Hastelov udløser byge af spørgsmål

EL-LOV: Liberal Alliance har rejst en lang række kritiske spørgsmål til klima- og energiministeren om den nye lov om forsyningspligten. Partiet er bange for, forslaget betyder pristigninger til elkunderne efter 2014.
Foto: Liberal Alliance via Flickr
Morten Øyen
Mens partierne bag energiaftalen fra marts ser ret positivt på den netop fremsatte lov om forsyningspligten, så er Liberal Alliance anderledes skeptisk over for lovforslaget, der skal skabe større konkurrence på el.

Partiet har derfor sendt en lang række spørgsmål afsted til klima- og energiminister Martin Lidegaard (R). Liberal Alliances energiordfører Villum Christensen forklarer her, hvorfor forslaget bekymrer dem, og hvorfor det er nødvendigt at stille så mange spørgsmål.

"Vi har stillet disse spørgsmål, fordi vi generelt er alvorligt bekymret for, at markedet ikke kommer til at fungere, fordi de store spillere vil have en interesse i IKKE at vække de sovende el-kunder. Som jeg sagde i min ordførertale, så har liberaliseringen jo vist sig slet ikke at fungere i de sidste 10 år, fordi vi har etableret nogle de facto geografiske monopoler," siger Villum Christensen.

Hvad bekymrer jer mest ved forslaget?

"Vi vil reelt komme til at få prisstigninger efter 2014, hvis ikke markedet fungerer, når der ikke længere er beskyttelse fra Energitilsynet. Og så er vi meget i tvivl om, hvorvidt el-selskabernes fortrinsstilling er lovmedholdelig i forhold til EU - for det må anses som ret umuligt for udenforstående at komme ind på markedet."

Fakta
Resumé af lovforslaget 

Lovforslaget skal skabe et nyt grundlag for at udstede bevillinger til forsyningspligtig virksomhed baseret på udbud.
Hidtil har eksisterende bevillingshavere haft mulighed for at få forlænget deres 5-årige, geografisk afgrænsende bevillinger, uden at andre reelt har haft mulighed for at komme i betragtning. Denne praksis kan ikke fortsætte, da sådanne rettigheder efter EU-retten skal tildeles på gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.
Lovforslaget fastlægger en ny og mere enkel ordning, som kan anvendes, indtil klima-, energi- og bygningsministeren i 2013 forventes at fremsætte et forslag til en helt ny, samlet regulering af området.

 


Kilde: ft.dk

I appellerer til, at justitsministeren bliver inddraget i dette spørgsmål. Hvorfor det?

"Fordi vi tror Justitsministeriet er skarpere på dette spørgsmål end Energistyrelsen, som i mange tilfælde synes at flugte med energiselskabernes interesser. Det ses også i høringssvaret, hvor Energistyrelsen er meget bekymret for ekspropriationsproblemet i forhold til kundekartotekerne, men ikke for forfordelingen. Set i historisk lys er det vel også svært helt at sammenligne de store el-selskaber med helt almindelige private virksomheder. De har jo fået kunderne foræret i sin tid."

Vi tror, Justitsministeriet er skarpere på dette spørgsmål end Energistyrelsen, som i mange tilfælde synes at flugte med energiselskabernes interesser.

Villum Christensen (LA)
Klima- og energiordfører

Forslaget skal skabe mere konkurrence på el. Mener I ikke, det kun er en god ting?

"Jo, det er en god ting. Men konkurrencen skal hjælpes på vej - det har historien vist os," siger Villum Christensen.

På torsdag bliver forslaget udvalgsbehandlet med gennemgang af besvarelser fra ministeren og en politisk drøftelse.

Dokumentation

Her kan du se spørgsmålene fra Liberal Alliance til Martin Lidegaard (R):
 

  • Kan ministeren oplyse, om det er korrekt, at ikkegenfornyelse af en bevilling til nuværende bevillingshaver efter udløb af en bevillingsperiode er ekspropriation af nuværende bevillingshaveres rettigheder, således som det fremgår af notat af 25. maj 2012 udarbejdet af Kromann Reumert for Dansk Energi med titlen: "Ekspropriativ karakter af eventuel ændret praksis ved tildeling af forsyningspligtbevillinger"? Ministeren bedes til brug fra besvarelsen indhente Justitsministeriets vurdering af forholdet.
  • Kan ministeren oplyse, om der er tale om ekspropriation, hvis en ændring af elforsyningsloven betyder, at forbrugere, der p.t. er omfattet af forsyningspligt, får tilsendt et neutralt brev fra en neutral afsender, som opfordrer aktivt at vælge elleverandør, og hvor kunder, der ikke handler på opfordringen, midlertidigt forbliver i en løsning, som sendes i udbud? Ministeren bedes til brug fra besvarelsen indhente Justitsministeriets vurdering af forholdet.
  • Kan ministeren oplyse, om sætningen "at forsyningspligtreguleringen ikke vil stille krav om ændring i forhold til selskabernes kundegrundlag" i ELFOR-aftalen fra 2004 har juridisk bindende virkning i forhold til valg af reguleringsmodel, når forsyningspligten skal ændres grundlæggende? Ministeren bedes til brug fra besvarelsen indhente Justitsministeriets vurdering af forholdet.
  • Kan ministeren oplyse, hvilken betydning det tillægges, at Dansk Energi i sit høringssvar til udkastet til lovforslag skriver, at "med lovforslagets formulering undgås dermed unødige retslige efterspil"?
  • Kan ministeren oplyse, om det er i overensstemmelse med EU's Transparensdirektiv, at der ikke er regnskabsmæssig adskillelse hos eludbyderne for den økonomi, der vedrører aftagere af forsyningspligt (bevilling), og kunder under kommercielle aftaler? Ministeren bedes til brug fra besvarelsen indhente Justitsministeriets vurdering af forholdet.
  • Påtænker ministeren at notificere EU-Kommissionen om det fremsatte lovforslag, så det sikres, at staten ikke med en vedtagelse af lovforslaget overtræder EU-regulering?
  • Kan ministeren oplyse, om det er i overensstemmelse med ligebehandlingskravet i eldirektivet samt TEUF art. 106, som stiller krav om, at medlemsstaterne skal afholde sig fra unødvendig begrænsning af konkurrencen, at nuværende bevillingshavere får en fortrinsstilling, som giver dem ret til at flytte modtagere af forsyningspligtig strøm til kommercielle kontrakter, når samme privilegium ikke gives til nationale eller udenlandske aktører uden en bevilling? Ministeren bedes til brug fra besvarelsen indhente Justitsministeriets vurdering af forholdet.
  • Kan ministeren oplyse, om 2,6 mio. af Danmarks elforbrugere, som må anses at have en værdi for udbydere af el, kan overdrages med statslig mellemkomst til udvalgte eludbydere - herunder offentlige virksomheder - uden modydelse, og må dette i givet fald anses som overdragelse af statslige midler?
  • Kan ministeren oplyse, om støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, skal anmeldes til EU-Kommissionen i henhold til Procedureforordningen, og herunder, om der er anmeldelsespligt, hvis der er den mindste tvivl om, hvorvidt der er tale om statsstøtte? Ministeren bedes til brug fra besvarelsen indhente Justitsministeriets vurdering af forholdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Villum Christensen

Viceborgmester (LA), Slagelse Kommune
cand.phil. (Københavns Uni. 1980), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981), MPM (Syddansk Uni. 2005)

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

0:000:00