Debat

Ingeniørforeningen: Elbilsdebatten gør en grøn skattereform uomgængelig

DEBAT: Vi har brug for en forandring af afgifter og skatter, der sikrer, at statskassen kan holde skruen i vandet, selvom vi giver økonomiske fordele til elbilskøberne, skriver Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA. 

I starten af september udkom den såkaldte Anders Eldrup-rapport. Den tidligere DONG-direktør anbefaler en model til politikerne, der vil give cirka 750.000 elbiler på de danske veje i 2030.
I starten af september udkom den såkaldte Anders Eldrup-rapport. Den tidligere DONG-direktør anbefaler en model til politikerne, der vil give cirka 750.000 elbiler på de danske veje i 2030.Foto: Emil Helms Ritzau/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

Vi kan ikke reformere hele vores transportområde uden at reformere en del af vores skattesystem. Derfor savner vi i IDA, at kompetente skattefolk for alvor slutter sig til klimakampen og kommer med seriøse bud på, hvordan vi løser transportudfordringen, når vi taler klima og drivhusgasudledninger.

EU dikterer, at vi ikke kan forbyde salg af biler, der drives af fossile brændstoffer. Men derfor skal vi i stedet gøre det væsentligt billigere at vælge elbilen.

Vi er i Danmark vant til at hente en del skattekroner igennem registreringsafgifter, og det er svært at kombinere med økonomisk nudging mod elbiler. Eldrup-kommissionen er for nyligt kommet med sine anbefalinger, og den ender med at konkludere, at 750.000 elbiler i 2030 er, hvad vi skal skrue forventningerne ned til.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Har regeringen får hjælp af Anders Eldrup? 
Men det forslår jo som en skrædder i helvede. For hvis vi fortsætter med at købe biler, som vi gør nu, så forventer Energistyrelsen, at der er 3,35 millioner biler i 2030, hvis 750.000 er dem er elbiler. Så vil der være 2,6 millioner fossilbiler, og det er jo stort set det, der kører rundt på vejen i dag. Så er vi jo faktisk lige vidt, hvis vi kører lige så meget i dem, som vi gør nu.

Her savner jeg, at kloge skattefolk træder i karakter og slutter sig til klimakampen.

Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen

Her i 2020 består 0,6 procent af den samlede danske bilbestand af elbiler og 0,4 procent af bestanden er hybridbiler. Det må være klart for enhver, at hvis el- og hybridbiler skal gøre en forskel på klimadagsordenen, så skal procenterne op.

Spørgsmålet er, om regeringen og koalitionen af de klimavillige har fået meget hjælp af Anders Eldrup og resten af elbilskommissionen i den kamp?

Svaret er både ja og nej.

Kloge skattefolk skal træde i karakter 
Svaret er nej, fordi kommissionen ingen svar giver på, hvordan vi opnår klimamål igennem udskiftningen af bilparken.

Og ja, fordi kommissionen har været så venlig at tydeliggøre, at hvis vi fortsat ønsker at finansiere vores statskasse igennem bil- og brændstofafgifter og vil gøre det særligt økonomisk attraktivt at købe elbiler, så er der nogen, der skal betale.

Regningen lander hos ejerne af de fossile biler. Hvis vi ikke ønsker at slå fossilbilejerne økonomisk hårdt, fordi det kan ramme socialt skævt, bliver vi nødt til at finde en anden måde at få penge i statskassen.

Det kunne være skat på flyrejser, eller det kunne være en CO2-skat, roadpricing eller helt andre områder. Her savner jeg, at kloge skattefolk træder i karakter og slutter sig til klimakampen.

Kan ikke klares med nudging 
Elbilkommissionen har vist os at den måde, vi har skruet systemet sammen på i dag, gør os handlingslammede.

Så når partierne lige om lidt sidder ved forhandlingsbordet om en klimhandlingsplan for transport, så bliver de nødt til at finde på tiltag, der skaber færre behov for personbiltransport: Skal vi køre mere kollektivt? Skal vi cykle mere? Skal vi gå mere? Eller arbejde endnu mere hjemme?

De skal også have pungen op af lommen med tilskud til køb og indførelse af afgifter, der har hænger sammen med miljøbelastningen fra den pågældende bil.

Der skal både være færre fossile biler og gerne op til 1,3 millioner elbiler i 2030, hvis transportområdet skal trækkes ud af klimasumpen, har vi i foråret regnet på i IDA's klimasvar.

Og det kan ikke klares ved nudging. Det kan kun klares ved en forandring af afgifter og skatter, der sikrer, at statskassen kan holde skruen i vandet, selvom vi giver økonomiske fordele til elbilskøberne

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Damkjær Petersen

Bestyrelsesformand, Engineer The Future, formand, Sirikommissionen 4.0
civilingeniør (DTU 1981)

0:000:00