Ingeniører: Politikere skal stille krav til byggeriet for at sikre grøn omstilling

Af Henrik Garver
Administrerede direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Der er mange forhold i tiden, som påvirker byggeriet og de virksomheder, der arbejder i og omkring det byggede miljø. Og her tænker jeg ikke kun på de rådgiver-, ingeniør- og arkitektvirksomheder, hvis hverdag jeg følger tæt i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

Jeg tænker på samtlige af de virksomheder, som skaber vores byer og byrum, vores boliger og bygninger.

Tæt på er det forhold som at sikre en ensartet brug af det nye AB-system (ABR 18, AB 18 og ABT 18) uden fravigelser, det er BR18 og de dertilhørende certificeringsordninger, det er udbudsloven og arbejdet for at reducere tilbudsomkostninger i hele byggeriets værdikæde.

På den lidt større bane er der internationalisering af byggeriets virksomheder og krav om nye kompetencer. For rådgiverne handler det blandt andet om at forholde sig til, hvordan der skabes mest værdi for kunderne, når værdikæden forandres.

Den grønne omstilling er en gamechanger
Hvordan sikres bedst de rigtige arkitektkompetencer i et projekt? Hvem sikrer bedst, at de rigtige styringskompetencer under udførelsen af anlæg og byggeri er til stede? Er det fortsat de traditionelle aktører, eller er det andre aktører, som bedst skaber værdi for kunderne?

Styrken ved reguleringsmæssigt at stille krav til bygningers klimaaftryk er, at det samtidig er med til at sikre, at markedet driver de bedste løsninger frem.

Henrik Garver
Administrerende direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

De spørgsmål er ikke kun relevante for rådgiver- og ingeniørvirksomheder. Det er naturligt de spørgsmål, alle aktører i byggeriets værdikæde bør stille sig selv.

Og spørgsmålene er relevante, for lige nu påvirkes vi af en række helt store trends: teknologi, demografi og urbanisering – samt ikke mindst både håndtering og forebyggelse af klimaforandringer. Lige netop klimaforandringer og grøn omstilling er et centralt tværgående tema, ikke kun for de virksomheder, der arbejder med byggeri og byplanlægning, men for samtlige FRI's medlemsvirksomheder. Ja, reelt for alle i samfundet, både borgere, virksomheder og myndigheder.

Den grønne omstilling er den vigtigste dagsorden i 2019. Og vil være det i de kommende år. Den grønne omstilling er en gamechanger.

Den grønne omstilling er også virksomhedernes ansvar
Men hvad skal der til? Regeringen har sammen med sine støttepartier sat et ambitiøst og rigtigt CO₂-reduktionsmål for Danmark. Vi skal som land reducere udledningen af klimagasser med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Og hen over sensommer og efteråret har samtlige partier i Folketinget sluttet sig til målet.

Det er et vigtigt første skridt, for det at sikre rammerne for "den grønne omstilling" er et politisk ansvar. Men grøn omstilling er også virksomhedernes ansvar.

Klimadagsordenen og bæredygtighed er i høj fart ved at forandre vores branche og vores byggeri. Klimadagsordenen sætter nye vilkår i forhold til kunder, konkurrenceevne og kompetencer, og det er en dagsorden, der påvirker virksomhederne mindst lige så meget som de forhold, jeg indledningsvist beskrev som værende "tæt på" eller "på den lidt større bane".

For at sikre den grønne omstilling er et af de helt centrale greb, vi skal tage som samfund, at fokusere på regulering. Hvis jeg skal pege på den helt centrale knap, som vi skal stille på for at sikre en grøn omstilling af bygge- og boligbranchen, så er det helt specifikt, at vi skal stille krav til bygningers klimaaftryk, ligesom vi i dag stiller krav til bygningers energiramme. En stadig stigende del af byggeriets klimabelastning kommer fra materialer og byggeproces – ikke fra den færdige bygning i drift. Det skal vi håndtere gennem regulering.

Frivillighed sikrer ikke den grønne omstilling
Hvis vi som samfund skal levere på 70 procent-målet og arbejde ud fra, at reduktion af klimabelastningen er en global opgave, er det ikke tilstrækkeligt at basere sig på, at byggeriets kunder nok selv kan og vil efterspørge byggeri med lavt carbon footprint eller vil efterspørge en mærkningsordning som DGNB, der er med til at sikre et lavt aftryk. Frivillighed er ikke nok, hvis vi skal i mål.