Debat

Ingeniører: Kan vi få nogle strammere krav til bæredygtigt byggeri, tak

DEBAT: Det er ikke så tit, at en branche beder om strammere krav, men det er nødvendigt, hvis vi for alvor kan få sat skub i det bæredygtige byggeri i Danmark, lyder det fra Rådgivende Ingeniørers formand og direktør.

Stil strammere krav til byggeriet, lyder bønnen fra Rådgivende Ingeniører til Christiansborg. 
Stil strammere krav til byggeriet, lyder bønnen fra Rådgivende Ingeniører til Christiansborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ib Enevoldsen og Henrik Garver
Hhv. formand for FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) og administrerende direktør for Rambøll Danmark samt adm. direktør, FRI

Vi skal bygge mere bæredygtigt. Byggeriet er en stor klimasynder, men bæredygtigt byggeri er langt mere end 'blot' energieffektive bygninger. Det handler om bygningernes samlede fodaftryk på klima og miljø, det handler om bygningernes påvirkning af beboernes sundhed, og det handler om balance i forhold til et økonomisk optimalt byggeri.

En række undersøgelser viser, at ekstraomkostningerne for at bygge bæredygtigt er marginale – nogle gange ikke-eksisterende. Men Danmark har ikke som vores nabolande et centralt system for byggematerialers bæredygtighed i form af miljø-varedeklarationer, og resultatet er, at vi halter bagud og ikke i tilstrækkelig grad kan beregne et byggeris bæredygtighed.

Derfor: Stil strammere krav til byggeriet, Christiansborg.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Ikke nok med frivillighed
Det er ikke så tit, at en branche beder om strammere krav. Men det er nødvendigt for, at vi for alvor kan få sat skub i det bæredygtige byggeri i Danmark.

Næsten 40 procent af al CO2-udledning i Danmark – og på verdensplan - stammer direkte eller indirekte fra byggeriet, ifølge blandt andre IEA (Det Internationale Energiagentur). Derfor skal vi bygge mere bæredygtigt – men det sker kun, hvis der stilles strammere krav til branchen.

Det er ikke så tit, at en branche beder om strammere krav. Men det er nødvendigt for, at vi for alvor kan få sat skub i det bæredygtige byggeri i Danmark.  

Ib Enevoldsen og Henrik Garver

Hvor det for få år siden var driften af bygninger – herunder det daglige energiforbrug – der belastede klima og miljø mest, er det nu typisk bygningens materialer, der gør det, viser blandt andet beregninger fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Den nok væsentligste grund til, at eksempelvis energiforbruget er faldet markant, er, at vi har brugt det danske bygningsreglement til at stille stadig skrappere miljø- og energikrav til driften af en bygning. For eksempel meldte vi i 2010 energiklasse 2015 ud som krav til energiforbruget i bygninger. Den var frivillig til 2015, hvorefter den blev obligatorisk.

Nu er tiden så kommet til processen omkring byggeriet og ikke mindst materialerne. Her er det ikke nok at fortsætte ad frivillighedens vej. For selv om antallet af bæredygtige byggerier stiger, går det alt for langsomt.

En nylig undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at 60 procent af deres medlemsvirksomheder helst vil bygge bæredygtigt, men under fem procent af de igangværende byggerier kan betegnes som bæredygtige.

Vejen frem
Pensionskasserne er blandt dem, der går foran og kræver bæredygtighedscertificering. De har de etiske regler og de økonomiske muskler til at lave investeringerne.

Men mange andre bygherrer vælger at spare på byggematerialerne. Det er kortsigtet, også fordi undersøgelser peger på, at det på lang sigt skaber værdi for den enkelte bygherre at tænke bæredygtighed ind fra projektets start. Blandt andet fordi markedsværdien og udlejningsmulighederne stiger.

Vejen frem for Danmark er blandt andet at udvikle en metodik og en systematik for bæredygtighed i byggeriet. En række FRI-virksomheder er derfor i gang med at afprøve Level(s), EU's værktøj inden for bæredygtige boliger og kontorer, på konkrete byggerier i Danmark.

Vi skal i første omgang udvikle et frivilligt system; derfor tester vi Level(s), og derfor støtter FRI, at der kommer en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet, blandt andet fordi vi endnu ikke har tilstrækkelig med miljøvaredeklarationer.

Men det frivillige skal veksles til krav så hurtigt som muligt. Fordelene ved krav er ikke kun, at de øger bæredygtigheden, men også, at de nivellerer konkurrencen i markedet. Hvis alle skal følge de samme krav, og ekstraomkostningerne er beskedne, vil krav medføre en nødvendig efteruddannelse af hele branchen.

Samtidig vil det forebygge greenwashing, hvor projekter fremstilles som bæredygtige, uden at de reelt er det.

Bedst til bæredygtighed
I dag er der samlet set under 50 miljøvaredeklarationer i Danmark. Tyskland har 14.000, og også Sverige og Norge har mange tusinde. De er samlet i hver sin centrale nationale database, men tager udgangspunkt i de samme europæiske ISO-standarder.

Uden et centralt organ, der samler et langt større antal miljøvaredeklarationer, kan vi i Danmark ikke dokumentere materialernes aftryk på klima- og miljøregnskaberne.

Når vi ikke kan måle ordentligt, kan vi ikke lave en meningsfuld livscyklus' vurdering af et byggeris samlede bæredygtighed. Og uden en samlet vurdering af et byggeris miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser kan man reelt ikke tage meningsfulde beslutninger om det. Det skader både de enkelte bygherrer og samfundet som helhed.

En bred kreds af politikere er enige om, at Danmark skal være bedst til bæredygtighed – vores statsminister skrev det selv i en kronik i Børsen i oktober. Men hvis vi skal op i nærheden af vores nabolande på dette område, skal der stilles strammere krav.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Garver

Adm. direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører 2008-, formand for European Economic Environment Committee i Efca
MBA (CBS 2008), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2000), MA i Afrikaområdestudier (Københavns Uni. 1999)

Ib Enevoldsen

Direktør, Rambøll, formand, Molio
cand.polyt. (Aalborg Uni. 1988), ph.d. (Aalborg Uni. 1991)

0:000:00