Job, ulighed eller turbo på klima: Sådan står vælgerne før klimaforhandlinger
ANALYSE: Klima er fortsat vigtigt for vælgerne, men nye tal giver en række nuancer til deres iver efter klimahandling. Det er måske også med til at forklare, hvorfor S-regeringen tøver med tempoet og håber på en teknologisk klimaredning.
Morten Øyen
RedaktørTirsdag fremlægger regeringen klimaprogrammet, der giver en status over klimapolitikken og tegner en sti frem mod 70 procentsmålet i 2030.
Som optakt er S-regeringen, til stor frustration for støttepartierne i rød blok, begyndt at tøve med tempoet i klimakampen.
Med klimaprogrammet vil regeringen så ”anskueliggøre,” at det alligevel giver god mening, når statsminister Mette Frederiksen (S) vil vente på ”klogere løsninger”, finansminister Nicolai Wammen taler om en klimaindsats formet som en hockeystav og skatteministeren underbyder Elbilkommissionens ambitioner.
Det har været en optakt, der har fået vennerne i rød blok til at rulle med øjnene i vantro, mens Dansk Folkeparti i blå blok har sendt anerkendende ros til regeringen.
Præsentationen af klimaprogrammet er også en anledning til at dykke ned i vælgerhavet, og måske af den vej blive klogere på, hvad der også er på spil i de efterfølgende klimaforhandlinger.
Klima i toppen hos vælgerne
Epinion har for Altinget og DR analyseret de danske vælgeres holdninger til, hvilke politiske spørgsmål, de mener, er vigtigst – og ikke mindst, forsøgt at dykke ned i holdningerne til at sætte turbo på klimakampen, selv hvis det går ud over uligheden eller danske arbejdspladser.
Særligt det sidste spørgsmål bidrager med ny viden.
Starter man med det første, viser tallene endnu engang, at klima og miljø har bidt sig fast som et vigtigt emne for vælgerne. I snart to år har klima og miljø ligget nummer et eller to i meningsmålingerne. Her og nu i en coronakrise overgås det kun af emnet sundhed og hospitaler.
