Hastelov begrænser brug af fjernvarmepenge på tværs af forsyningsarter
LEX HERNING: Trods bred kritik stemmes Lilleholts nødbremse i fjernvarmesagen igennem med få ændringer. Tal fra Energitilsynet viser, at der stadig kommer nye ansøgninger ind.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistEn tilfreds Lars Christian Lilleholt (V) kan se frem til, at et enigt Folketing fredag morgen stemmer regeringens hasteændring af fjernvarmesektoren på plads.
Et lovforslag, som blev lagt på bordet i begyndelsen af maj efter måneders ballade om det midtjyske fjernvarmeskab EGJ Varmes tilladelse til at opkræve 454 millioner kroner i historiske renter hos kunderne.
Penge skal blive sektoren
Og selv om partierne ved førstebehandlingen tidligere på måneden havde travlt med at gøre opmærksom på, at hasteloven, som ved fuld modregning i bloktilskuddet forhindrer kommunerne i at trække penge ud af fjernvarmesektoren, langt fra løser alle problemer, er der kun foretaget få ændringer i den endelig lovtekst, som nu ligger klar.
Mest markant er bestemmelsen om, at det skal være sværere at bruge penge, som er trukket ud af fjernvarmeselskaberne, på aktiviteter i beslægtede forsyningsarter.
- I 2003 bad det kommunalt ejede fjernvarmeselskab Energigruppen Jylland Varme (EGJ Varme) Energitilsynet om lov til at opkræve en forrentning af selskabets indskudskapital hos varmekunderne.
- Før det havde Herning Kommune solgt 66 procent af selskabet til Dong.
- I 2012 sagde Energitilsynet ja til anmodningen, og EGJ Varme udskrev på den baggrund en regning på 282 millioner kroner til dengang 15.000 varmekunder.
- I januar 2017 fik EGJ Varme, som i mellemtiden er blevet overtaget af Eniig Varme, så Energitilsynets tilladelse til at udskrive endnu en ekstraregning.
- Nu skal 19.000 varmekunder i Herning betale 172 millioner kroner i renter af værdier skabt på baggrund af kundernes historiske indbetalinger.
- Pengene vil blive opkrævet i perioden 2017-2020.
- I begyndelse af maj fremsatte regeringen en hastelov, som skal lukke hullet ved at gøre det umuligt for kommunerne at trække penge ud af selskaberne. Dog er det kun halvdelen af selskaberne, der er kommunalt ejet.
- Partierne er løbende i forhandlinger om en ny aftale, som skal definere de fremtidige rammer for fjernvarmesektoren.
“Det er fundet hensigtsmæssigt at afgrænse muligheden for at investere midler, der hidrører fra forrentning af indskudskapital i forsyningssektoren, til investering i materielle anlægsaktiver frem for det bredere “aktiviteter omfattet af forsyningslovene”. Baggrunden herfor er, at det vurderes, at der derved opnås en større sikkerhed for, at midlerne bidrager til langsigtede forbedringer af forsyningsinfrastrukturen,” hedder det i bemærkningerne til lovforslaget.
Ændringen betyder, at et kommunalt fjernvarmeselskab, som anvender midler, der stammer fra forrentning af indskudskapital, til finansiering af eksempelvis brændsler vil blive ramt af samme modregning, som hvis selskabet havde udloddet overskuddet til kommunen.
Det er ikke muligt at indføre en lignende begrænsning for de private virksomheder. Et sådant indgreb ville i givet fald rette sig direkte mod retten til forrentning eller en begrænsning heri, hvilket vil kunne udgøre ekspropriation.
Lars Christian Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister
Men skotterne skal ikke være vandtætte
Men som forsyningsministeren også skriver det i et svar til Jens Joel (S), ønsker han ikke, at der skal være vandtætte skotter mellem de forskellige forsyningsgrene.
“En fuldstændig afskærmning mellem koncernforbundne selskaber er ikke fundet hensigtsmæssig for varmeforbrugerne, da det blandt andet kan medføre en risiko for overinvesteringer i fjernvarmesektoren. Derudover vil det kunne have store administrative omkostninger for selskaberne, ligesom det ikke kan afvises, at selskaber har disponeret forrentningsmidlerne til andre områder i tiltro til gældende lovgivning,” skriver Lilleholt.
Private selskaber kan vi ikke pille ved
I alt 13 spørgsmål har ministeren modtaget forud for fredagens tredjebehandling. Hovedparten stammer fra Enhedslistens Søren Egge Rasmussen, som især er kritisk over for, at L 213 ikke forhindrer private selskaber i at trække forrentet kapital ud af selskaberne.
