Jeppe Kofod: Klimakampen kan og skal ikke tørres af på borgerne

DEBAT: Når politikere forsøger at lægge byrden for klimahandling over på borgeren, er det simpelthen ansvarsløst, skriver Jeppe Kofod. Det er beslutningstagerne i EU og i Folketinget, der først og fremmest skal handle, hvis vi vil modvirke klimaforandringerne.

Af Jeppe Kofod
Gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet og formand for EU’s grønne energinetværk, Eufores

Danskerne er kommet med på den grønne bølge. Flere og flere spiser mindre kød og ændrer deres forbrug.

Og det giver mening. De færreste er i tvivl om, at det går den helt gale vej med klimaet. Vi diskuterer dagligt, hvad vi kan gøre for at stoppe krisen. Mange danskere har taget det på sig selv at ændre deres vaner. Vegetarianisme vokser. Vi affaldssorterer som aldrig før.

Og det er fantastisk.

Men klimakampen skal ikke alene lægges på skuldrene af hver enkelt, der dermed tvinges til at udregne CO2-aftrykket af hver eneste handling. For så slipper vi politikere for nemt fra vores ansvar.

En jungle af sorte træer
Vi drukner hver dag i information, der peger i alle retninger. Vi ved, at det er skidt at spise oksekød. Men ost er vist værre end gris. Og avocadoer er jo heller ikke særlig gode. Og er det egentlig bedre for klimaet at købe økologisk eller ej? Og hvad skal man som familie egentlig gøre i forhold til tøjkøb, badlængde, rejsedestination, tørretumbling, brændeovne og isolering?

Når politikere forsøger at lægge byrden for klimahandling over på borgeren, er det simpelthen ansvarsløst. For det er beslutningstagerne på Christiansborg og i EU, der først og fremmest skal handle, hvis vi vil modvirke klimaforandringerne.

Det kan ikke være op til hver enkelt at stå op om morgenen og lave endeløs hovedregning på klimaeffekten af madpakken og turen på arbejde.

At være en grøn forbruger på indkøb er at navigere i en jungle af sorte træer. Er der palmeolie fra plantager i fældede regnskovsområder i den her kage? Er der brugt kartofler fra Egypten i den her færdigret, når man lige så godt kunne bruge nogle fra Danmark? Er der blevet brugt farlige kemikalier til at lave den her T-shirt? Det lægger et alt for stort pres på den enkelte i hverdagen.

Grøn handling i stemmeboksen
Derfor har vi brug for politisk handling, der griber fat om problemets rod og stiller krav til de industrier, virksomheder og systemer, der maler planeten sort. Klimakrisen er et globalt problem, der kræver grænseoverskridende løsninger.

Derfor kæmper vi socialdemokrater for, at EU bliver en ægte klimaunion. Vi vil et EU, der skruer op for vedvarende energi og ned for kul, olie og gas. Vi kræver en klimalov, der sætter planeten før profitten.

Og vi har allerede nået en del. Tag for eksempel de skrappere EU-krav til energieffektive produkter og energimærkning af for eksempel køleskabe, tv’er og støvsugere. Frem mod 2020 vil alene den lovpakke spare kloden for, hvad der svarer til hele Italiens energiforbrug.

Det gør en kæmpe positiv forskel for klimaet, det gør det nemmere for os som forbrugere at vælge grønt, og det får producenterne til at konkurrere på at skabe de mest energivenlige produkter – og ikke bare på at lave det billigst, uanset hvad det så må koste af miljø- og klimasvineri.

Det er rigtigt, at hele verden skal rejse sig nu og kræve grøn handling. Det bedste sted, man kan gøre det, er i stemmeboksen.

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj handler om fremtiden for vores klima. Handlingen skal til nu. Og derfor min opfodring til alle jer: Stem grønt!

Forrige artikel Pernille Weiss: Klimaet har brug for kloge afgifter, ikke ”feel good-skatter” Pernille Weiss: Klimaet har brug for kloge afgifter, ikke ”feel good-skatter” Næste artikel Atomforsker: Urealistisk at opfylde klimamålene uden atomkraft Atomforsker: Urealistisk at opfylde klimamålene uden atomkraft
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.