Ingen arbejder gratis i elsektoren: Alligevel er andelsformen selskabernes stærkeste kort
FRIVILLIG FORSYNING: Mens andre sektorer som vand og fjernvarme gruer for en liberaliseret fremtid med krav om økonomisk afkast, gik elsektoren igennem processen for 25 år siden. Hvad har det betydet for frivillighed og forbrugerejerskab? Altinget spørger en historiker, en branchedirektør og en frivillig formand.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistEn måde at forstå elselskabernes rolle i forsyningssektoren er som den stereotype storebror.
Lederen. Den store. Anføreren. Ham, der træder de første skridt på ukendt grund på vegne af flokkens mindre søskende. Nogle gange til skræk og advarsel; andre gange som det lysende eksempel til efterfølgelse.
Men oftest vildfaren i gråzonens ingenmandsland. Hvor skellet mellem klogt og dumt, rigtigt og forkert, er udvisket. Hvor de tydelige streger i bedste fald vil kunne tegnes langt inde i den fælles fremtid.
Det er i denne situation, at elselskaberne kan blive belærende. Og i fjernvarmeselskabernes øjne indtage rollen som den irriterende, bedrevidende storebror.
Hvis du går 150 år tilbage, var der private, andelsbaserede og kommunale elselskaber. I dag er det med få undtagelser forbrugerne, som i fællesskab har magten og kontrollen med selskaberne.
Søren Thorsager
Formand, Ejerforbrugerforum
Energiselskaberne har været der
Først og fremmest er det et spørgsmål om økonomi: Altinget har i de seneste måneders serie om frivillighed i forsyningssektoren beskrevet rejsen fra andelsbaserede fællesskaber til kommercielle giganter, som skal rustes til at tage kampen op på et globaliseret marked.
En politisk drevet udvikling, som skaber frygt, afmagt, frustrationer og grå hår i vandselskaberne og i fjernvarmesektoren.
Elselskaberne har ikke været særlig gode til at engagere forbrugerne i arbejdet med den grønne dagsorden. Nogle få steder kan der måske være en lille snus af forbrugerdemokrati tilbage, men de fleste steder foregår valget til selskabernes bestyrelser langt væk fra borgernes dagsorden.
Flemming Petersen
Energihistoriker
Der er ikke nogen, der arbejder gratis med driften af elnettet. Og helt generelt må man sige, at forsyningssektoren ikke kan drives med frivillig arbejdskraft.
Lars Aagaard
Direktør, Dansk Energi
Men også en udvikling med tydelige pendanter til den kommercielle bevægelse, som blev sat i gang, da det i 1999 blev besluttet, at den danske elsektor skulle liberaliseres.
Dengang advarede magtfulde brancheorganisationer som Dansk Energi imod, at man ved at tillade økonomisk afkast og nye investeringer i elsektoren gamblede med den kritiske infrastruktur og i sidste ende afgørende piller i det danske samfund.
Men det modsatte skete. Produktiviteten steg, og priserne faldt. Til gavn for forbrugerne, men ikke mindst selskaberne, som havde mulighed for at investere i havmølleparker og fibernet og dermed åbne nye markeder, som de tidligere var afskåret fra.
