Jarl Cordua: Operation overtag oppositionens klimapolitik

Timingen var næsten for påfaldende god.

Først kommer FN’s klimapanel med en rapport, hvor der igen blæses i dommedagsbasunerne om, at enten handler verden nu, eller også kører klimaet ud over kanten om 20 år.

Dernæst så kommer regeringen med sit længe forberedte klimaudspil med 38 forslag, som fejer al fortidens klimaskepsis i de tre VLAK-partier væk med en i al fald på papiret markant klimapolitik, som man tidligere har afvist.

Senest var forårets bastante afvisning af Socialdemokraternes mål om en halv million elbiler inden 2030. Det mål har regeringen nu fordoblet.

Det ligner faktisk, at regeringen nu lægger sig fladt ned og forsøger at overtage oppositionens politik.

Jarl Cordua

Men der er – heldigvis for oppositionen – stadig iøjnefaldende forskelle.

Med udspillet har de borgerlige partier forladt tidligere tiders opfattelse af, at dem, der kerer sig meget om klimaudfordringen, mest var fjerne fantaster som Uffe Elbæk og deslige. Der er p.t. ingen i Folketinget, der afviser, at klimaændringerne er menneskeskabte.

Uanset hvor meget af regeringens foreslåede klimapolitik, der bliver stemt igennem inden valget, så bliver det nu meget svært for oppositionen at udstille de borgerlige som klimamonstre, der totalt ignorerer klimapolitikken.

Jarl Cordua

Det er nu en fælles præmis for fremtidens klimapolitiske diskussioner. Især Venstres energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholdt pointerer gang på gang i de mange interviews, han har givet i denne uge, at han er bekymret for, om man når i mål, før det er for sent, og derfor tager regeringen klimaet meget alvorligt.

Det ligner faktisk, at regeringen nu lægger sig fladt ned og forsøger at overtage oppositionens politik, sådan at det bliver sværere at se forskel, når usikre vælgere på et tidspunkt tjekker ind i valgkampen og skal afgøre, om Lars Løkke skal have lov at fortsætte i fire år mere i Prins Jørgens Gård 11.

Løkke varslede allerede i åbningstalen i sidste uge, at man ville forbyde salget af diesel- og benzinbiler engang i fremtiden om 12 år, hvor han næppe selv er statsminister længere.

Finten her var, at et forbud om lang tid ikke lige her og nu koster det store for statskassen. Problemerne opstår først, når folk begynder at købe elbilerne og slipper for at betale afgifter, sådan at statskassen med tiden vil miste et ganske pænt provenu.

I denne uge begyndte regeringen så at løfte lidt på låget til statskassen ved at spille ud med forslag, der blandt andet udskyder den planlagte afgiftsstigning på elbiler med et par år. Derved slipper elbiler helt for registreringsafgift, hvis de koster under 400.000 kroner.

Finansieringen af fremtidens elbil-indsats henstår mildest talt i det dulgte. Det er sikkert klogt ikke at konkretisere det. Det er heller ikke pointen med forslaget om forbud mod ”fossilbiler”, som i øvrigt, har regeringen præciseret, skal forstås som ”en målsætning”.

Eller ”en sigtelinje”, fristes man til at bemærke. Det vil sige, at meget kan ske undervejs. Her håber man selvfølgelig på, at den teknologiske udvikling overflødiggør diskussionen om, hvorvidt man skal bruge statskassen til at hjælpe med at få folk til at købe elbiler. Hvis elbiler i årene inden 2030 er både bedre og koster det samme som almindelige biler, så vælger forbrugerne dem alligevel til den tid, og så behøver man ikke at sige farvel til mistet provenu ved registreringsafgiften.

Jyllands-Posten skriver onsdag, at regeringen helt bevidst har fravalgt at bruge tilskud fra staten til at få gang i elbilsalget, selvom det ifølge embedsmænd og eksperter er det eneste virksomme redskab i værktøjskassen. Det har i al fald virket i Norge.

For regeringen handler det her og nu om at have grøn politik på hylderne på klimaområdet, der tvinger oppositionen og DF på banen, med hensyn til hvor langt de vil gå med at føre klimapolitik inden valget.

Uanset hvor meget af regeringens foreslåede klimapolitik, der bliver stemt igennem inden valget, så bliver det nu meget svært for oppositionen at udstille de borgerlige som klimamonstre, der totalt ignorerer klimapolitikken. Et politikområde, der ifølge meningsmålinger er rykket op på en tredjeplads i vælgernes prioriteringer.

Ifølge klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt så vil man ikke forhandle en samlet plan, men præsentere forslagene ét for ét, hvor man så vil se, hvem der vil være med. Det vil afdække, hvilke partier i oppositionen der har det hele i munden, og hvilke der vil levere stemmer til regeringens klimapolitik.

Vel vidende, at politikken legitimeres, hvorved det bliver noget sværere for rød blok at udstille Løkke og co. som kulsorte klimaignoranter i den forestående valgkamp.

Man fornemmer desuden allerede en vis panik hos DF, der ser nogle af de penge, som de skulle bruge på at polstre deres goodwill hos pensionisterne, forsvinde til billigere elbiler. Hos DF, der faktisk i denne situation optræder som den voksne i klassen, vil man egentlig gerne have at vide, hvad disse forslag koster?