Tekniq: Markedet bør bestemme i ny energiaftale

Af Niels Jørgen Hansen
Administrerende direktør, Tekniq Installatørernes Organisation

Energikommissionen har med sine anbefalinger lagt et solidt fundament for den energiaftale for 2020-2030, som politikerne skal forhandle til efteråret.

Det er helt afgørende, at vi bygger vores grønne fremtid med vedvarende energi på markedsvilkår. Derfor er vi hos Tekniq Installatørernes Organisation begejstrede for Energikommissionens anbefalinger om at gøre netop det.

Teknologiudviklingen har overhalet alle fremskrivninger fra både Det Internationale Energiagentur og EU-Kommissionen. De grønne vedvarende energi-teknologier (VE) er modne til at konkurrere i et frit marked.

Men i dag er udbygningen og teknologivalget overvejende politisk bestemt, selvom vi tydeligvis ikke kan forudsige den teknologiske udvikling. Tiden er løbet fra et næsten planøkonomisk system, hvor vi politisk 'gætter' om teknologiernes fremtidsudsigter med alle de medfølgende dårligdomme.

Solceller er klar til et frit marked
Et konkret eksempel er solceller. Solceller vinder frem på verdensmarkedet, men det går trægt i Danmark. Støtteordninger som 60/40-ordningen er afskaffet fra den ene dag til den anden.

Tiden er løbet fra et næsten planøkonomisk system, hvor vi politisk 'gætter' om teknologiernes fremtidsudsigter med alle de medfølgende dårligdomme.

Niels Jørgen Hansen
Administrerende direktør, TEKNIQ Installatørernes Organisation

Den form for stop-and-go politik er ødelæggende for markedet. Imens har ansøgningsprocedurerne til diverse solcellepuljer været så skræmmende bureaukratiske, at puljerne er forblevet uudnyttede.  

Det giver ingen mening. Hvert år forbedres solcellers ydeevne, og priserne falder fortsat. Solceller er konkurrencedygtige på et frit marked og skal sættes fri på lige fod med andre VE-teknologier uden favoriserende støtteordninger til nogen af teknologierne.

Med solceller står vi med en teknologi, der supplerer vindmøller godt, og som producerer strøm, når møllerne ikke gør. Der er masser af ledig plads til placering af solceller, og solceller integreres i stadigt flere bygningselementer. Det bidrager alt sammen til at sænke priserne endnu mere.

Følger vi Energikommissionens anbefalinger, er vi på vej ind i en tid, hvor energiudbygningen styres af teknologineutrale udbud, så konkurrence og marked bestemmer teknologivalget og sikrer en effektiv grøn omstilling. At sætte teknologierne fri er sund fornuft og giver mest mulig vedvarende energi for pengene.

En stille udfasning af støtten
Det betyder ikke, at behovet for at støtte den grønne omstilling helt er forsvundet. Sol og vind kommer til at fylde mere i den samlede elproduktion.

Vi vil derfor opleve større udsving i produktionen, der afhænger af, om solen skinner, eller vinden blæser. Den grønne omstilling må ikke gå i stå, og derfor skal udfasningen af støtten ske henover en årrække, ligesom støtteafviklingen skal ske i takt med, at der skabes lagringskapacitet til strømmen.

Det vil fastholde tempoet i den grønne omstilling og samtidigt afbøde prisudsving. 

En ting er energiproduktionen. En anden er energiforbruget. I dag bruges 40 procent af det samlede danske energiforbrug i bygninger. Kun 12 procent af de danske boliger var energirenoveret i 2015. Og i 2050 vil anslået 75 procent af den nuværende bygningsmasse stadig eksistere.

En væsentlig forudsætning for nå målet om et fossilfrit Danmark i 2050 er derfor, at vi energieffektiviserer og sikre energibesparelser af vores eksisterende bygninger.

Talrige undersøgelser har vist, at potentialerne er store, og energieffektiviseringstiltag i bygningsmassen er den største driver i indfrielsen af vores fælles ambition.

Noget så simpelt som at udskifte pærer og lysstofrør til LED-lys er en effektiv og billig energirenovering. Det kan også være styring af varme og ventilation ved hjælp af intelligent teknologi, og når det drejer sig om nybyggeri, er potentialet endnu større.

Lad markedet bestemme
Undersøgelser viser desværre også, at energirenovering som koncept ikke tænder danskerne.

Derfor er der fortsat behov en ordning som Energispareordningen, men den skal i langt højere grad gøres markedsbaseret, åben og gennemskuelig.

Private forbrugere skal få øjnene op for den i dag bureaukratiske ordning. Samtidig skal energiselskaberne forpligtes til at købe de billigste besparelser.

Nu går arbejdet i gang for at sikre klare, langsigtede rammer, så både boligejere, producenter og installatører ved, hvad de har at rette sig efter. Energikommissionens anbefalinger repræsenterer mange gode skridt i den helt rigtige retning. 

Vi håber, at politikerne lytter. Lad os komme i gang med at lade markedet sikre den mest effektive grønne omstilling.