Jørgen Henningsen: Argumenterne for at afvikle VE-støtten skrumper

Af Jørgen Henningsen
Seniorrådgiver i Concito og i European Policy Center

Henrik Poulsen, DongEnergys administrerende direktør, siger det; de grønne NGO'er siger det; økonomer og tænketanke siger det; og nu siger Energikommissionen det også: VE er blevet, eller er tæt på at blive, så billig, at det inden for få år vil kunne "klare sig" på markedsvilkår, det vil sige uden "subsidier".

Med en sådan opbakning må det da være rigtigt. Eller er det?

Den nødvendige inspiration
VE-optimismen synes hele vejen rundt at være baseret på, at især vindenergi i dag er konkurrencedygtig ved investering i ny el-produktion over for stort set alle andre former for primær energi.

Situationen er ikke uden indre ironi. DI og dele af Christiansborg overser tilsyneladende i deres iver efter at afvikle "støtten" til VE, at det netop er den støttede, og forcerede, udbygning med vindenergi, der er årsag til de historisk lave priser på det nordeuropæiske el-marked.

Jørgen Henningsen
Seniorrådgiver i Concito og i European Policy Center

Humlen er bare, at el-prisen på markedet i dag intet har at gøre med den pris, der er nødvendig for at inspirere nogen til at bygge nye anlæg.

Som hovedregel afspejler markedsprisen på el de variable omkostninger ved den dyreste form for produktion, der er nødvendig for at imødekomme efterspørgslen på et givet tidspunkt.

Bortset fra perioder med tilstrækkelig vindenergi til at dække hele efterspørgslen (hvor markedsprisen går mod nul) er det kulbaseret produktion, der sætter prisen; med gældende priser på kul og CO2-kvoter: 20-25 øre per kWh.

Det prisniveau vil ikke bringe meget vind eller sol på banen, og der er ringe udsigt til at disse relationer vil ændre sig meget i de kommende år.

Meget højere el-priser
Og værre end det; For at tage eksemplet med vind: Det er meget godt, at vind-el kan produceres til under 40 øre per kWh, i gennemsnit. Problemet er bare, at med stigende andel vind i det samlede system vil hovedparten af produktionen ske i perioder med lave priser på grund af netop meget vind. Så hjælper det fedt, at prisen stiger, når vinden ikke blæser.

Hvis nogle skal føle sig fristede til at investere i vindenergi "på markedsvilkår uden støtte" (citat: Energikommissionen) vil det, så vidt jeg kan se, kræve meget højere el-priser end det, vi har set i de seneste år.

Den indre ironi
Situationen er ikke uden indre ironi. DI og dele af Christiansborg overser tilsyneladende i deres iver efter at afvikle "støtten" til VE, at det netop er den støttede og forcerede udbygning med vindenergi, der er årsag til de historisk lave priser på det nordeuropæiske el-marked (Nordpool).

Det må nok også indrømmes, at hverken fædrene til el-marked-liberaliseringen (i Bruxelles) eller faderen til vores satsen på vindenergi (Svend Auken) helt havde gennemskuet, at det er kommet til at gå, som det gør. Men hvis man regner lidt på tallene, skrumper argumenterne for så hurtigt som muligt at afvikle støtten til VE.

Lad mig minde om Odysseus
"Sød musik i mine ører" var ifølge pressen Energiministerens kommentar til Energikommissionens anbefaling om at overlade udbygningen med VE til "markedet".

Lad mig i al stilfærdighed minde om Odysseus, som for cirka 3000 år siden, da han skulle passere Sirenernes ø, traf de nødvendige forholdsregler for at undgå at blive forført af den søde musik.

Jeg håber, vores politikere i efterårerts energiaftale vil forstå at holde kursen, trods den søde musik.