Igen usikkerhed om penge til energiforskning

Energibranchen og erhvervslivet må igen i år vente helt til november, før størrelsen af bevillingerne til energiforskningen i det såkaldte EUDP-program bliver kendt.

Det står klart, efter at regeringen onsdag i denne uge fremlagde sit finanslovsforslag. Her er der nemlig indtil videre kun afsat ca. 50 mio. kr. til programmet - næsten 350 mio. kr. mindre, end det fik i 2011.

Sandsynligvis vil der blive tildelt flere penge til programmet i november, når der skal forhandles om den sidste rest af midlerne fra globaliseringspuljen. Men globaliseringspuljen rækker i år kortere end sidste år - og regeringens lave udgangspunkt i finansloven vækker derfor kritik fra en bred front i både oppositionen, erhvervslivet og energibranchen.

"Det er dybt kritisabelt. Det her er et af de områder, som kan skabe vækst for Danmark - ikke kun på kort, men også på lang sigt. Derfor er det sørgeligt, at man begynder med kun godt 10 pct. af det, man havde på bordet sidst - det er virkelig et trist signal at sende til den private sektor," siger Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen (IDA).

Det, branchen sukker efter, er et perspektiv, hvor man ikke hopper fra tue til tue og fra år til år.

Martin Lidegaard
Formand for tænketanken Concito

Vigtig for vækst og eksport
IDA udsendte efter fremlæggelsen af finansloven en fælles pressemeddelelse med både Dansk Energi, Vindmølleindustrien, Dansk Fjernvarme og tænketanken Concito, der kaldte det lave udgangspunkt på finansloven for "et kolossalt benspænd for Danmarks muligheder for at skabe vækst".

EUDP-midlerne er en særlig pulje af midler, der skal bruges til at fremme nye energiteknologier - både i udviklings- og demonstrationsfasen, sådan så de også fremmer Danmarks vækst- og eksportmuligheder.
 
"Alle peger på, at Danmark har en særlig styrke på området, og at det vil være en fordel at styrke rammebetingelserne for virksomhederne på energi- og klimaområdet. Derfor synes jeg ikke, det holder bare at vente på, at der er nogen i nogle senere forhandlinger, der tager et ansvar i stedet for i udgangspunktet at tro på, at det her er noget, man skal satse på," siger Frida Frost.

Problem med genforhandling
I energibranchen og erhvervslivet peger man på, at det er et særligt problem, at størrelsen af midlerne skal genforhandles hvert eneste år. Det betyder nemlig, at ingen rigtig tør satse langsigtet, når rammevilkårene bare ét år ud i fremtiden ikke er kendt.

"Vi synes, det er en rigtig god idé med en fast bevilling. Så ville man have en sigtelinje, så man var sikker på, at programmet også findes næste år. Det er nødvendigt at kunne planlægge langsigtet og ikke bare hoppe fra år til år," siger Hans Peter Slente, branchedirektør i DI Energibranchen, der også håber, EUDP-midlerne får en stor luns af globaliseringspuljen.

"Clean-tech og energibranchen er et meget vigtigt og løfterigt felt, og derfor håber vi, man får strikket noget sammen. Vi har selvfølgelig forståelse for den økonomiske situation, men det er nødvendigt at fastholde forskningsfokus, for der er virkelig perspektiver i at satse på den her dagsorden," siger han.