Holstein: Enhedslistens klimakritik kan blive giftig for SF og Radikale

Q&A: Enhedslisten står på linje med de grønne organisationer i kritikken af den nye skatteaftale. Det kan give pote hos de unge vælgere og føre til åbne konflikter i rød blok, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Selvom regeringen kan være godt tilfreds med resultatet af den grønne skattereform, så er den nye sprække til Enhedslisten noget, der kan gøre ondt i rød blok.

Anklagerne, om at regeringen og aftalepartierne gør for lidt og sylter en CO2-afgift, er nemlig på linje med opfattelsen i en række grønne organisationer, og det kan tænde de skuffede unge vælgere.

Det vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ovenpå aftalen om en ny grøn skattereform mellem S-regeringen, Radikale, SF, Konservative og Venstre – som Enhedslisten i 11. time valgte ikke være med i.

”Man skal mærke sig, at Enhedslisten forhandlede seriøst for at komme med i en aftale, men det havde været meget farligt for dem at gå med på det nuværende grundlag. Nu kan Enhedslisten stå på principperne – med en meget renere profil end SF og Radikale,” siger han.

Fakta

Det indeholder aftalen

Grøn skattereform

Første fase (2020-2022)
Regeringen og aftalepartierne er enige om at forhøje energiafgiften på fossile brændsler for erhverv med seks kroner per gigajoule. Forhøjelsen indfases fra 2023 til 2025. For mineralogiske processer samt landbrug og gartneri indfases afgiftsforhøjelsen først i 2025. 
Det forventes at medføre reduktioner på cirka 0,5 millioner tons CO2 frem mod 2025. I forbindelse med omlægningen til en afgift på CO2-udledninger vil den relative afgift på brændsler som for eksempel naturgas, olie og kul ændres med virkning fra 2023, således at forhøjelserne vil være baseret på en CO2-afgift, når de indføres. Anden fase (2023)
Denne fase skal fastlægge rammerne for en ensartet CO2-afgift under hensyntagen til lækageeffekter med videre. Heri kan også indgå regulering af områder, der i dag ikke er afgiftsomfattet.
Det er aftalepartiernes ambition, at Danmark i 2030 skal have en ensartet CO2-afgift. 
Regeringen og aftalepartierne er enige om at genbesøge aftalen i 2025 efter gennemførelsen af anden fase for at vurdere afgiftsniveauet og kompensationen af virksomhederne i lyset af de opnåede CO2e-reduktioner og den øvrige regulering, som er gennemført.

Ekspertgruppe

Regeringen og aftalepartierne er enige om senest med udgangen af januar 2021 at nedsætte en ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til udformning af en ensartet CO2-regulering i anden fase. Ekspertgruppen skal delafrapportere senest ultimo 2021, og regeringen indkalder aftalepartierne til en drøftelse ultimo 2021 på baggrund af rapporten. Ekspertgruppen skal færdiggøre sit arbejde i efteråret 2022, så løsningerne kan indarbejdes i udformningen af anden fase. Der afsættes 3 millioner kroner årligt i 2021 og 2022 til ekspertgruppens arbejde.

Kompensation i forbindelse med første fase

Som kompensation af erhvervene er regeringen og aftalepartierne enige om:
  • Udvidelse af erhvervspuljen med 315 millioner kroner – blandt andet med henblik på energieffektiviseringer og grøn omstilling af gartnerier, herunder væksthuse.
  • At afsætte en ramme på i alt 360 millioner kroner over perioden 2021-2025 til en tilskudspulje til grøn omstilling og målrettede energieffektiviseringer.
  • Fastholdelse af bundfradrag i svovlafgift.
  • Et investeringsvindue til og med 2022 med 16 procent merafskrivningsværdi på driftsmidler dog undtaget maskiner, der anvender fossile brændsler.
  • Øget bagatelgrænse for straksafskrivninger til 30.000 kroner.
Læs hele aftalen 

Går til stålet i kritik
Enhedslisten var heller ikke med i sidste uges aftale om stop for Nordsøolie, som partiet også mener er for uambitiøs, ligesom klimaordfører Mai Villadsen på pressemødet om aftalen om elbiler i fredags nærmest ødelagde den gode stemning ved at gøre det klart, at Enhedslisten kun så aftalen som ”et komma”.

Læs også

SF's Pia Olsen Dyhr og Radikales Sofie Carsten Nielsen kigger mod finansminister Nicolai Wammen (S) under præsentationen af den nye grønne skatteaftale.
SF's Pia Olsen Dyhr og Radikales Sofie Carsten Nielsen kigger mod finansminister Nicolai Wammen (S) under præsentationen af den nye grønne skatteaftale. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Holstein vurderer ikke, at samarbejdet i rød blok er truet – og situationen kan slet ikke sammenlignes med skatteaftalen i 2013, hvor Thorning-regeringen snød Enhedslisten på målstregen.

”Men Enhedslisten går alligevel til stålet i kritikken af den grønne skatteaftale, og for SF og Radikale er det ikke sjovt, når Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, taler om ’et kæmpe klimasvigt’. Hvis Enhedslisten vinder mange vælgere fra SF oven på aftalen, kan det føre til åbne konflikter mellem de to partier. Her trækker den grønne skattereform i modsat retning af finansloven, der kittede regeringen og støttepartierne sammen,” siger Erik Holstein.

Klima ikke førsteprioritet for S
Trods den nye åbne flanke til Enhedslisten kan S-regeringen være godt tilfreds med skatteaftalen, vurderer han.

Finansminister Nicolai Wammen (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) har hele tiden ønsket en bred aftale, og snittet i aftalen passer regeringen fint. Også selvom regeringen måtte give sig på modstanden mod en ensartet CO2-afgift, der nu skal undersøges af en ekspertgruppe, og hvor det blev skrevet ind i aftalen, at det er ambitionen, at en bred ensartet CO2-afgift skal være indført i 2030.

”Socialdemokraterne har ikke det grønne som førsteprioritet, for dem er det mindst lige så vigtigt, at der bliver taget hensyn til produktionserhvervene. Og det hensyn bliver i høj grad tilgodeset i aftalen. Mette Frederiksen har hele vejen igennem lagt vægt på, at den grønne omstilling ikke resulterer i en dansk udgave af De Gule Veste, og det hensyn lever aftalen fuldt op til,” siger Erik Holstein.

Ikke provokere landbruget
Han mener ikke, at der kan være nogen tvivl om, at det har vejet tungt for særligt Socialdemokratiet og Venstre, at de CO2-tunge erhverv i provinsen skal behandles forsigtigt. Og at absolut ingen har haft appetit på at provokere landbruget yderligere efter minkskandalen.

Derfor er aftalen også endt et sted, hvor Venstre har nemt ved at være med: fokus er på at støtte den del af erhvervslivet, der har det sværest ved den grønne omstilling, der tages særlige hensyn til landbruget, og samtidig har man sammen med Radikale fået presset regeringen til mere helhjertet at omfavne udsigten til en ensartet CO2-afgift i 2030.

”Det var vigtigt for Jakob Ellemann-Jensen (V) at være med i en grøn aftale, efter Venstre på lidt ukoordineret vis tumlede ud af elbilforhandlingerne i sidste uge. Og eftersom der indtil videre ikke er noget, der generer landbruget, behøver Ellemann ikke at frygte problemer i sit bagland,” siger Erik Holstein.

Comeback til VKR-akse
Selvom Venstres bagland til tider er noget klimakritiske, så er det en dagsorden, der også rummer oplagte muligheder for partiet, vurderer han.

”Klima kan blive Venstres indgang til de unge, veluddannede vælgere i byerne. Det segment, som Tommy Ahlers (V) fik kontakt med i sidste valgkamp. Hvis Venstre havde stået uden for aftalen med det argument, at den er for vidtgående, havde de stået ualmindelig dårligt over for den vælgergruppe. Nu er Venstre trods alt med sammen med partier som SF og Radikale.”

Selvom der på Christiansborg har været meget tale om en ny akse mellem Venstre og Radikale, efter de to partier gik sammen om kravet om en grøn skattereform med en CO2-afgift i sommers, så vurderer Holstein ikke, at den nye skatteaftale er en stor sejr for det samarbejde.

”Aftalen er jo meget ukonkret omkring en ensartet CO2-afgift, så her kunne man egentlig forvente, at et flertal uden om regeringen havde tvunget den til at gå videre. Men der er ingen tvivl om, at der er foretaget en vis koordinering mellem Venstre, Konservative og Radikale under forhandlingerne,” siger Erik Holstein.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

0:000:00