Hegelund & Mose: Efterretningsfolk får civil hjælp

Lige efter sommerferien kom der endelig fuldt forebyggelses-blus på et overraskende samarbejde mellem Politiets Efterretningstjeneste, PET, og en række interesseorganisationer med daglig kontakt til unge, der risikerer at ende som terrorister.

Finansieringen af det usædvanlige samarbejdsprojekt har trukket ud, men på 16-årsdagen i dag for terrorangrebet på tvillingetårnene i New York, kan Danmark endnu en gang notere et interessant eksempel på en utraditionel alliance på tværs af normale skillelinjer.

En af vinderformlerne i fremtidens indflydelsesarbejde er således at kunne finde nye legekammerater i den anden ende af skolegården. Det kræver, at man som her er opsøgende over for usædvanlige samarbejder i stedet for at arbejde solo og vanetungt. Opskriften bliver at lave kraftfulde koalitioner mellem industri, lønmodtagerorganisationer og græsrødder på kryds og tværs – gerne med statslige embedsmænd med omkring bordet.

Bygger politisk kapital op
Hos forebyggelses-alliancen koordineres indsatsen via en styregruppe, hvor ikke blot PET, men også udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) nationale center for forebyggelse af ekstremisme sidder side om side med en NGO som Børns Vilkår. Dermed forenes kræfterne mellem civilsamfundets organisationer og de statslige myndigheder for at forebygge radikaliseringen af unge. Man ønsker at opdage typer som Kundby-pigen og Omar – manden bag to terrordrab i København – tidligere og blandt andet undgå, at skæve unge ukritisk henter inspiration til terrorhandlinger via internettet.

Så længe organisationerne ikke direkte generer hinanden, men sammen arbejder for at udvide den samlede kage til alle medlemmer, efterlades pistolerne ude i kirkens våbenhus.

Udover Børns Vilkår deltager blandt andre Skolelederforeningen og Efterskoleforeningen – organisationer, der er i daglig berøring med udsatte grupper, efterretningsfolkene har svært ved at komme i nærheden af. Hvad organisationerne får ud af det? De øger deres samfundsrelevans i beslutningstagernes øjne og bygger politisk kapital op. I dette tilfælde i Justitsministeriet, i Børne-og Socialministeriet, samt i Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvad er nyttigt i mange andre påvirkningssammenhænge.

Aldrig alene med demens
Også på sundhedsområdet – præget af hundredvis af konkurrerende patientorganisationer, der kæmper hver sin sag og til tider imod hinanden – samles kræfterne nu om at håndtere endnu et voksende samfundsproblem, der let falder mellem flere organisations- og myndighedsstole.

Argumenter serveres på et sølvfad til netop DF'erne, så DF i forhandlingsslutspillet kan få æren for at have reddet små håndværksmestre og samtidig opretholde partiets sociale profil over for ældre og dem med små indtægter.

Peter Mose

Den såkaldte ”demensalliance” – oprindeligt bestående af Ældre Sagen, FOA, Pensam, Dansk Sygeplejeråd og Ergoterapeutforeningen – lykkedes sidste år med at presse en national demens-handlingsplan igennem. Alliancen har ifølge eget udsagn på det seneste udviklet sig til en hel ”folkebevægelse for et demensvenligt Danmark” med eget sekretariat hos en af hoveddrivkræfterne, Ældre Sagen.

At det i den forgangne uge blev bekræftet, at Prins Henrik lider af demens, vil givetvis give folkebevægelsen endnu mere sympati for sin mærkesag.

Dansk Folkeparti: byggeriets ven?
Samme fine, opadgående alliance-formkurve kan to af landets store erhvervsorganisationer tilsyneladende ikke demonstrere i disse dage. Hos Dansk Byggeri og Dansk Erhverv svækker man sig selv og hinanden med modsatrettede solistudmeldinger – milevidt fra den musketer-ed, der normalt kendetegner en solid alliance, som vil lægge tryk på politikerne. Dermed kan VLAK-regeringen shoppe mellem mildest talt divergerende synspunkter. Regeringen vil ændre den såkaldte bolig-job-ordning, så den målrettes til servicefag som rengøring og børnepasning, mens håndværksarbejde glider helt ud som fradragsberettiget for danskerne.