Her er partiernes grønne slagnumre

VALG19: Partierne på Christiansborg har op til valget alle markeret sig med markante grønne forslag – nogle mere originalt end andre. Her kan du få en smagsprøve på nogle af de tiltag, partierne går til valg på at gennemføre på klimaområdet.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Freja Søgaard

Afgifter på flyrejser, grønne trepartsforhandlinger, byggeri i træ og en grøn fremtidsfond.

Klima står højt på vælgernes dagsorden, og de danske klimaambitioner er store, men parternes forslag er også blevet til mange i denne valgperiode.

Altinget giver dig her en oversigt over nogle af de mest originale klimaforslag, folketingspartierne er kommet med i denne valgperiode.

Socialdemokratiet – Den grønne fremtidsfond
Hvis Mette Frederiksen og Socialdemokratiet får regeringsmagten, er det planen, at en grøn fremtidsfond på 20 milliarder skal se dagens lys.

Fondens formål er først og fremmest at investere i grønne projekter. Ifølge Socialdemokratiet skal fonden være med til at løse de globale udfordringer, som klimakrisen og en voksende verdensbefolkning skaber. Til at rådgive fonden om investeringsbeslutninger og strategi skal der sammensættes et advisory board fra "den internationale investeringselite".

Læs mere her og her 

Socialistisk Folkeparti – En ny klimakonto
"En grøn børneopsparing," sådan beskriver SF selv deres forslag om en fælles klimakonto.

Kontoen skal nemlig finansieres ved at øge arbejdsmarkedsbidraget med 0,4 procentpoint. Desuden skal der indføres en grøn topskat på 1 procentpoint. På den måde vil alle arbejdende danskere komme til at bidrage til kontoen. Beløbet ligger på 52 kroner om måneden for de lavtlønnende og stiger i takt med lønniveauet. Således vil en person med en indkomst på en million kroner bidrage med 378 kroner om måneden.

Læs mere her 

0:000:00