Her er Alternativets 37 forslag til et bæredygtigt landbrug

DOKUMENTATION: Alternativet har lavet et nyt udspil til et bæredygtigt landbrug. Få overblik over de 37 forslag i udspillet her.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Lise Mathiasen

Tirsdag fremlægger Alternativet deres bud på en landbrugspakke, der skal sikre, at fremtidens landbrug bliver både socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt.

Landbrugspakken indeholder 37 forslag, som fordeler sig over fire overordnede indsatsområder:

  1. Et miljømæssigt bæredygtigt landbrug
  2. Et socialt bæredygtigt landbrug
  3. Et økonomisk bæredygtigt landbrug
  4. Det innovative landbrug.

Dyk ned i de 37 forslag her.

1. ET MILJØMÆSSIGT BÆREDYGTIGT LANDBRUG

FORSLAG 1: INDIVIDUELLE KLIMAREGNSKABER
Ifølge Klimarådet er det umuligt at opnå en omkostningseffektiv regulering, så længe man udelukkende opgør drivhusgasudledningerne for landbruget som helhed. Alternativet foreslår derfor, at der oprettes individuelle klimaregnskaber for det enkelte landbrug, så drivhusgasudledningen fremover opgøres på bedriftsniveau – og som samtidig kan gøre det lettere for den enkelte landmand at gøre produktionen mere klimavenlig.

De individuelle klimaregnskaber bør indføres gradvist, startende med de største, som i dag er underlagt en miljøgodkendelse. Disse skal levere en årlig klimagasopgørelse samt en handlingsplan for reduktion af klimagasemissioner. For at opnå den største klimamæssige effekt, skal alle landmændene desuden tilbydes klimarådgivning fra faglige eksperter, som kan hjælpe med at udpege klimamæssige forbedringsmuligheder. Lignende indsatser kendes allerede fra store dele af dansk erhvervsliv, men bør i vores optik også tilbydes danske landmænd. Efter en kort årrække bør ordningen evalueres og implementeres for resten af landbrugene i Danmark.

FORSLAG 2: KLIMABELASTNINGEN SKAL PRISSÆTTES
De klima- og miljømæssige omkostninger ved produktionen af fødevarer bør i højere grad afspejles af prisen på de landbrugsprodukter, som forbrugeren køber. Første skridt er at indføre Alternativets forslag om afgift på oksekød, men senere vil vi også have indført et generelt omstillingsbidrag på fødevarer med høj klimapåvirkning. Kort sagt vil vi indregne den pris, som vores natur, miljø og klima betaler, i de produkter, som forbrugerne køber.

FORSLAG 3: STYRKET FORSKNINGSINDSATS
Alternativet foreslår en ny flerårig finansiering af forskningsindsatsen i økologisk fødevareproduktion, der har fokus på at videreudvikle ressourceeffektivitet og recirkulering af næringsstoffer – og som samtidig styrker økologiens bidrag til samfundet inden for dyrevelfærd, miljø, natur, klima og liv på landet.

FORSLAG 4: SKRAPPERE KRAV TIL ØKOLOGIMÆRKET
Økologibegrebet skal videreudvikles og gøres endnu mere klima-, natur- og miljømæssigt bæredygtigt. Regelsættet, som understøtter økologimærket, skal løbende opdateres og forbedres. Konkret foreslår Alternativet en videreudvikling og skærpelse af økologikravene, som bygger oven på den eksisterende statskontrollerede økologi-mærkningsordning, der nyder stor tillid og opbakning fra forbrugere og producenter.

FORSLAG 5: KLIMAKRAV I ØKOLOGILOVGIVNINGEN
Økologisk Landsforening har gennemført en landsdækkende undersøgelse af danskernes forventninger til, hvordan økologien bør udvikle sig. Alternativet vil støtte udviklingen af økologikriterierne, så forslagene om stærkere klimakrav og andre miljøkrav bliver gennemført.

Regelsættet for økologisk jordbrug skal løbende revideres for at sikre langsigtet bæredygtighed. Alternativet foreslår, at der indføres nye klimakrav i økologilovgivningen, som kan sikre kulstofbinding i de økologiske sædskifter.

FORSLAG 6: MINIMUM 90 PCT. ØKOLOGISK FØDEVAREINDKØB I DET OFFENTLIGE
Den mad, der serveres i de offentlige institutioner – fx i vores børnehaver, skoler, sygehuse og plejehjem – bør være fri for sprøjtegifte. Alternativet foreslår derfor, at mindst 90 pct. af det offentlige fødevareindkøb skal være økologisk. I den forbindelse kan man med fordel tage udgangspunkt i kategoriseringen under det økologiske spisemærke, hvilket betyder, at de offentlige køkkener skal leve op til kravene for guldmærket, som svarer til minimum 90 pct. økologi.

FORSLAG 7: BÆREDYGTIG KLIMAAFGIFT PÅ OKSEKØD
I gennemsnit spiser hver dansker ca. 27,7 kg okse- og kalvekød om året. Det belaster både lokalmiljøet og klimaet, da hvert kilo oksekød udleder, hvad der svarer til 19,4 kg CO2. Alternativet vil – som bl.a. Etisk Råd foreslår – indføre en afgift på okse- og kalvekød på 17 kr. pr. kg, hvilket svarer til en pris på 88 ører pr. kg CO2. Samtidig vil vi sænke momsen på frugt og grønt, så incitamentet til at vælge de klimavenlige varer bliver større.

FORSLAG 8: FREMME AF BIOGAS
Bioforgasning er en proces, hvor gylle og grønt affald omsættes til biogas og jordforbedringsmiddel. Biogas kan bl.a. bruges i transporten og distribueres i det eksisterende naturgasnet, hvor det kan erstatte fossil energi, mens jordforbedringsmidlet udgør en god kilde til næringsstoffer i jordbrug. Af samme grund kan biogas betragtes som en vigtig brik i omstillingen til cirkulær økonomi.

Alternativet vil arbejde for, at der sker en fortsat udbygning med større, fælles biogasanlæg. Disse anlæg skal håndtere såvel gylle fra landbruget som grønt affald fra både industri og husholdninger. Her og nu foreslår vi, at støtten til etablering af biogasanlæg målrettes de fælles anlæg og kun gradvist afvikles, samt at man sænker afgiften på biogas i transport fra 296 øre til 267 øre.

FORSLAG 9: FLERE PENGE TIL FORSKNING I GRØN BIOMASSE
Alternativet ønsker at afsætte yderligere 50 millioner kroner til forskning i grøn biomasse, der har potentiale til at løse nogle af de problemer, der eksisterer i landbruget i dag. Eksempelvis har kløvergræs i forarbejdet form potentiale til at erstatte import af soja, ligesom det kan bruges til at producere energi og gødning, sikre reduktion af udvaskning af kvælstof og fosfor samt bidrage til reduktion af klimabelastningen, fordi markerne lagrer kulstof i jorden.

FORSLAG 10:  STOP IMPORT AF FODER OG KUNSTGØDNING
Dansk landbrug skal være selvforsynende med foder, da vores høje import til husdyrhold er meget klima- og naturbelastende. Dette kræver dog, at den samlede husdyrproduktion i Danmark sænkes, og at der udvikles nye metoder til dyrkning af proteinholdigt foder. Konkret foreslår Alternativet, at husdyrproduktionen bliver baseret på dansk produceret foder ved et erstatte sojaimport med ekstraktion af proteinfoder fra kløver, græs og andre flerårige afgrøder i Danmark.

FORSLAG 11: HÆV AFGIFTER PÅ PESTICIDER
Alternativet ønsker at udfase brugen af sprøjtegifte i dansk landbrug. Vi foreslår derfor, at der udarbejdes en analyse af brugen af godkendte midler i Danmark. På grundlag af denne vil Alternativet hæve afgifterne for de midler, der forurener og skader vores natur, miljø og drikkevand mest. Samtidig er vi åbne for at lægge afgift på fødevarer, der er fremstillet med brug af pesticider og herbicider, så man ikke kun pålægger afgiften i produktionsfasen, men også gør økologiske varer prisattraktive for forbrugerne.

FORSLAG 11A: UDFAS GLYPHOSAT
Glyphosat spiller en særlig rolle, fordi det er et aktivstof i en lang række af de produkter, der benyttes allermest i landbruget i dag. Brugen af glyphosat er til debat i EU, og senest er der i december 2017 givet fortsat tilladelse til yderligere fem års brug af stoffet. Alternativet vil arbejde for, at glyphosat udfases hurtigst muligt fra udløbet af denne tilladelse i december 2022.

FORSLAG 11B: STOP NEONICOTIONIDER
En række nye aktivstoffer i sprøjtemidler er på vej ind til en række anvendelser, nemlig neonicotionider, som desværre har vist sig at medføre væsentlige risici i forhold til bier og andre bestøvere. Alternativet vil arbejde for at indføre et øjeblikkeligt forbud af denne gruppe stoffer, fordi det har uoverskuelige konsekvenser, hvis naturens bestøvere går væsentligt ned i bestand.

FORSLAG 12: FORBUD MOD MILJØFREMMEDE MIDLER TIL TVANGSMODNING
Vi foreslår et totalforbud mod brug af miljøfremmede midler til tvangsmodning, der skal træde i kraft senest i år 2020.

FORSLAG 13: NEDBRING BRUG AF ZINK, KOBBER OG ANTIBIOTIKA I SVINEPRODUKTION
EU vedtog i 2017, at medicinsk zink skal udfases til smågrise, hvor den største og mest kritiske anvendelse af zink og kobber finder sted. Det bliver dog en udfordring at udfase zink uden samtidig at øge forbruget af antibiotika – og begge øger som bekendt risikoen for udvikling af antibiotikaresistens. Alternativet foreslår derfor, at Danmark øger fravænningsperioden for smågrise fra de 3-4 uger i dag til i første omgang 7-10 uger, for at skabe den fornødne reduktion i både zink og antibiotika.

FORSLAG 14: UDFASNING AF FOSSILE BRÆNDSLER
Alternativets vision er, at landbrugsproduktionen er fossilfri inden 2030. Vi ønsker en fuldstændig udfasning af fossile brændsler til maskiner, køleanlæg mv. Derfor foreslår vi en fjernelse af fossile sær-subsidier til landbruget, herunder afgiftsreduktionen på diesel, som resulterer i, at landbrugets skattebidrag i forbindelse med CO2-afgiften reelt er reduceret væsentligt. Derudover vil vi understøtte overgangen fra diesel- og benzindrevne landbrugsmaskiner til elbaserede maskiner. Til denne omstilling er der både behov for forskningsmidler samt reducerede afgifter på eldrevne teknologier, som går hånd i hånd med øgede afgifter på diesel i omstillingen.

FORSLAG 15: UDTAGNING AF LAVBUNDSJORDE
Landmænd skal påbydes udtagning af kulstofrige lavbundsjorder fra intensiv drift. Den nuværende lavbundsordning bygger på frivillighed, hvilket skal ændres for de mest sårbare arealer, som er placeret tæt ved søer, vandløb og beskyttede områder. Årsagen er, at udtagning af lavbundsjorde er blandt de mest omkostningseffektive tiltag til at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget og omlægge kulstofrig lavbundsjord (organogene jorder) fra omdrift til permanent græs med naturlig hydrologi.

FORSLAG 16: UDDANNELSE I ØKOSYSTEMFORSTÅELSE
Alle landbrugsuddannelserne bør ændres, så fremtidens landmænd i langt højere grad bliver uddannet i økosystemforståelse, naturpleje og basisviden om den natur, som de selv skal være med til at passe på. Sammen med uddannelsesinstitutionerne vil vi udvikle et helhedsorienteret og praksisnært undervisningsforløb, der følger udviklingen inden for forskning i socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt landbrug.

FORSLAG 17: FORBUD MOD SPRØJTNING AF EFTERAFGRØDER
Efterafgrøder er et af de mest veldokumenterede virkemidler i forhold til at beskytte imod afvanding og nedsivning af næringsstoffer. Derfor foreslår Alternativet at gøre det forbudt at sprøjte efterafgrøder, der i stedet skal stå til foråret, hvor de nedpløjes før såning.

FORSLAG 18: FRITAGELSE FOR JORDBESKATNING AF §3-AREALER
Alternativet foreslår en fritagelse for jordbeskatning, når det kommer til §3-arealer samt skov, der tinglyses som urørt, og krat, der er registreret som natur. Såfremt der etableres naturbeskyttelseszoner omkring de beskyttede arealer, kan disse regnes med i det areal, der kan fritages for jordbeskatning. Desuden bør arealer, der tinglyses som permanent græs, våd- og lavbundsområder, også fritages for beskatning. Det er en forudsætning for fritagelse af jordbeskatning, at der ikke gødskes eller sprøjtes, og at der ikke er en forstmæssig udnyttelse af skov.

2. ET SOCIALT BÆREDYGTIGT LANDBRUG

FORSLAG 19: LOKAL FØDEVAREPRODUKTION OG –FORSYNING
Alternativet vil arbejde for færre mellemled i fødevareklyngen for at styrke den lokale økonomi og reducere klimabelastningen fra distribution af fødevarer. Vi ønsker flere strukturer og samarbejdsformer, som understøtter større fødevareproduktion med forarbejdnings-, pakke-, distributions- og salgsvirksomheder forankret i lokalmiljøet og det tilknyttede landbrug. På denne måde undgår vi også, at fødevarer transporteres over store afstande, inden de når forbrugeren. Vi vil understøtte lokale fødevarenetværk og fællesskaber samt forarbejdning på bedrifter, gårdbutikker etc.
Vi foreslår, at der opbygges et distributionssystem, der tilgodeser de lokale produkter, sådan at transporten internt i landet mindskes, og så vi i højere grad leverer lokale fødevarer til forbrugerne, hvor de bor, samt skaber en kultur i erhvervet, der handler om stolthed over de helt særlige produkter, der kan produceres i landmandens lokalsamfund.

FORSLAG 20: STØTTE TIL HØJSKOLELANDBRUG
Landets højskoler skal have støtte, som gør det muligt at oprette et mindre økologisk landbrug, der fx kan fungere som en bæredygtig landbrugsskole eller forsyne en almindelig højskole med sunde, økologiske fødevarer. De økologiske landbrugshøjskoler kan eventuelt også kunne bruges til at efteruddanne landmænd.

FORSLAG 21: BESØGSTILSKUD TIL SMÅ LANDBRUG
I dag er det ofte for dyrt for små landbrug at holde åbent for offentligheden pga. administrationsomkostninger mv. Derfor foreslår vi, at der gives besøgstilskud til mindre bedrifter, så det bliver muligt for små landmænd at vise omverden, hvordan livet og hverdagen ser ud, når man driver et mindre landbrug.

FORSLAG 22: BEDRE MULIGHEDER FOR LANDBRUGSPRAKTIK
Vi foreslår, at det bliver muligt for landbrugsskoleelever at komme i praktik på små, alsidige gårde i Danmark. I dag er det et krav, at en gård skal have minimum 50 malkekvæg, hvis den skal kunne tage imod kvægpraktikanter. Dette krav vil Alternativet ophæve.

FORSLAG 23: BÆREDYGTIGHED PÅ SKOLESKEMAET
For vores børn og børnebørn bliver viden om bæredygtighed og bæredygtig udvikling uomgængelig. Derfor foreslår Alternativet, at bæredygtig fødevareproduktion og bæredygtigt forbrug skal være en del af undervisningen, som minimum i folkeskolerne, på landbrugsskolerne og i kokke- og cateringuddannelserne.

FORSLAG 24: ”SPIS-GRØNT-DAG” I OFFENTLIGE INSTITUTIONER
Det offentlige skal gå forrest i den grønne omstilling – også når det handler om fødevarer og ernæring. Derfor foreslår vi, at der indføres mindst én spis-grønt-dag om ugen på alle offentlige institutioner, og at man bestræber sig på, at det altid er muligt at vælge et plantebaseret måltid.

FORSLAG 25: UNDERVISNING I PLANTEBASERET KOST
Vi foreslår, at fokus i hjemkundskab i folkeskolen ændres, så der laves mindre animalsk mad og mere plantebaseret og sæsonbetonet mad. Generelt foreslår vi, at undervisningen fokuserer på at lære børn og unge om bæredygtige madvaner, eksempelvis med alternative kilder til protein end kød.

FORSLAG 26: UDVIKLING AF NYE KLIMA- OG NATURVENLIGE KOSTRÅD
Vi foreslår, at der udvikles nye officielle kostråd, der er bedre for klimaet og miljøet, og som samtidig ikke går på kompromis med sundheden. En bredere kreds af interessenter, NGO'er m.fl. skal kunne deltage i udviklingen af disse nye kostråd. 

 

 

3. ET ØKONOMISK BÆREDYGTIGT LANDBRUG

FORSLAG 27: NYE LÅN TIL FØRSTEGANGSKØBERE
Alternativet foreslår, at der gives statsgaranterede lån til førstegangskøbere, der ønsker at drive økologiske landbrug. Lånene skal oprettes med en indbygget grænse for, hvor stor en procentdel af ejendommens værdi, der må belånes.

FORSLAG 28: NATIONAL JORDOPKØBSFOND
Vi foreslår oprettelse af en national, statslig jordopkøbsfond med en pengetank i milliardstørrelse taget fra finansreserven. Den skal opkøbe arealer for at sætte gang i omfordeling af landbrugsjord, så intensiv produktion kan flyttes ud af de miljøfølsomme områder til fordel for produktion tilpasset naturens vilkår. Vi forestiller os en projektorganisation, der samarbejder med kommuner og lokale kræfter.

FORSLAG 29: BÆREDYGTIG LANDBRUGSSTØTTE
Offentlig støtte bør aldrig gå til produktionsformer, som svækker vores fælles natur, miljø og drikkevand eller øger belastningen af klimaet og tabet af biodiversitet. Derfor mener Alternativet, at den del af EU’s landbrugsstøtte, der gives som passiv produktionsstøtte – grundbetalingen – skal overføres til støtteordninger, som giver samfundsnyttige goder såsom bæredygtig produktion og naturtiltag.

På kort sigt foreslår vi desuden, at Danmark udnytter muligheden for at bruge 15 pct. af støttemidlerne på bæredygtige landbrugsformer, sådan som EU-reglerne i dag giver mulighed for. Dog vil vi på længere sigt arbejde for, at 100 pct. af støtten bliver betinget af miljømæssig bæredygtig produktion.

FORSLAG 30: HALVER MOMS PÅ VEGETABILSKE PRODUKTER
Vi foreslår en nedsættelse af momsen til 12,5 pct. på alle vegetabilske fødevarer som frugt, grønt, nødder og bønner. Satsen på 12,5 pct. er den laveste sats, danske varer i overensstemmelse med EU’s 6. momsdirektiv kan nedsættes til. Dermed lægger vi op til en halvering af moms på frugt og grønt i dag og vil arbejde for, at moms på frugt og grønt fjernes helt på længere sigt.

FORSLAG 31: LANDBRUG SKAL BETALE FOR FORURENEDE DRIKKEVANDSBORINGER
Grundvandet er et fælles gode, som forsyner hele samfundet med sundt og rent drikkevand. Sådan skal det også være i fremtiden, og derfor skal vi passe godt på vores vandforsyning.

I 2015 blev der fundet sprøjtegift i hver fjerde vandværksboring. Det er alt for meget og meget alvorligt. I Alternativet mener vi, at princippet om, at forureneren betaler, også bør gælde, når det kommer til drikkevandsboringer. Derfor foreslår vi, at regningen skal betales af de forurenende landbrug, hvis sprøjtevandsboringer lukkes pga. brug af sprøjtegifte. Ordningen kan indfries efter PSO-modellen, hvor udgifter til nye drikkevandsboringer dækkes via afgiftsprovenuet på sprøjtegifte.

4. DET INNOVATIVE LANDBRUG

FORSLAG 32: OPRET INSEKT-TASK FORCE
Potentialet i insekter er stort. Det gælder ikke mindst i forhold til bæredygtighed og ressourceeffektiv produktion af foder og fødevarer. Faktisk står Danmark over for en fantastisk mulighed for at blive førende inden for dette område. Derfor foreslår Alternativet, at der oprettes en tvær-institutionel task force, hvor relevante kontorer – fx Miljø- og Fødevarestyrelsen og andre relevante institutioner – får til opgave at undersøge området og definere de overordnede rammer og parametre for produktion af insekter.

FORSLAG 33: FORSKNING I FØDEVARESIKKERHED TIL FODRING AF INSEKTER
I forlængelse af forslag 32 foreslår vi at målrette støttemidler til forskning i fødevare-sikkerheden i bæredygtigt insektopdræt. For at støtte op om udviklingen inden for fx insektproduktion som foder, vil vi arbejde for at simplificere reglerne inden for EU, ligesom vi vil presse på for at få gennemført studier i fødevaresikkerhed omkring fodring af insekter.

FORSLAG 34: RETNINGSLINJER FOR BÆREDYGTIG TANGPRODUKTION
Der skal udvikles klare retningslinjer for, hvordan tanghøst og tankdyrkning kan udføres bæredygtigt og økologisk. Dels fordi retningslinjerne i dag ikke eksisterer, dels fordi Danmark lige nu går glip af en potentielt stor og bæredygtig produktion. Vi foreslår derfor også en ændring af Kystdirektoratets retningslinjer, så man kan få brugsret på dyrkningsområder i mere end fem år, da det i dag er svært for virksomheder, der arbejder med tang, at finde investorer til kommercielle dyrkningsanlæg. Anlæggene skal naturligvis placeres under hensyntagen til natur og miljø i kystlandskabet.

FORSLAG 35: FORSKNING I NYT FODER
Vi foreslår støtte til ny forskning i mindre klimabelastende fodersammensætning i dyrebrug. Vi vil understøtte videreudvikling af metoder til at udnytte insekter og bælgplanter såsom bønner, linser, kløvergræs, ærter og hestebønner til dyrefoder som alternative proteinkilder, der erstatter soja fra Sydamerika og andre steder.

FORSLAG 36: STØTTE TIL HAMP
Vi foreslår at øge støtten til forskning i hamp, som har potentiale til at blive en af de næste store produktionsafgrøder i landbruget. Hamp har et enormt bæredygtighedspotentiale og vil også kræve nye forarbejdningsvirksomheder, som kan skabe nye arbejdspladser i landdistrikterne. Samtidig er hamp en relativt nem plante at dyrke, der ikke kræver brug af pesticider og kunstgødning.

FORSLAG 37: UNDERSTØT DET BLÅ LANDBRUG
Alternativet ønsker at udvikle ”det økologiske, blå landbrug”. Dvs. produktion og høst af tang, alger, vandmænd, muslinger og andet godt fra havet, som ikke skal have foder og medicin, men som derimod kan optage næringssalte og CO2 i forbindelse med produktionen. Vi vil derfor støtte opbygning og udvikling af fødevareproduktion i havet. Udbredelsen af tangskove vil gavne havmiljø og biodiversitet og optage fosfor, nitrit og nitrat fra landbruget, mens tang også kan benyttes som gødning. Derudover har tang en positiv effekt på fiskebestande og er både en god fødekilde for den generelle befolkning, men særligt for veganere, da tang indeholder høje mængder af vitamin B12. Der er – blandt andet ifølge Landbrug & Fødevarer – ligeledes et kæmpe økonomisk og miljømæssigt potentiale ved at øge produktionen. Denne produktion vil både kunne fjerne kvælstof og producere foderprotein samt bidrage til nye højværdiprodukter inden for lægemidler og ernæring.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00