Kommentar af 
Jarl Cordua

Jarl Cordua: Regeringens sidste slag inden valget

KOMMENTAR: Der er ikke noget, der tyder på, at forhandlingerne om en energireform, bliver afsluttet på denne side af sommerferien – og medieforliget ligner efterhånden en udmattelseskrig, skriver Jarl Cordua.

<b>MAKSIMALT PRES:&nbsp;</b> Indtil videre minder forhandlingerne om medieforliget mest om pælesidning – hvem bliver først mør,&nbsp;funderer Jarl Cordua.
MAKSIMALT PRES:  Indtil videre minder forhandlingerne om medieforliget mest om pælesidning – hvem bliver først mør, funderer Jarl Cordua.Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Jarl Cordua

Samfundsfaglig-matematisk student fra Bornholms Amtsgymnasium i Rønne 1988

Cand.polit. fra Københavns Universitet 1998

Bor nu i Hellerup ved København (Bosat 1993-2008 på Islands Brygge)

Arbejder nu som freelancejournalist, klummeskribent, boganmelder, foredragsholder, konsulent, kommentator og radiovært.

jarlcordua.dk

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dansk politik er på vej på sommerferie, men to store knaster udestår: Forhandlinger om en energireform og et medieforlig. Tiden går, og mens der forhandles, stiger bekymringen for, om dansk politik lukker ned før tid, for så vidt angår de to vigtige brede forlig. 

Forhandlingerne om en energireform kompliceres af mange interesser på kryds og tværs. Regeringens hovedprioritet er at nedsætte el-afgifterne, så man bedre kan udnytte CO2-venlig strøm. Der skal være mindre forvridning, sådan at husholdningerne og serviceerhvervene ikke som nu skal betale for de lavere energiafgifter hos virksomhederne.

Tilskud til CO2-reducerende produktion som vind og solceller skal i fremtiden præmieres for effektivitet. Tilskud til energibesparende byggematerialer, energirenoveringer mv., som har vist sig relativt ineffektivt, skal helst væk og i stedet fokusere på, hvordan man får mest CO2-reduktion for pengene. Regeringen møder dog en hær af lobbyister fra store danske virksomheder, der kæmper for at bevare den hidtidige pulje, der støtter disse aktiviteter, men som regeringen mener, er en ineffektiv erhvervsstøtteordning.

Slaget står altså om: Hvem skal finansiere regeringens forslag til blandt andet lavere afgift på el og elvarme?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Debatredaktør: Søren J. Damm

Indtil videre minder forhandlingerne om pælesidning, hvor parterne giver sig god tid, for at lægge maksimalt pres på hinanden.

Jarl Cordua

En måde er at omlægge afgifterne inden for den hidtidige ramme, sådan at man hæver andre energiafgifter. Man kan også lade erhvervslivet, det vil sige industrien, betale en større andel af energiafgifterne, end det gør i dag. Endelig kan man – som regeringen foreslår – tage pengene fra det økonomiske råderum. 

Imidlertid har både DF og S afvist dette sidste forslag, da de hellere vil bruge råderummet på velfærdsforbedringer og/eller andre klimapolitiske prioriteter. Kun de overskydende penge fra PSO-forliget vil de være med til at bruge.

Resultatet vil give væsentlige fingerpeg om, hvor stærk S-DF-alliancen er, og hvor langt S vil gå for at stå så afklarede og rene i forhold til vælgerne frem mod valget.

Jarl Cordua

Set med regeringens øjne udstiller det socialdemokraterne, der ellers slår sig op på at være meget ambitiøse på det grønne område, når partiet ikke sammen med regeringen – via råderummet i statskassen – vil gøre det mere attraktivt at bruge grøn strøm frem for andre mere CO2-belastende energikilder.

S er simpelthen ikke interesseret i at sænke afgifterne på el og elvarme, fordi det er en populær afgift, er analysen i regeringen. S har i maj måned spillet ud med et klimaudspil, som man selv hævder, er fuldt finansieret, og hvor man især er optaget af opstilling af havvindmøller.  

Set med S-briller så er man ikke interesseret i at sænke afgifterne i samme grad og bruge af råderummet, sådan at der i fremtiden bliver mindre mulighed for at bruge penge på andre klimapolitiske tiltag, opstilling af flere havvindmøller mv. I deres øjne handler det for regeringen mere om skattelettelser end energi- og klimapolitik. S mener heller ikke, at en sænkning af el-afgiften har nogen større effekt på klimaet.

DF's hovedprioritet er at begrænse opstillingen af landvindmøller, der generer beboerne, og så er man ligesom S heller ikke interesseret i at bruge af råderummet, så der er færre midler til velfærdsforbedringer.

Hos regeringen er man desuden frustreret over, at især erhvervsorganisationen DI og dens adm. direktør Karsten Dybvad er så splittet i organisationens mangesidede interesser, at man ikke formår at – eller vil – lægge pres på især S for, at man kan komme i mål med en aftale. 

Forhandlingerne er meget komplicerede, men der er fortsat optimisme på Christiansborg om, at man kan nå hinanden. Især hvis regeringen sænker ambitionerne. Her er regeringen under internt pres fra Liberal Alliance, der gør det svært at manøvrere, lyder det fra en side af forhandlingerne. Der er ikke noget, der tyder på, at forhandlingerne, fordi de er så omfattende og komplicerede, kan nå at blive afsluttet på denne side af sommerferien. 

Imens disse forhandlinger pågår i dag onsdag, så foregår der parallelt og iblandt samtidig en forhandling om medieforliget. 

Her er fronterne omtrent de samme. DF og regeringen har forhandlet en økonomisk ramme på plads hos finansminister Kristian Jensen om DR's økonomi, hvori den gamle Statsradiofoni bliver beskåret i årene, der kommer, og der skal så besluttes, hvad pengene så skal bruges til. 

Den ramme vil S – og de øvrige oppositionspartier – ikke acceptere, at de ingen indflydelse får på, og derfor ignorerede man kulturminister Mette Bocks deadline i går tirsdag klokken 20 om, at partierne skal erklære sig parate til at forhandle resten af forliget med udgangspunkt i netop denne ramme. 

Parterne ved, at der i al fald her kan laves et smalt forlig med DF. Men hvis man for eksempel vil privatisere dele af TV 2, som regeringen har som topprioritet, så vil det komplicere et delvist salg, at forliget grunder i et smalt flertal med DF. S modsætter sig ikke et salg på de 40 procent, der er lagt op til, men vil dog sikre sig, at staten vedbliver med at blive bestemmende majoritet i TV 2.

Indtil videre minder forhandlingerne om pælesidning, hvor parterne giver sig god tid for at lægge maksimalt pres på hinanden. Socialdemokraterne ved, at regeringen får svært ved at komme tilfredsstillende igennem med TV 2-salg uden dem. Regeringen har dog alt andet lige mest travlt med at få forliget i hus, hvis resultaterne skal nå at kunne implementeres.

Formentlig derfor blev der opstillet en deadline, hvor der er lidt forskellige udlægninger af, om det har haft en effekt på forhandlingerne. Regeringen ved også, at S er interesseret i at komme med, fordi de kan få stor indflydelse på de øvrige dele, og fordi der er en forventning om, at S trods alt viser sig ansvarlig og går med. Men det gør S naturligvis kun, hvis alternativet ikke er bedre – for eksempel at føre valgkamp på at genoprette DR's økonomi.  

Det er en sag, hvor DF og S, der ellers gør, hvad de kan for at være enige om mange ting, er helt delte i synet på DR's fremtid, og om DR skal have lov at søge om midler i den public service-pulje på 380 millioner kroner, der skal oprettes af de penge, som kommer fra besparelsen på DR. 

De sidste store politiske slag om fremtiden for væsentlige dele af den danske infrastruktur slås i de kommende uger. Herefter går dansk politik ind i valgkampsfasen med stigende intensitet. Der skal nok være dem i regeringen, der hævder, at den fase har vi allerede længe befundet os i. 

Resultatet vil give væsentlige fingerpeg om, hvor stærk S-DF-alliancen er, og hvor langt S vil gå for at stå så afklaret og ren i forhold til vælgerne frem mod valget som muligt. Vil de prioritere indflydelse her og nu, eller satser de på at kunne lave alt om på den anden side af valget?

Og hvor står DF midt i det hele? Får de den samme indflydelse hos S på disse områder efter en sejr til rød blok? Og kan LA fortsat holde til, at deres indflydelse i regeringen langsomt eroderes, som tiden går, fordi de øvrige parter i regeringen når til et punkt, hvor de hellere ser et forlig med S og DF om et eller andet end slet intet forlig? 

SIDSTE: Kulturminister Mette Bock demonstrerede onsdag ved middagstid, at hun tager sin tirsdags-deadline til partierne alvorligt. S og SF er derfor nu ude af forhandlingerne i Kulturministeriet. Imidlertid hævder S-ordfører Mogens Jensen, at S stadig forhandler om rammen i Finansministeriet med Kristian Jensen. Det er Mette Bock dog uforstående overfor, da hun påpeger, at hun handler i forståelse med finansministeren. 

 

---------

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han politisk kommentar på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jarl Cordua

Radiovært, kommentator
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00