Hegelund og Mose: Kulissekamp om Brexit-boet

MANDAGSTRÆNEREN: Dårligt havde briterne sagt farvel til EU, før kampen for at få europæisk lægemiddelagentur til Danmark begyndte. Siden august har lægemiddelindustrien samlet lobbytropperne på kryds og tværs, skriver Hegelund og Mose.

Da en af Dansk Industris topfolk straks efter VLAK-ministrenes stort anlagte pressemøde lige før vinterferien gik live på TV 2 News og storroste regeringen for at melde Danmarks kandidatur som nyt værtsland for det europæiske lægemiddelagentur, EMA, kunne man forledes til at tro, at DI var kreatøren bag forsøget på at få del i det britiske Brexit-bo.

Når interesseorganisationer roser en siddende regering for dens klarsyn og store initiativkraft, er det ofte et subtilt udtryk for, at ideen til regeringsinitiativet reelt er serveret på et sølvfad af lobbyisten selv. I stedet for selv at tage æren – en egocentrisk fristelse, den rutinerede lobbyist holder i ave – overlader man storsindet rampelyset til regeringen. Ministre elsker ros; det er så sjældent, de får det.

”Danmarks ondeste brancheorganisation”
Imidlertid var det denne gang en mindre spiller end DI, der uden for offentlighedens søgelys havde trukket i de afgørende tråde og gjort det adskillige måneder før, Danmarks ansøgning blev officiel: Bag arbejdet med at få EMA til København står ikke mindst Lif, ”Danmarks ondeste brancheorganisation”, som Radio24syvs satirikerfænomen Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm har kaldt lægemiddelindustriens talerør.

At vende briternes Brexit til dansk fordel og gå efter en af de store EU-institutioner i London blev allerede formuleret af Lif på et rundbords-hulemøde med minister, embedsmænd og organisationstopfolk i Erhvervs- og Vækstministeriet 1. juli, lige før beslutningsdanmark gik i feriedvale.

Regeringen hasteindkaldte oven på afstemningschokket hele koret af branche-og erhvervsorganisationer – som finansfolket, DI, Horesta, Danmarks Rederiforening, Dansk Energi og Lif – for at høre, hvilke problemer briterne ville kunne give dansk erhvervsliv, og hvilke forholdsregler daværende erhvervs-og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) burde tage.

Forberedt sig hjemmefra
På mødet blev der hurtigt bred enighed om, at Danmark ville være totalt chanceløs, hvis regeringen gik efter Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), en anden EU-institution i London. Den ville nok ligge bedre til tyskerne. Men EMA – hvorfor ikke? Danmark er i forhold til vores størrelse en af de store lægemiddelnationer i EU og globalt – industrielt, forskningsmæssigt og myndighedsmæssigt. 

Selvom det britiske ”lig” vel dårligt nok var koldt, havde Lif forberedt sin dagsorden hjemmefra: Hvorfor ikke tænke i muligheder? Danmark burde have alle forudsætninger for at kunne få den vigtige EU-institution, der ikke blot har 900 internationale arbejdspladser, men også vil være en magnet for talenter, topforskere og entreprenører inden for biotek og life science.

Usædvanligt lynbrev
Få uger inde i august satte Lif, der har trekløveret Novo Nordisk, Leo Pharma og Lundbeck blandt sine eksporttunge medlemmer, sig for bordenden og samlede en alliance bestående af ni vidt forskellige samfundsspillere, der i et usædvanligt fællesbrev 19. august henvendte sig direkte til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og opfordrede denne til at tage affære. Normalt trækker det ud i ugevis, når organisationsdanmark skal enes om ordlyden i et fælles brev, men her skete det på et par døgn: Alle kunne se nødvendigheden af at holde et højt tempo.

Alliancen består ud over Lif selv af blandt andre Lægeforeningen, Copenhagen Capacity, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Pharmadanmark. Sidstnævnte er fagforening for de naturvidenskabelige medarbejdere i lægemiddelindustrien og er med ny formand, Rikke Løvig Simonsen, i spidsen i gang med at tydeliggøre de højtuddannedes stemme i sundheds-og lægemiddeldebatten.

Dårligt var Brexit-resultatet da også i hus i slutningen af juni, før Simonsen på Twitter – ligesom Lifs direktør, Ida Sofie Jensen, og Thomas Senderovitz, den nye direktør for den retablerede Lægemiddelstyrelsen – funderede over EMAs fremtid.

Forskellige styrker
Med på rulleteksterne i Løkke-brevet kom tillige Dansk Erhverv og erhvervsorganisationernes storebror DI, hvor ikke mindst sidstnævnte har måttet leve med, at Lif har siddet med lobby-taktstokken i EMA-processen. Nok er man en form for kolleger, men man er også konkurrenter. Forholdet mellem Lif og DI har ikke været det allerbedste, efter at DI i 2014 tilsyneladende forsøgte at gøre strandhugst blandt Lifs medlemmer.

Forløbet op til regeringens pressemøde er imidlertid et eksempel på, hvordan der kan opstå en form for våbenhvile, når man trods medlemskonkurrencen kan få gensidig gavn af hinandens styrker. Lif har det dybe kendskab til det danske life science-miljø, forskningsverdenen og myndighedssamspillet mellem EMA og Lægemiddelstyrelsen herhjemme; Dansk Industri har til gengæld fast lobbykontor i Bruxelles og er rutineret ud i lobbyisme på de bonede europæiske gulve. DI har stillet sin EU-chef til rådighed; denne ilede hjem til Lifs hovedkvarter og deltog i forberedelserne til Løkke-brevet.

Langsigtede alliancer
Siden brevet til statsministeren i august måned har regeringens embedsmænd med Udenrigsministeriet i spidsen forberedt, at Danmark melder sit kandidatur: ”Copenhagen offers the optimal conditions”. At den officielle udmelding først kom forleden, skyldes primært to ting: Dels ville man være nogenlunde sikker på, at briterne mener deres EU-goodbye alvorligt. Dels har regeringen efter råd fra Asiatisk Plads villet undgå, at Danmark blev det første EU-land, der meldte sit kandidatur. Det overlod man blandt andre til Sverige, der er blandt de omkring 15 konkurrenter til EMA-domicilet.

De danske EU-ambitioner skal samtidig ses i sammenhæng med, at regeringen er ved at finpudse en national life science handlingsplan, der lanceres på en Christiansborg-konference i begyndelsen af april.

Ikke mindst den forskningstunge del af lægemiddel- og medicobranchen har gennem årene været udfordret af, at den – trods stor økonomisk betydning – ikke har haft samme stærke politiske opbakning som eksempelvis landbrugserhvervet og søfartens folk. En af forklaringerne bag den manglende indflydelse har måske været, at aktørerne – industrien, biotek-hurtigløberne, universitetsforskerne og de ansatte i industrien – ikke forenede kræfterne på rette vis. Måske kan EMA-forløbet – uanset om Danmark får den vigtige EU-institution eller ej – styrke netop det netværk.

...

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. I marts udkommer ”Flyt magten”. HEGELUND & MOSE har i 2015 bistået Pharmadanmark i forbindelse med udarbejdelse af ny strategi. Peter Mose var i januar taler på Lifs nytårskur. Se www.hegelundmose.dk.

 

 

Forrige artikel Hegelund og Mose: Spinkontor i en ha-ha-regering  Hegelund og Mose: Spinkontor i en ha-ha-regering Næste artikel Hegelund og Mose: Diplomater frygter invasive arter Hegelund og Mose: Diplomater frygter invasive arter
Vindmølleindustrien stemmer ja til fusionsplaner

Vindmølleindustrien stemmer ja til fusionsplaner

FÆLLESSKAB: Der er fuld opbakning fra medlemmerne i Vindmølleindustrien til en sammenlægning med Danmarks Vindmølleforening. På lørdag kan endnu en afstemning gøre sammenlægningen til en realitet.