Karsten Lauritzen: Grøn energi skal gavne både planeten og pengepungen

Af Karsten Lauritzen (V)
Skatteminister

Det ligger dybt i mig, at man ikke skal betale overpris for noget. Muligvis, fordi jeg er nordjyde og har tilbragt en hel del timer af mit liv på loppemarkeder.

Det er en indstilling, jeg har taget med mig som skatteminister, og som også har været med til at forme min holdning til både skatter, afgifter og den grønne energi.

Netop prisen på den grønne omstilling – som de senere år har været uforholdsmæssigt høj – har dæmpet min grønne begejstring.

Men det har heldigvis ændret sig. Og det vil i særdeleshed ændre sig med regeringens kommende energiudspil, som vil være et stort skridt i retning af at indrette den grønne omstilling på en klogere måde.

Både klimamæssigt og økonomisk. Både for planeten og pengepungen.

Overordnet set må man konkludere, at vi på Christiansborg har brugt skattekronerne uklogt i klimapolitikken.

Karsten Lauritzen (V)
Skatteminister

Mere grøn energi for pengene
Sagen er, at vi i Danmark i efterhånden mange år har betalt en slags overpris for den grønne omstilling.

Udviklingen går – heldigvis, vil jeg understrege – i retning af vedvarende energikilder, men vi har drevet forbrug og beskatning på en måde, hvor regningen ikke har stået mål med det produkt, vi har fået for pengene.

Et konkret eksempel er støtteordningen, der gav tilskud til elproduktion på solceller. Tilskuddene måtte hasteafskaffes, fordi udgifterne – som danskerne i sidste ende betalte i afgifter over elregningen – løb løbsk.

Overordnet set må man konkludere, at vi på Christiansborg har brugt skattekronerne uklogt i klimapolitikken.

Og hvem har betalt for det? Ja, i sidste ende jo helt almindelige danskere over elregningen. I Danmark har vi ikke bare Nordens højeste elafgift. Vi har Europas højeste elafgift. Sikkert også verdens højeste.

Når danskere betaler for brugen af grøn strøm, går kun en mindre del af regningen til selve strømmen. Afgifter tager langt den største bid. Ja, faktisk betaler en husstand med et almindeligt elforbrug på 4.000 kWh godt 4.500 kroner inklusiv moms om året i elafgift.

Afgifter overhalet af virkeligheden
Det ville give større mening, hvis afgifterne i høj grad opfyldte et klima- og miljømæssigt formål.

Og det gjorde de måske år tilbage. Det gør de bare ikke længere, hvilket er blevet dokumenteret af både uafhængige eksperter og i forbindelse med den tværministerielle afgifts- og tilskudsanalyse.

Fortidens fejltrin eller forandringer i, hvordan omstilling drives – eksempelvis den grønne – skal man blive klogere af. Også på Christiansborg.

Det er vi heldigvis også godt i gang med.

Et godt eksempel er PSO-afgiften – der blev indført tilbage i 90'erne – som vi er lykkedes med at afskaffe. Afgiften skulle være med til at betale for den grønne omstilling, men blev lynhurtigt en ustoppelig finansieringsmaskine, som gjorde borgere og virksomheders el-regninger unødigt store.

Vel og mærke uden at det satte tilsvarende skub i omstillingen i retningen af et grønnere energiforbrug. Det var både uklogt og urimeligt for dem, der skulle betale afgiften.

Og PSO'en er langt fra det eneste eksempel. Et andet eksempel er elvarmeafgiften, som et flertal i Folketinget sænkede som en del af den erhvervspakke, der blev indgået i sidste år.

Energiudspil er næste skridt
Næste skridt tager vi med det energiudspil, regeringen inden længe præsenterer. En central del handler om at sænke vores rekordhøje almene elafgift. Den almene elafgift er den afgift, som helt almindelige forbrugere betaler for el i stikkontakten til eksempelvis fjernsynet, computeren og køleskabet.

Afgiften er så høj, at den udgør 40 procent af de danske forbrugeres elregning. Derfor skal elafgiften ned – markant endda. Længere er den ikke.

Danmark er i førertrøjen, når det kommer til at producere vedvarende energi.

Vi er verdensberømte for vores vindenergi og mølleparker, og den vedvarende energi er både en vigtig eksportvare og markant jobskaber. Så udfordringen er ikke at skabe den vedvarende energi.

Udfordringen er at skabe et hjemmemarked for at bruge al det, vi producerer. Og kan man få mere OG billigere grøn omstilling for pengene, så er det sund fornuft at gøre det.

Det er noget, der falder i en nordjysk skatteministers smag.