Pernille Weiss: Vækst er en forudsætning for at redde klimaet

DEBAT: Vi redder ikke kloden ved at piske os selv med kødfri dage og færre flyrejser, men derimod gennem skånsom produktion, målrettet forskning og grønnere energikilder. Og vi skal have tillid til, at markedet er den stærkeste muskel, når opgaven skal løftes, skriver Pernille Weiss (K).

Af Pernille Weiss (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Klima er blevet omdrejningspunktet i dansk og international politik, og stort set ingen politikere betvivler længere, at klimaforandringerne er alvorlige og kræver handling.

Men har vi blå været for længe om at blive grønne? I hvert fald ikke Det Konservative Folkeparti. 

Vi har i årtier stået for en ansvarlig grøn politik, som balancerer hensynet til naturen og klimaet med nødvendigheden af vækst og arbejdspladser. Det er selve dna’et i vores eksistensgrundlag, der bygger på grundværdier som frihed under ansvar, social og økonomisk ansvarlighed, ordentlighed og respekt for vores historie og kulturarv - og næste generation.

Vi var også det første - og eneste - borgerlige parti, der stemte for Danmarks første klimalov i 2014. 

Og vi var de første fra blå blok, der meddelte Mette Frederiksens regering, at vi gerne samarbejder om at realisere ambitionen om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Så nej, vi konservative har hele tiden været grønne. Det er en selvfølgelighed for os selv, men ikke nødvendigvis for andre. Vi kunne nok have gjort mere for at vedligeholde og skabe større synlighed om vores grønne vision og især vores værktøjer til markedet, til samfundets institutioner og den enkelte forbruger. 

Klimaet er ikke et nulsumsspil 
Men i de senere år er politik blevet forsimplet, og medierne fokuserer ofte kun på én ting ad gangen. I lang tid var det udlændingedebatten, der fik meget fokus. 

Nu er der skabt foreløbig ro omkring dén dagsorden, og klimaet er kommet i berettiget centrum.

Det er positivt, for nu kan vi komme i gang med at diskutere løsninger og levere resultater.

Der findes desværre en misforståelse om, at klimaet er et nulsumsspil, hvor vi absolut skal give afkald på vækst og velstand for at reducere CO2-udledningen. 

Venstrefløjen har tilsyneladende den grundlæggende idé, at al forandring skal gøre ondt, være begrænsende og koste mange penge! De spiller på tidens følelsesladede retorik, hvor man får opmærksomhed med dommedagsprofetier og møder andre med spekulative udskamninger.

Forskellen på bekymring og panik
Jeg har enorm stor respekt for de millioner af unge over hele verden, der bekymrer sig om klimaet og har været med til at sætte det på den politiske dagsorden. 

Men der er forskel på bekymring og panik. Når Greta Thunberg gør kød og flyrejser til en dødssynd, og fra FN’s talerstol tordner mod økonomisk vækst, går hun ikke klimaets ærinde - men venstrefløjens.

Derfor er det afgørende, at alle blå partier vågner op til klimadygtig dåd og griber til værktøjer, der dyrker markedets stærke muskel til at skabe forandringer til det gode.

Lad mig blot minde om, at økonomisk vækst har løftet over 750 millioner mennesker - også børn - ud af dyb fattigdom globalt i de seneste 30 år. Uden vækst og velstand vil vi aldrig være i stand til at løse klimaudfordringerne. Derfor er venstrefløjens medicin helt forkert.

Vækst er ikke en hindring, men en forudsætning for at gøre noget ved klimaet. Vi har ikke været hurtige nok til at opponere mod venstrefløjens udskamning af vækst som noget, der absolut skal bremses. 

I en samfundscyklus vil der altid være ting, som ikke længere kan eller skal eksistere. Så der er brug for vækst for at kompensere for det, der falder bort. Vækst handler jo ikke om, at alting bare skal vokse - men at noget skal forbedres og vedligeholdes, mens der skabes plads til det nye.

Balance mellem pisk og gulerod
Skatter, afgifter og forbud påstås at have en effekt.

Men det er kun på den meget korte "feel-good"- bane. 

For de er ikke egnede til at løse klimaudfordringerne på langt sigt. Der skal tænkes stort og globalt, hvis klimaet skal have glæde af vores indsatser. 

Vi redder ikke kloden ved at piske os selv med kødfri dage og færre flyrejser, men derimod gennem skånsom produktion, målrettet forskning og grønnere energikilder. Og vi skal have tillid til, at markedet er den stærkeste muskel, når opgaven skal løftes. 

Vi politikere skal sikre en klog balance mellem pisk og gulerod, så virksomhederne skubbes i en grøn retning uden at miste konkurrenceevne eller øge arbejdsløsheden.

I valgkampen besøgte jeg over 100 danske virksomheder og blev bekræftet i, at ude i virksomhederne, der tror man på og bruger markedets motor. Derfor er FN’s verdensmål i dag snarere reglen end undtagelsen. Tak for det!

Vi gør det for og med hinanden
I Det Konservative Folkeparti er vi knyttet tæt til "generationskontrakten", der forpligter os til at give en bedre verden videre til vores børn og børnebørn. Det gør mange partier, men ofte lyder det som om, at den i venstrefløjens optik er ‘noget, nogen gør mod nogen - for andre’. 

Hos os konservative er generationskontrakten er noget vi gør for hinanden og med hinanden. Og den behøver ikke gøre ondt for at give mening og skabe værdi.

Det er en af forklaringerne på, at vi selvfølgelig gerne hjælper regeringens ambition om en 70 procents reduktion af drivhusgasser inden 2030 - forudsat at det ikke koster danske arbejdspladser eller ødelægger Danmarks konkurrenceevne. Regeringen vil forhåbentlig skele til generationskontrakten og inddrage os og andre aktører, når der skal findes løsninger.

Præcis den samme opskrift arbejder jeg efter i Europa-Parlamentet.

Grøn omstilling med blå, markedsaktiverende og bæredygtige værktøjer er selve kernen af borgerlig-liberal, social ansvarlig klimapolitik. Og den har været konservativ i mange, mange år.

Forrige artikel Regionspolitikere: Samarbejde med udlandet skal sikre grønne mål Regionspolitikere: Samarbejde med udlandet skal sikre grønne mål Næste artikel Nyt liberalt parti: Blå klimapolitik skal laves med Alternativet og Radikale Nyt liberalt parti: Blå klimapolitik skal laves med Alternativet og Radikale
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Markedsaktører skriger på politisk handling !

    Når de borgerlige bliver ved med at fokusere på markedet som den sande frelser for klimaet så viser det at de ganske enkelt ikke har forstået dynamikken i samspillet mellem marked og stat og dermed nødvendigheden af stærke politiske initiativer der tør vise retningen for hvor vi ønsker verden skal være i fremtiden. I misforstået angst for at træde industrien over tæerne er de blevet handlingslammede overfor deres pligt til at handle på store samfundsmæssige udfordringer. Den grønne industri i Danmark var tydeligvis dybt frustreret over den tidligere regerings nøl og manglende retning på klimaområdet. Derfor var der lettelse og ny energi ved regeringsskiftet og den politiske dagsorden rykkede sig bemærkelsesværdigt hurtig til at 70 procent reduktion gik fra at være venstreorienteret overbudspolitik til at være almen konsensus.
    Det er efterhånden så slemt med den politiske handlingslammelse på internationalt plan at selv olieindustrien taler med store bogstaver:
    https://finans.dk/okonomi/ECE11671799/global-topchef-i-opsang-til-politikere-saa-tag-jer-dog-sammen/?ctxref=ext

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Vækst - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for klimaet, biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det er en ulykke af dimensioner, om syntetiske pesticider og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen vækst, velfærd, pædagogik, miljøteknologi og grøn omstilling med så uventet få ødelæggende konsekvenser for klimaet, naturen, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    @ Jens Voldby Crumlin

    Citat: "Det er efterhånden så slemt med den politiske handlingslammelse på internationalt plan at selv olieindustrien taler med store bogstaver"

    Jens, er der noget underligt i at olieindustrien taler med store bogstaver? Er det ikke i allerhøjeste grad olieindustrien og den petrokemiske industris fortjeneste, at vi på så kort tid har kunnet få så megen social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for miljøet? Er det ikke netop nødvendigt at tale med store bogstaver, hvis man overhovedet skal gøre sig håb om at få visse politikere til at lytte?