Jette Miller: Sløjfet tilskud til hulmurisolering løser ikke problemerne med energispareordningen

DEBAT: Udbetalingen af tilskud til energibesparelser er en skandale, der koster forbrugerne milliarder. Intet er løst ved, at ministeren nu lukker for alle de projekter, hvor almindelige borgere vil have deres hulmur isoleret, skriver Jette Miller fra De Frie Energiselskaber.

Af Jette Miller
Administrerende direktør, De Frie Energiselskaber

Den energipolitiske skandale om udbetalingen af tilskud til energibesparelser bliver større og større for hver dag, der går – og intet er løst ved, at ministeren nu lukker for alle de projekter, hvor almindelige borgere vil have deres hulmur isoleret.

For problemet er jo ikke isolatørerne, sådan som nogle gerne vil isolere det til.

Problemet er, at elmonopolselskaberne blindt har udbetalt penge til højre og venstre uden at kontrollere, hvad de har udbetalt penge til – og i særdeleshed uden at reagere på de konkrete klager, som de har fået.

Problemer ikke isoleret til isolering
Lad os bare tage eksemplet med hulmursisolering endnu engang. Klager havner på Energistyrelsens bord med konkrete adresser og fejlagtige kvadratmeter. DR Nyheder bringer indslag om sagen.

Der går ikke bare uger, men måneder før Energistyrelsen træder ind i sagen – og det gør de vel og mærke ved at spørge de selskaber, der ikke har foretaget kontrollen, ”om de har hørt noget”, hvorefter et af firmaerne (Energi Fyn) konstaterer, at de har modtaget klager, men også at afsenderen på klagen er en konkurrent. Derfor bliver den ikke behandlet.

Det er for det første ejendommeligt, at et monopolselskab mener, at de har konkurrenter. For det andet er det her et teknisk område, hvor hr. og fru Jensen ikke kan forventes selv at have teknisk viden og foretage kontrol af, hvad der er sket inde i deres hulmur.

Når der så er nogle, der kontrollerer det og har de tekniske forudsætninger for det, så er de udelukket fra at klage?

Det er absurd. Den forskelsbehandling på, hvem der kan klage, har i tilfældet med KLH alene i 2016 kostet forbrugerne et tab i omegnen af 12,5 til 18 millioner kroner i tilskud, der er udbetalt uretmæssigt. Og det kun på dette ene firma.

Det kunne være stoppet, hvis ellers monopolselskaberne ikke blindt havde udbetalt pengene uden overhovedet at kontrollere, hvem og hvad de udbetaler pengene til. Deri finder vi kernen i skandalen: Fejlen er elmonopolselskabernes. Skandalen kunne for det første være undgået – og den kunne for det andet være stoppet.

Når ministeren nu stopper for hulmursisolering, så kan det være den første sten på vejen til et fuldt stop for ordningen, indtil der er styr på økonomi og tilsyn, sådan som vi i De Frie Energiselskaber har anbefalet siden 2015.

Problemerne, der har åbenbaret sig med hulmursisolering, er jo netop ikke unikke. De er udtryk for en mulighed for systematisk at omgå reglerne. Det har vi beskrevet i en klage afleveret til ministeren helt tilbage i 2015.

Det var den manglende besvarelse af denne klage, der førte til, at vi i sommeren 2016 klagede til EU-Kommissionen over ordningens indretning og administration, idet tabene for forbrugerne andrager et trecifret millionbeløb.

Vi kunne ikke få et svar på vores grundigt gennemarbejdede klage, men det svar har EU-kommissionen måske nemmere ved at få, end vi har haft.

Elmonopolerne er ikke bedst og billigst
Faktum er, at grundlaget for overhovedet at give monopolerne opgaven med at udbetale tilskud er, at staten har vurderet, at monopolselskaberne kan gøre det billigere og bedre.

Dette er i tråd med EU-reguleringen: Staten skal sørge for, at opgaven løses bedst og billigst.

Hvis staten kunne udbetale tilskud billigere og bedre selv, så skulle ESO ligge i statsligt regi sådan som vi kender det med tilskudsudbetaling på alle andre forvaltningsområder.

På dette område har staten vurdereret, at monopolerne kan administrere, kontrollere og udbetale tilskud bedst og billigst. Problemet er, at det år efter år dokumenteres, at monopolerne hverken er bedst eller billigst.

Energistyrelsens egne stikprøver viser fejl i mellem 27 og 45 procent af projekterne – uanset evalueringsmetode.

Monopolerne er heller ikke billigst: Omkostningerne til administration er mildt sagt vilde. Eksempelvis har forbrugerne i elselskabet EnergiMidts område betalt selskabet 11 millioner kroner for at administrere ordningen (2015). Det var bare for én energiart.

Beboerne i Silkeborg og omegn betaler således også deres andel af det årlige kontingent hos Dansk Energi, som lobbyorganisationen skal have for at lave kontrol.

Her skal vi ikke glemme, at borgerne også skal betale penge til både det lokale fjernvarmeselskab – og deres lobbyorganisation, det lokale olieselskab – og deres lobbyorganisation samt til det lokale gasselskab – og deres brancheorganisation.

Alt sammen for administration og et tilsyn, der ikke har fanget én eneste af de fejl, som nu gør, at ordningen lukker for hulmursprojekter. Hvorfor? Fordi det ikke er en enlig svale, men et gigantisk hul i ordningens konstruktion.

Monopolerne outsourcer opgaven
For det andet mener monopolselskaberne heller ikke selv, at de kan løse opgaven bedst og billigst. Derfor giver de opgaven videre, straks de har fået den fra staten.

Det kan vi dokumentere sker hos samtlige elmonopoler, dog med undtagelse af Radius Elnet, der har staten som medejer.

Elmonopolerne giver opgaven videre til deres eget søsterselskab dag ét. Således er det det kommercielle søsterselskab, der blandt andet udbetaler, forvalter, indberetter og kontrollerer tilskud.

Det er således de kommercielle søsterselskaber (med de kommercielle og økonomiske egeninteresser, som de har), der varetager myndighedslignende opgaver på vegne af staten. Det er ikke monopolselskaberne.

Det her bliver et problem, fordi monopolselskabet indgår aftalen med de kommercielle søsterselskaber uden at sikre sig, at aftalen er markedsmæssig. Monopolselskabet har givet opgaven væk til sit eget søsterselskab uden at tjekke, om andre selskaber kunne have løst den opgave bedre eller billigere.

Det bedste og billigste vælges ikke
Og her findes der faktisk et helt selvstændigt kommercielt marked af virksomheder, der lever af at udføre denne type opgaver – og det kunne jo også være, at det var et af de andre handelsselskaber inden for eget opgavefelt, der ville være bedst og billigst.

Det viser selskabernes egne indberetninger til Energitilsynet i hvert fald.

Hvis de dyreste monopolselskaber ville gøre det billigst for deres kunder, så ringede de til Radius Elnet og fik et tilbud på håndteringen af opgaven med administration, kontrol, forvaltning og indberetning.

Det ville være det logisk rationelle for dem at gøre, hvis de alene varetog monopolkundernes interesser. Så ville kunderne straks kunne spare penge.

Listen med indberetningerne her dokumenterer således, at der er noget helt galt med markedet og med markedsmekanismen: Opgaverne søger ikke derhen, hvor de bliver løst bedst og billigst. Markedet fungerer ikke.

Hvorfor kontakter eksempelvis RAVDEX, TREFOR Elnet og NRGI Net, der har relativt høje administrationsomkostninger, ikke Radius for at få løst denne opgave? Her behøver de jo ikke en gang at indhente tilbuddet. De kan bare se priserne på Energitilsynets hjemmeside.

Dette gør de jo netop ikke, fordi de ikke har rene monopolinteresser. Selskabernes funktioner er ikke adskilt. De har en enorm økonomisk interesse i at give opgaven til deres eget søsterselskab.

Forbrugerne skal betale ved kasse 1 – og de kan intet stille op. Konkurrenter på de kommercielle markeder skal leve med markedsfordrejning og unfair konkurrence – og de kan intet stille op.

Samfundet betaler her med det, der i EU-sprog hedder ”maximum cost to society” og ikke ”least cost to society”, og det er i strid med EU’s krav. Energispareordningen er en energipolitisk skandale i milliardklassen – og den bliver blot større for hver dag, der går.

Forrige artikel E.ON: Lars Løkke havde ret i 2009 E.ON: Lars Løkke havde ret i 2009 Næste artikel Movia: Vi skal have ladestander til sjællandske el-busser Movia: Vi skal have ladestander til sjællandske el-busser
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.