K: Endelig taber Socialdemokratiets klimapopulisme til fornuften

Af Pernille Weiss (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Meget i politik er sort snak. Alt for mange forkortelser og alt for mange indforståelser, som giver en stor spillebane for politisk volapyk, vi kan hælde i hovedet på hinanden, uden at omgivelserne kan gennemskue, hvem der taler sandt, og hvem der taler smart. 

Faglig jargon findes i alle brancher, men politik er alles anliggende. Også dem, der sætter krydserne og følger med fra lægterne. Det må vi aldrig glemme. 

Tag nu for eksempel debatten i Europa-Parlamentet om PCI-listen. En debat, som foregik i midten af februar og snart tages op igen, når vi skal debattere, hvordan listens projekter skal prioriteres. Hvabehar!? PCI-listen. Allerede dét begreb ekskluderer de fleste i at deltage i samtalen.

Falske anklager fra S
Det er rigtig ærgerligt, for den er faktisk rigtigt vigtig. Og alt for vigtig til, at den bør bruges i led med den grønne populisme, som min socialdemokratiske kollega Niels Fuglsang især gjorde det i skrevne og sociale medier.

Da vi skulle stemme om PCI-listen, brugte han den til at hænge blandt andre mig ud som kulsort – sammen med de 443 kolleger, der stemte som mig. Heriblandt den radikale energipolitiker, Morten Helveg Petersen (R).

Klimakommissær Timmermans og energikommissær Simson har garanteret, at ingen projekter på PCI-listen opnår støtte, hvis de ikke understøtter den grønne omstilling og målene i European Green Deal.

Pernille Weiss (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Den fik hele armen. Vi blev kaldt hyklere, som jo betyder falsk profet eller ulv i fåreklæder. Meget kan man sikkert påstå om Morten og os andre, men at påstå, at vi tør omgå det folkelige mandat, vi har fået af vælgerne, ved at hykle os igennem arbejdet, er altså skrap kost for demokratiet.

Og for klimaet. For PCI-listen, der står for projects of common interest, handler om europæiske energiprojekter af grænseoverskridende natur. De fleste handler om elektricitet, nogle om gas og ganske få om olie.

Listens projekter har til formål at vise, hvordan Europas energimarked kan bindes sammen. For det er det så langtfra endnu. Men vi skal selvfølgelig kunne handle med blandt andet grøn strøm og gas på tværs af landegrænser i EU, efterhånden som vi bliver i stand til at producere den selv.

Kun på den måde kan vi blive selvforsynende og komme ud af det farlige afhængighedsforhold, vi endnu har til især Mellemøstens olie og Putins gas.

Gas som overgangskilde
Den PCI-liste, vi stemte om, da vi sidst var i Strasbourg, er den fjerde af sin slags. Projekter på listen har mulighed for at søge om EU-støtte; men de er langtfra sikret den, selv om Niels Fuglsang gjorde et stort tryllenummer ud af at påstå det modsatte.