Jeppe Kofod: Polen skal til lokkes til klimahandling

INTERVIEW: Selv om Danmark vil gå langt for at undgå et Brexit uden en aftale, er der grænser for, hvor fleksible EU skal være. Det mener udenrigsminister Jeppe Kofod, som også giver sit bud på, hvordan Polen skal overbevises til at tilslutte sig EU’s 2050-klimamål.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Emma Qvirin Holst

Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lægger ikke skjul på, hvor ivrig Danmark er efter, at briternes udtrædelse af EU ender med en aftale.

Storbritannien er Danmarks fjerdestørste eksportmarked, og uanset udfaldet af Brexit vil Danmark ifølge flere økonomiske analyser blive ramt på pengepungen. Den regning ventes at stige, hvis det ender aftaleløst.

”Det er en ulykkelig skilsmisse, men briterne har besluttet at forlade EU ved en folkeafstemning, og det skal man respektere. Og så vil vi gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at sikre, at det sker under ordnede forhold med en aftale,” siger Jeppe Kofod.

Der er blot 42 dage, til briterne efter planen forlader EU-samarbejdet, og lige nu styrer det imod at ske uden en aftale. Der er endnu ikke blevet godkendt en udtrædelsesaftale i det britiske parlament.

Men Polen får en kæmpe del af midlerne og har gennemgået en vild vækst i samfundet som følge af EU-medlemskabet. Nu gælder det om, at væksten også bliver bæredygtig, og Polen tager del i den her fælles udfordring.

Jeppe Kofod
Udenrigsminister

Den britiske premierminister Boris Johnson forsøger i øjeblikket at forhandle med EU om at ændre den aftale, der blev indgået mellem den britiske regering og EU for et års tid siden. Men selv om Jeppe Kofod mener, at EU skal være åbne over for briternes forhandlingsvilje, er der grænser for, hvad EU kan acceptere.

”Det er klart, at der selvfølgelig er nogle grænser. Vi har også et ønske om, at det indre marked og toldunionen fungerer. Det skal ikke være danske virksomheder og arbejdspladser, der betaler en pris for, at briterne forlader EU. Vi er nødt til at holde fast i den beskyttelse, som reglerne for det indre marked sikrer i forhold til miljø, forbrugere og så videre. Det går for eksempel ikke, at der ikke er kontrol af varernes standarder, så vi risikerer, at der ind ad bagdøren kommer produkter ind på det danske marked, som er skadelige for os og samtidig underminerer den fair konkurrence.”

Der skal være en balance, og det er briterne, der har valgt at forlade EU. Det er ikke EU, der har valgt at forlade Storbritannien.

Jeppe Kofod
Udenrigsminister

”Der skal være en balance, og det er briterne, der har valgt at forlade EU. Det er ikke EU, der har valgt at forlade Storbritannien.”

Hvis der ikke falder en ny aftale på plads inden deadlinen, har de britiske parlamentarikere pålagt Boris Johnson at bede om en forlængelse. Den udskydelse af udtrædelsesdatoen skal dog godkendes enstemmigt af alle de resterende 27 EU-medlemslande.

En procent til EU-budgettet og ikke en krone mere
Selv om Brexit har taget meget af opmærksomheden i europæisk politik i de seneste mange måneder, har EU også meget andet på dagsordenen. I den kommende tid skal Jeppe Kofod og hans kollegaer i den danske regering i gang med et stort budgetslagsmål.

0:000:00