Her er EU’s arbejdsprogram på det grønne område

OVERBLIK: EU-Kommissionen vil i 2017 have fokus på grøn transport, klimakvoter og cirkulær økonomi. Få overblik over arbejdsprogrammet for det grønne område her.

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker og førstenæstformand Frans Timmermans har udset sig en række grønne fokusområder i 2017. Klimakvoter, cirkulær økonomi og affaldsregulering er blandt prioriteterne.
Kommissionsformand Jean-Claude Juncker og førstenæstformand Frans Timmermans har udset sig en række grønne fokusområder i 2017. Klimakvoter, cirkulær økonomi og affaldsregulering er blandt prioriteterne.Foto: Europa-Kommissionen
Michael Hjøllund

BRUXELLES: På EU-Kommissionen grønne dosmerseddel for 2017 er der fokus på at gennemføre eksisterende forslag frem for at sætte nye skibe i søen.

Blot inden for to områder planlægger Jean-Claude Juncker & Co. at fremlægge nye initiativer.

I stedet er planen at sætte fart på de forslag, der afventer at blive færdigbehandlet af EU's institutioner.

Foreslagene dækker blandt andet CO2-kvoter, klima-byrdefordeling og cirkulær økonomi. Samtidig skal EU's arbejde med grøn transport og affaldshåndtering kigges efter i sømmende.

Få overblik over de grønne områder af arbejdsprogrammet her:

Nye initiativer i arbejdsprogrammet

Handleplan for cirkulær økonomi
EU-Kommissionen fremlægger en strategi for brug og genbrug af plastic, et forslag til kvalitetskrav for genbrug af vand og en revision af drikkevandsdirektivet. I pibelinen er også et initiativ, der skal adressere ”flaskehalse” inden for kemi- og affalds-lovgivning.

Implementering af energiunionen
Her vil EU-Kommissionen gennemføre revisioner af en række initiativer under EU’s handlingsplan for grøn transport. Det gælder eksempelvis strategien for biler, lastbiler og busser efter 2020. Samtidig skal en international aftale om at nedbringe forurening fra fly gennemføres i EU-lovgivningen.


Prioriterede forslag og service-tjek

Udover nye initiativer har EU-Kommissionen udpeget en række såkaldte ”prioritetsforslag”, som er en liste over eksisterende forslag, der endnu ikke er kommet igennem lov-møllen i Bruxelles, og som EU-Kommissionen vil have særligt fokus på. Der er også blevet plads til et enkelt grønt punkt under den såkaldte REFIT-procedure, hvor eksisterende love revideres. 

0:000:00