Katarina Ammitzbøll: Regeringens klimaindsats er ikke god nok

Det, at anvende sol og vind som vedvarende energi, burde ikke være umuligt?
 
I min optik går kampen for vores klima for langsomt, og der mangler flere bud på, hvordan vi får sat skub i tingene. Diskussionerne er talrige, men selve handlingerne bag er mangelfulde.
 
Vi ser, hvordan konsekvenserne af vores manglende handlinger og forebyggelse af klimakrisen kommer til udtryk i hverdagen. I sidste uge var jeg på udvalgstur til Grønland, hvor jeg med egne øjne så, hvordan isen smelter. Derfor stiger verdenshavene, og floderne går over deres bredder.

Men som altid rammer alvoren ikke os som de første. De største konsekvenser sker for de, der har mindst. Og det vil i fremtiden resultere i klimaflygtninge, som med stor sandsynlighed vil ramme Danmark i de kommende år. Alligevel har Danmark ingen reel strategi for grønne energiløsninger.

Seriøs plan mangler

Med indgåelsen af klimaaftalen var forventningen, at Danmark dels ville blive selvforsynende med grøn strøm fra vind og sol i 2030 og dels ville blive nettoeksportør af grøn strøm. Desværre går produktionen af vedvarende energi alt for langsomt.

Vi har kun godt halvdelen af den energi, som vi skal bruge i 2030. Vi fik vedtaget etablering af energiøer til at lave 10 gigawatt. Nu her et år efter at aftalen blev indgået, må vi nok allerede forvente, at energiøerne først er operationelle efter 2030. Vi har forsøgt at presse på, at de kommer i gang hurtigere, men regeringen nøler.

Regeringen fastholder en kortsigtet og statsstyret tilskudsvej fremfor en langsigtet markedsdrevet tilgang.

Katarina Ammitzbøll
MF, Konservative

Stopklodserne lige nu er, at der først og fremmest ikke er nogen mål eller plan for produktion af vedvarende energi. Dernæst er problemet, at regeringen fastholder en kortsigtet og statsstyret tilskudsvej fremfor en langsigtet markedsdrevet tilgang.

Useriøst

Men systemet er også præget af alt for meget bureaukrati og kompleks lovgivning om tilladelser. Det gør det nærmest umuligt for private aktører at hjælpe til, for fremtiden er for usikker. Og det er ærgerligt, for vi har brug for private aktører til at hjælpe med den grønne omstilling, men som lovgivningen er lige nu, kan jeg desværre godt forstå, hvorfor mange holder sig væk.

Se bare på virksomheden European Energy ved Omø Syd, hvor de har været i gang i 10 år, har en godkendt forundersøgelse og uden offentlig støtte. Havmølleparken ville kunne producere 320 megawatt årligt – svarende til 350.000 husstandes elforbrug – allerede fra 2024.

Men den nye energipark risikerer aldrig at blive til noget på grund af modsatrettede udmeldinger fra henholdsvis Erhvervs- og Miljøministeriet. Det er bare ikke godt nok, og jeg synes faktisk, at det er decideret useriøst, når regeringen på den måde lader grønne private virksomheder falde ned mellem to stole.

Kommunal stopklods

En fjerde stopklods befinder sig kommunalt. For vi har i den grad brug for at få kommunerne med, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Tænk bare på, hvad kommunerne ejer af bygninger og grønne områder. Kommunalt er der ret forskellige tilgange til arbejdet med vedvarende energiformer.

Mange kommuner siger nej til placeringer af større vindanlæg, og andre udpeger kun ganske få og mindre arealer til placering af solcelleanlæg. Nogle kommuner producerer ingen vedvarende energi, og der stilles ikke krav eller ydes ordentlig teknisk vejledning til kommunerne for at få dem til at være med til at løfte produktionen. Vi har brug for mere produktion på land af sol og vind også.

Vi kan risikere at gå glip af et stort erhvervspotentiale, eksportmuligheder og flere grønne jobs, hvis der ikke laves en national plan for produktion af vedvarende energi.

Katarina Ammitzbøll
MF, Konservative

Regeringen har valgt en kortsigtet og statsstyret tilskudsvej, som af natur altid vil være kortsigtet frem for en langsigtet markedsdrevet vej, hvor vi får løst de strukturelle udfordringer og sikret stabile rammevilkår. Danske virksomheder mangler testmuligheder, hvilket begrænser innovation og udvikling.

Brug for national strategi

Vi har brug for, at regeringen leverer på klimaftalen nu.

Først og fremmest har vi brug for at få etableret en national strategi for produktion af vedvarende energi i Danmark. En strategi, som forholder sig til hvor meget energi, vi får behov for, og hvor og hvordan denne som udgangspunkt skal produceres.

Strategien skal gøre op med ukoordinerede og dårlige løsninger, men samtidig sikre muligheden for kommunalt ansvar og initiativret. Den skal også forholde sig til, hvad de enkelte kommuner kan spille ind med – og hvordan.

Dernæst, eller nærmest samtidig, skal der tempo på en elektrificerings- og Power-2-X-strategi og på at sætte projekter i gang. Det er essentielt for, at vores store virksomhedspartnerskaber som eksempelvis Green Fuels i Avedøre kan mobilisere investeringer, og at vi kan skalere Power-2-X løsninger og satse på eksport. Det danske hjemmemarked er alt for småt til, at det kan betale sig.

Går glip af muligheder

Vi kan risikere at gå glip af et stort erhvervspotentiale, eksportmuligheder og flere grønne jobs, hvis der ikke laves en national plan for produktion af vedvarende energi. Situationen er netop SÅ alarmerende og ikke til at tage fejl af, at der skal gribes drastisk ind her og nu for at undgå fremtidige klimaskader, som vi ikke kan vende om på.
 
I Danmark er vi (allerede) godt positioneret til den internationale konkurrence, da vi har stærke kompetencer og derfor netop bør tage del i at skabe fremtidige løsninger – ikke kun for Danmark, men for hele verden!
 
Vi skal handle nu og sætte mål for klimaet – det gælder vores fælles klode.