Hvem kan vække regeringen?

Men selv disse begrænsede initiativer fra regeringen er i praksis syltet, idet al opmærksomhed er rettet mod et kommende valg og en økonomisk genopretningsplan, hvor regeringen stort set har forsømt at indlægge grønne elementer.

Christian Ege
Sekretariatsleder, det Økologiske Råd

Engang var Danmark et foregangsland inden for klima og energi. Det var godt, fordi der er brug for nogen til at vise veje i en verden, som er langt mere optaget af aktuelle økonomiske kriser end af fremtiden for vores børnebørn. Og det var godt for dansk clean tech-industri, som udvikler nye produkter og har brug for at vise på eksportmarkederne, at produkterne også efterspørges derhjemme.

Og endelig kan penge brugt rigtigt på f.eks. energirenovering af bygninger, på bedre kollektiv trafik og bedre infrastruktur til cykling have langt større jobskabelseseffekt end f.eks. skattelettelser eller udbetaling af efterlønskontingent - som ofte vil gå til rejser og til forbrug med en høj importandel, f.eks. af biler eller elektronik.

Regeringen handler ikke
Men der sker meget meget lidt fra regeringens side. Den grønne tænketank Concito har netop udgivet sin anden årsrapport "Annual Climate Outlook", hvor de blandt andet beregner, hvor langt Danmark er nået i forhold til at opfylde vores klimaforpligtelser. De konstaterer, at det eneste nye, der er sket det seneste år, er beslutningen om at opføre vindmøllepark ved Kriegers Flak.

Indtil september 2010 gjorde regeringen intet, idet den ventede på Klimakommissionens rapport. Så gik tiden indtil marts i år, hvor regeringens Energistrategi 2050 så udkom.

Den indeholder nogle handlingsforslag, men næsten intet på de vigtigste områder: transporten, som er det forsømte område, hvor intet er sket indtil nu - landbruget, som er den sektor, hvor reduktion kan foretages lettest og billigst - og eksisterende bygninger, hvor regeringen vægrer sig ved at bruge effektive virkemidler som påbud eller økonomiske virkemidler som skatteomlægninger, tilskud eller fordelagtige lån.

Regeringen foreslår ganske vist et forbud mod nye oliefyr, men vil give frist helt til 2017 i bygninger, som allerede har oliefyr i dag. Dermed vil heller ikke dette initiativ nå at få større effekt frem mod 2020.

Men selv disse begrænsede initiativer fra regeringen er i praksis syltet, idet al opmærksomhed er rettet mod et kommende valg og en økonomisk genopretningsplan, hvor regeringen stort set har forsømt at indlægge grønne elementer.

Vælgerne vægter klimaet
Man lytter sikkert til spindoktorer, som fortæller, at det ikke er klima og miljø, som er afgørende for hvor flertallet af vælgerne sætter deres kryds. Disse blev bekræftet af en undersøgelse fra Analyse-Danmark 30. maj, som spurgte, hvad der var de tre vigtigste spørgsmål i den kommende valgkamp.

Undersøgelsen konkluderede, at kun 13 procent af de udspurgte havde klima blandt de tre vigtigste. Men det skal sammenholdes med en anden undersøgelse, som Epinion lavede i februar for en række grønne organisationer, blandt andet Det Økologiske Råd. Her svarede 57 procent af de adspurgte, at klima burde være blandt valgets fem vigtigste spørgsmål.

Det viser, hvor vigtigt det er, hvad man spørger om. Det kan godt være, at de fleste lige nu mener, at arbejdsløshed og tilbagetrækningsreform er vigtigere. Men hvis 57 procent mener, at klima er blandt de fem vigtigste - så har klimasagen faktisk stor folkelig opbakning. Og så er det en forkert prioritering, når de fleste toppolitikere - plus samtlige politiske kommentatorer - prioriterer klimaet lavt.

Imens bliver det mere og mere klart, at FN's klimapanel IPCC har undervurderet, hvor overhængende klimaproblemet er. Senest viste rapporten fra Arktisk Råd fra maj, at vandstandsstigningen frem mod år 2100 kan forventes at blive dobbelt så høj som IPCC forudsagde i 2007, nemlig op til 1,6 m. Men den danske regering giver sig god tid. Hvem kan vække den?