Debat

Ingeniører: Tre veje til mindre klimagas

DEBAT: Kvotesystemet har spillet fallit og skygger for de egentlige løsninger på at reducere CO2-udslippet, skriver IDA's formand. Han peger på tre teknologiske håndtag, der virker.

Ja, det gør en reel forskel, når Danmark udbygger den vedvarende energi. Derfor er det godt, at vi har en målsætning på vedvarende energi i 2030, skriver Thomas Damkjær Petersen.
Ja, det gør en reel forskel, når Danmark udbygger den vedvarende energi. Derfor er det godt, at vi har en målsætning på vedvarende energi i 2030, skriver Thomas Damkjær Petersen.Foto: Peter Andrews/Scanpix
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

Det undrer mig, at de miljøøkonomiske vismænd i deres seneste rapport om energiafgifter holder fast i, at kvotemarkedet tager sig af CO2-udslippet, selvom ingenting ude i virkeligheden tyder på, at de har ret.

Hvis vi som praktikere, der leder efter teknologiske løsninger på vores udfordringer med CO2-udledninger, skal kunne bruge vismændenes råd til noget, så må de jo handle om virkeligheden. 

Parismålene for øje
For når økonomer forklarer pointen med CO2-kvotesystemet, er det jo både logisk og smart.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Kvotesystemet indebærer, at der lægges et samlet loft over de kvoteomfattede virksomheders udledninger af drivhusgasser. Ved at give virksomhederne mulighed for at handle kvoter indbyrdes, skabes et marked og en pris på kvoter. En måde, hvor økonomiske instrumenter driver de fossile energibrændsler ud af energiproduktionen.

Men når det kommer til virkeligheden, så er det tilsyneladende temmelig svært at få den effekt, vi faktisk ønsker. Målet med kvotesystemet må jo være, at EU – og det betyder givetvis også Danmark – reducerer udledningerne af klimagasser i en sådan grad, at vi kan nå målene fra klimaftalen i Paris. 

Det undrer mig, at de miljøøkonomiske vismænd i deres seneste rapport om energiafgifter holder fast i, at kvotemarkedet tager sig af CO2-udslippet, selvom ingenting ude i virkeligheden tyder på, at de har ret.

Thomas Damkjær Petersen
Formand for IDA

Systemet virker ikke
I IDA arbejder vi med teknologiske løsninger på at mindske af klimagasudledningerne, og der er tre veje til at reducere vores udledninger:

Vi kan enten øge mængden af energi produceret med vedvarende energi, vi kan spare på energien ved at bruge mindre, eller vi kan flytte energiforbruget til energi, der giver anledning færre udledninger.

Spørgsmålet er, om kvotesystemet i sin nuværende form bidrager til, at vi løbere stærkere ad en af de tre veje?

Svaret er nej.

Klimarådet – et oppustet system
I efteråret 2016 fik IDA undersøgt, om der er noget, der tyder på, at kvotesystemet vil kunne levere inden for de nærmeste år.

Analysen viste, at det vil vare lang tid, før der opstår en egentlig knaphed på kvoter i kvotehandelssystemet. Der er dermed ingen udsigt til, at kvotesystemet kommer til at fungere som det økonomiske instrument, der flytter den grønne omstilling.

Klimarådets rapport fra torsdag den 16. marts har en lignende konklusion – så vi kan med andre ord ikke lade stå til og satse på, at CO2-reduktioner inden for energisektoren rykker ad den vej.

VE og besparelser er ægte grønt
Til gengæld behøver vi jo så heller ikke at bekymre os om, at reduktioner i Danmark vil blive modvejet af udledninger i andre EU-lande.

Mindre end 10 procent af effekten bliver opvejet af, at andre lande øger deres CO2-udledning på kort sigt. De øvrige ca. 90 procent frigjorte kvoter vil først på meget lang sigt blive ført tilbage til kvotesystemet.

Vi kan konkludere, at initiativer såsom mere vedvarende energi eller besparelser i den danske energiproduktion faktisk betyder rigtige reduktioner. 

Fælles fodslag
For ja; det gør en forskel, når vi udbygger den vedvarende energi, derfor er det godt, at Danmark har en målsætning på vedvarende energi i 2030. Og ja; når vi sparer på energien – og samtidig udbygger vedvarende energi – så rykker vi på fordelingen mellem vedvarende energi og fossilt baseret energi – og dermed også på CO2-udslippet.

I den bedste af alle verdener ville det være godt, at kvotesystemet virkede. Men når det nu ikke gør det, kunne vi så ikke blive enige om at være fælles om at finde løsninger, der faktisk reducerer CO2-udledninger – i stedet for at kvotesystemet bliver en forhindring for handling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Damkjær Petersen

Bestyrelsesformand, Engineer The Future, formand, Sirikommissionen 4.0
civilingeniør (DTU 1981)

0:000:00