoren (el-biler og bio-fuels til lang-distance-transport til lands, til vands og i luften).

Scenariet er beregnet til at kræve meget store globale investeringer i årene frem til 2040 oven i de store investeringer som allerede finder sted.

Ialt i en størrelsesorden af 70 trillioner dollars, som så delvis kan kompenseres af besparelser på omkostninger til fossile brændseler.

Norden kan erobre markedsandele 
De Nordiske energiministre drøftede på deres møde d. 23. November i Oslo de anbefalinger, som den højt ansete, finske industrimand Jorma Ollila (tidligere NOKIA-CEO og formand for Shell-International) har fremsat over for de Nordiske regeringer.

Disse anbefalinger omhandler netop de boomende milliard-markeder for klimavenlig energiteknologi, som IEA altså har beregnet til at omfatte tusindvis af milliarder af dollars i de kommende årtier.

Ollila er stærkt optaget af, hvorledes regeringerne og erhvervslivet i de Nordiske lande gennem øget samarbejde, herunder et meget tættere forsknings-samarbejde, kan skabe de nødvendige vækst-platforme og hjemmemarkeder for Nordiske virksomheder som grundlag for at erobre globale markedsandele på disse områder.

Ollila mener, at Norden kan blive en grøn-industri-stormagt, men det kræver en aktiv samarbejds-indsats, også af de Nordiske landes regeringer.

Den fordelagtige position, de enkelte Nordiske lande har på forskellige dele af  markederne i dag, kan hurtigt forsvinde i den knivskarpe og disruptive konkurrence, der allerede findes på disse markeder.

Det vil ikke nødvendigvis kræve omkostninger 
Ministrene tog positivt imod anbefalingerne i rapporten og vil arbejde videre med dem.

Det vil kræve omtanke, beslutsomhed og tempo i det Nordiske samarbejde i de kommende måneder og år at føre anbefalingerne ud i livet.

Men det vil ikke nødvendigvis kræve store, forøgede omkostninger.

Omkostningerne kan klart dækkes inden for rammerne af de forpligtelser, som Danmark, Finland, Norge og Sverige allerede har påtaget sig i Paris i 2015 (Mission Innovation) til fordobling af investeringerne i offentlige bevillinger til forskning i klimavenlig energi.