Her er EU's seneste Rusland-sanktioner

EU's tidligere sanktioner har endnu ikke sat en stopper for Ruslands fremmarch og invasion af Ukraine. Derfor indfører EU nu en fjerde sanktionspakke med forbud og restriktioner, der skal ramme den russiske handel og elite, der støtter invasionen.

EU er blevet enige om en ny sanktionspakke mod Rusland, der særligt skal ramme den russiske handel og forretningselite.
EU er blevet enige om en ny sanktionspakke mod Rusland, der særligt skal ramme den russiske handel og forretningselite.Foto: Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix
Ghita Nidam Møller

Ukraines suverænitet er krænket og verdensfreden er i opbrud. Trods fordømmelse og sanktioner mod Rusland, har de russiske tropper fortsat sit indtog og invasion af Ukraine. 

Med ukrainere på flugt og oprustning verden over bliver den internationale sikkerhed kun fortsat truet. Det hverken kan eller skal accepteres, lyder det fra EU. Derfor intensiverer EU nu de tidligere sanktioner med endnu en sanktionspakke rettet mod Ruslands økonomi og forretningsverden, oplyser EU.

De bliver dermed EU's fjerde sanktionspakke, som skal ramme Rusland gennem fem nye forbud mod handel og en udvidelse af sanktionslisten for personer og enheder, der økonomiske støtter invasionen.

De seneste sanktioner indebærer følgende forbud:

  1. Et forbud mod alle handler med russiske statsejede virksomheder på tværs af forskellige sektorer. Det vil sige en udelukkelse af handel med Kremls militær-industrielle kompleks.
  2. Et forbud mod EU import af de stålprodukter som er under EU's beskyttelsesforanstaltninger. Det svarer til cirka 3,3 billioner euro i tabt eksport indtjening for Rusland. Den stigende importkvote vil blive fordelt til tredjeverdenslande som kompensation.
  3. Et gennemgribende forbud mod nye investeringer på tværs af den russiske energisektor med begrænsede undtagelser for civil atomenergi og transportkæden af bestemte energiprodukter til EU.
  4. Et forbud er mod luksusgoder som luksusbiler og smykker. Det skal direkte ramme den russiske elite, som allerede er på en sanktionsliste.
  5. Et forbud mod at bedømme Rusland og russiske virksomheder. Det skal resultere i tabt provision til at servicere russisk klienter og skal dermed resultere i, at de mister endnu mere adgang til EU's finansielle marked.

Listen af russiske personer og enheder bliver desuden udvidet med flere oligarker og dele af forretningseliten, som er sammenkædet med Kreml. Det samme gælder virksomheder, der er aktive i militæret eller på forsvarsområder, som logistisk eller materielt støtter invasionen. Listen tilføjer også aktører, som aktivt bidrager til misinformation.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00