Her er KL’s nye formænd for planlægning og miljø

TOPMØDE: KL har nye udvalgsformænd på plads. Leon Sebbelin bliver formand for planområdet, mens Jacob Bjerregaard står i spidsen for miljø- og forsyningsudvalget.

Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard (S) bliver formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.
Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard (S) bliver formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.Foto: Fredericia Kommune / Claus Fisker
Hjalte T. H. Kragesteen

Det bliver en socialdemokrat og en radikal, som skal tegne profilen for KL på miljø- og planområdet de kommende fire år.

Det besluttede KL’s bestyrelse torsdag i forbindelse med årets kommunalpolitiske topmøde i Aalborg.

Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard (S) bliver formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, mens Rebilds borgmester, Leon Sebbelin (R), bliver formand for det nye Kultur-, Erhverv- og Planudvalg. 

Planlægning har ligget i det hidtidige Miljø- og Teknikudvalg, som Kolding-borgmester Jørn Pedersen (V) indtil nu har været formand for. Han bliver til gengæld en del af KL’s formandskab og er i øvrigt medlem af Kultur-, Erhverv- og Planudvalget.

Fakta
Miljø- og Forsyningsudvalgets områder:  
  • Miljø og miljøbeskyttelse 
  • Klima, vand og natur 
  • Energi 
  • Forsyningsvirksomhed 
  • Trafik, veje og anden infrastruktur 
  • Byggeri og bygningsvedligeholdelse 
  • Smart city-teknologi 
  • Affald og ressourcer 
  • Havne 
  • Beredskab   
Kultur-, Erhverv- og Planudvalgets områder:
  • Erhvervspolitik 
  • Forskningspolitik
  • Strategisk fysisk planlægning 
  • Fysisk planlægning 
  • By- og boligpolitik 
  • Regional udvikling og landdistrikter 
  • Turisme 
  • Kultur og fritidspolitik 
  • Biblioteker og folkeoplysning

Næstformand for Miljø- og Forsyningsudvalget bliver Kenneth Muhs (V), der er borgmester i Nyborg. Næstformand for Kultur-, Erhverv og Planudvalg bliver Jesper Kiel (EL), der sidder i Svendborg Byråd.

Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus, bliver som ventet ny formand for KL. Den nuværende formand, Martin Damm, er ny næstformand. KL’s samlede formandskab består af følgende:

0:000:00