HedeDanmark: Danske skove er en glemt CO2-gevinst

Penge vokser som bekendt ikke på træerne – de bliver i stedet lagret i dem. Faktisk har de danske skove foræret danskerne mere end to milliarder kroner om året gennem et årti, hvis man bruger en værdi på 300 kroner pr. ton CO2-reduktion.

Det er ikke en høj værdi på CO2-reduktionen, for det forventes, at vi skal gennemføre tiltag, der koster mere end 1000 kroner pr. ton CO2-reduktion, hvis Danmark skal nå sit CO2-reduktionsmål på 70 procent i 2030 i forhold til udledningen i 1990.

Danske skove lagrer fire millioner ton CO2 årligt
I de danske skove er der fra 2010 til 2019 opsparet CO2 i træer, rødder, grene, dødt ved og på jorden (i litterlaget, det øverste jordlag bestående af uomsatte planterester) i størrelsesordenen 3,5 millioner ton om året, ifølge rapporten Danmarks Skovstatistik 2019 udgivet af Københavns Universitet. Målingen er i øvrigt uden at indregne ændringer i CO2-indholdet nede i jorden, som også stiger i skoven.

Der er i samme periode fældet og fjernet træ, som har givet en energiproduktion på cirka 18 petajoule, svarende til 312.500 danskeres årlige energiforbrug ifølge Energistyrelsen. Der er også lagret en million ton CO2 i træprodukter som tømmer til bæredygtigt byggeri, emballage, møbler, papir, bioplastik og endda tøj, hvor træfibre kan være et klimavenligt og ikke mindst miljøvenligt alternativ til bomuld. 16 % af verdens forbrug af insekticider sker ved bomuldsproduktion. 

Tilsammen ender vi med en CO2-lagring på over fire millioner ton CO2 om året samt en substitutionseffekt ved fortrængning af kul, gas, stål, beton med videre på over tre-fem millioner ton CO2 afhængig af beregningsmetode.

Landbruget modtager markant mere støtte end de danske skove
Det kan næsten virke komisk, at vi snakker så meget om, hvordan vi kan få landbruget til at levere 7,1 millioner ton i 2030, og at vi er klar til at betale ret store beløb fra samfundets side for, at vi kan levere dette resultat, når der samtidig er næsten ingen, der snakker om de danske skove, som leverer støt, og som hver dag i produktionsskovbruget arbejder på at øge effekten for klimaet ved at øge CO2-optaget pr. ha.

Man fristes til at spørge, hvor stor en værdi vi skal genere fra skovene til samfundet, før vi kan få lidt hjælp til at dokumentere og sikre, at vi passer på den værdifulde natur i produktionsskovene. 

Steen Vincens Riber
Direktør for skovdivisionen, HedeDanmark

Det skal siges, at skovene også har fået midler fra staten i form af tilskud til skovrejsning ved konvertering af landbrugsjord på op til 80 millioner kroner om året i perioden 2010-2019. Landbruget modtog alene i 2019 cirka syv milliarder kroner i støtte.

De gamle, etablerede skove har dog ikke modtaget støtte til produktion i perioden fra staten, men er til gengæld for deres klimaydelser til det danske samfund blevet mødt af stadigt stigende krav til for eksempel produktion af biomasse, fordi politikerne fejlagtigt tror, at vi er ved at fælde alle træerne i skoven for at producere flis. Tilfældet er dog det modsatte – i de eksisterende skove bliver lageret af CO2, der er bundet i træer, højere år efter år. Derudover rejses der mere skov hvert år.

Sæt krav til vores natur
At der stilles krav til, at vi skal passe på den natur, vi arbejder i og med, er en helt anden sag, som skovejerne også bakker op om. Netop derfor kan det virke nærmest komisk, at staten ikke kan finde midler til at støtte gamle, etablerede skove.

En offentlig betalt registrering af alle naturværdier i de danske privatskove (det er lavet på offentlige arealer) samt give tilskud til, at skovejerne kan lave en såkaldt grøn driftsplan, som kan gøre det endnu nemmere at få langt flere skove certificeret efter PEFC- eller FSC-ordningerne. Ved certificering sikres det, at skovene drives med hensyn til natur og miljø, og at dele af skovarealet er prioriteret til natur.

Man fristes til at spørge, hvor stor en værdi vi skal genere fra skovene til samfundet, før vi kan få lidt hjælp til at dokumentere og sikre, at vi passer på den værdifulde natur i produktionsskovene.

Vi skal have øje for naturen, men ikke glemme økonomien
Skovene ER en central og effektiv brik i CO2-reduktionen samt den grønne omstilling. Vores politikere vil dog hellere snakke om urørt skov, ’rewilding’, og hvad der ellers er oppe i tiden – ikke fordi det er forkert også at arbejde med det, men husk nu, at der skal også produceres noget træ. 

Hos vores naboer mod syd er der en helt anden politisk forståelse for, hvad skovbruget kan bidrage med, hvorfor man også politisk arbejder med økonomiske incitamenter, der kan belønne skovejere, som dyrker deres skov med blik for både natur, klima og produktion.