Katherine Richardson: Mange politikere siger, at teknologien vil redde os. Det er både naivt og forkert

INTERVIEW: Klimakrisen kan ikke ”løses”. I stedet bør naturens ressourcer betragtes på samme måde som penge, lyder det fra topforsker og medlem af Klimarådet, Katherine Richardson, der med en ny bog skitserer en radikal anden tilgang til, hvordan samfundet bør indrettes.

Katherine Richardson afskyr ordet ”klimaløsning”.

Følger man med i klimadebatten, kunne man ellers godt tro, at det er det, som det i virkeligheden handler om: at finde løsningen, som vil gøre vores liv grønne, og som resten af verden vil købe. Det teknologiske fix, som dybest set kan gøre, at vi kan fortsætte vores liv, som vi plejer.

Men sådan hænger det bare ikke sammen, lyder det i en ny bog af topforskeren Katherine Richardson.

”Der er mange politikere, der siger, at teknologien vil redde os. Det er både naivt og en forkert tilgang til problemet,” indleder hun, da Altinget ringer.

Pointen gennemsyrer hendes nye bog 'Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?', som er udgivet på Informations Forlag som en del af serien Moderne Ideer:

Vi trækker alt for hårdt på jordens ressourcer: Klimaet er begyndt at slå igen, biodiversiteten er i krise, vores økologiske fodaftryk er stigende, og fødevaresystemet er itu. Skal jordens ressourcer fortsat sikre udviklingsmuligheder for verdens befolkning, som ventes at vokse til 9-10 milliarder i 2050, skal der en radikal anden tilgang til måden, vi indretter vores samfund på.

"Teknologien kan ikke ændre på det faktum, at jordens ressourcer er begrænsede. Teknologi kan hjælpe os med at bruge ressourcerne mere effektivt og for eksempel, at vi flyver med mindre påvirkning, men teknologi løser ikke problemet,” siger Katherine Richardson og tilføjer:

”Vi ved nu, at de menneskelige aktiviteter påvirker miljøet på et globalt niveau, og at den påvirkning truer den fortsatte udvikling af samfundet. Den viden bliver vi nødt til at forholde os til, og det betyder, at vi fra nu af og i al evighed bevidst skal forvalte vores forhold til det globale miljø. Vi har mistet vores uskyld. Den får vi ikke tilbage.”

Klima er toppen af isbjerget
Den 65-årige professor, oceanograf, formand for Klimakommissionen, leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet, FN-udpegede ekspert og medlem af Klimarådet tillægges ofte at være ”klimaforsker”. Hende, der i en flok af forskellige slags rationelle økonomer, giver Klimarådet et anstrøg af ”klima.”

Det er en fortælling, hun selv underholder med til selskaber, for hun kommer med en anden baggrund end alle økonomerne. Men samtidig vil hun helst ikke sættes i bås som ”klimaforskeren”, for klimaet er faktisk kun en del af det, hun studerer.

Klima er toppen af isbjerget, kunne man sige. Katherine Richardson er pionerforsker i udviklingen af Earth System Science – en ung disciplin, der fokuserer på interaktioner mellem fysik, kemi, biologi og mennesker i etablering af de miljømæssige forhold på jorden.

Det er fra dette ståsted, hun har skrevet sin nye bog. Samtidig er det dog, som om hun har taget økonomernes rationelle tilgang til sig. For eksempel mener hun, at naturens ressourcer i langt højere grad skal tænkes som penge.

”Der er ingen af os, der vil bruge flere penge på en vare eller tjeneste end højst nødvendigt. Men vi bruger alle flere ressourcer, end hvad der er nødvendigt for at opretholde vores levestandard,” siger Katherine Richardson.

Hun peger på det helt banale i, at lyset ofte kan slukkes, der kan spares på vandet, husene isoleres bedre. Men også at en tredjedel af alt mad aldrig bliver spist, og at det anslås, at to milliarder mennesker er fejlernæret, heraf er flere overvægtige end undervægtige i dag.

Og så skal prisen på at forurene markant op. På flyvrejser, kød, forbrug, ligesom klimakompensation er en god ting til at få penge til grøn omstilling og gøre opmærksom på konsekvensen af sine handlinger.

"Vi skal betale mere, for ved at betale mere, værdsætter vi det mere. Og det er vi nødt til," siger Katherine Richardson.

Lyder næsten som en økonom
I bogen beskriver Richardson også, at der globalt bruges billioner i direkte og indirekte støtte til fossile brændsler, alt imens de samme lande har skrevet under på Parisaftalen, der vil stoppe forbruget af fossile brændsler. Og landmænd, der får statsstøtte for at producere produkter, som politikerne samtidig beskatter højt for at få borgerne til at spise sundere.

”I stedet for at superoptimere inden for ens egen sektor, fuldstændig blindt over for, hvad produkterne har af påvirkning, skal vi udvikle en systemtilgang med fokus på de interaktioner, hver sektor har på hinanden. Det bliver vi nødt til at gøre, hvis vi skal bruge vores ressourcer så effektivt som muligt,” siger hun.

Det kan næsten lyde som en økonom, erkender hun. "Optimering af den måde vi bruger naturressourcerne på." "Omkostningseffektivt." "Vi skal hver især have et ressourcebudget."

If you can’t beat them … Vi kan bruge begreberne inden for økonomi til at nå en bæredygtig udvikling. Om det er forkert eller at sælge ud, det ved jeg ikke, det kan du mene, men det er ofte til at forstå og effektivt at kommunikere,” siger hun og tilføjer:

”Optimering, omkostningseffektivitet, det er uforståelige begreber, hvis vi ikke tager det næste skridt. At det ikke kun handler om penge, men om ressourcer. Vi må erkende, at det er ikke penge, der gør os rige, men brugen af ressourcer. Og ressourcer er ligesom penge – begrænsede. Så de skal bruges fornuftigt.”

Radikale ændringer af landbruget
I den nye bog ser Richardson nærmere på fødevaresektoren og giver et mere konkret bud på, hvordan den kan gøres bæredygtig. Hun har i tre år været udpeget af FN’s generalsekretær til at være med i en gruppe, der skulle give en status på verdensmålene. Richardson havde ansvaret for fødevaresektoren, så det var nærliggende at bruge bogen til også at se på fødevaresektoren, som med udsigt til to milliarder ekstra munde at mætte i 2050 åbenlyst ikke bare kan fortsætte som nu uden problemer. Det vil have katastrofale konsekvenser for miljø og klima.

Men hvor det nok er accepteret af de fleste, at energisektoren skal gennemgå en stor forvandling, ser mange stadig med nostalgi på fødevaresektoren. Også i et såkaldt grønt land som Danmark, der gerne vil være landbrugsland.

”Jeg møder stadig politikere, der fnisende siger, at køerne da ikke bare kan holde op med at bøvse. Men over 60 procent af Danmarks areal er udlagt til landbrug. Derfor er det også noget, der kommer os alle sammen ved. Og det er vigtigt, at vi forstår, at det skal laves om,” siger professoren, der med verdensmålene som redskab i bogen giver et bud på en bæredygtig transformation af fødevaresektoren.

I overskrifter skal væksten i efterspørgsel på mad og andre landbrugsprodukter reduceres, fødevareproduktionen skal øges uden brug af mere land, fiskeudbuddet skal øges, drivhusgasudledningen fra landbrugsproduktion sænkes og så skal naturlige økosystemer beskyttes og genskabes.

Den største synder i dag er verdens stigende kødforbrug. På verdensplan bruges et areal svarende til hele Nord- og Sydamerika tilsammen, enten som græsningsarealer eller på at dyrke mad til de dyr, vi senere spiser. Landbruget er også ansvarlig for omfattende skovrydning, og fødevaresektoren står for mere end en fjerdedel af klimaudfordringen.

”Det siger sig selv, at vi ikke bare kan udvide mængden af areal til produktion af kød,” siger Katherine Richardson, der ser en fremtid for sig med meget mindre kød fra firbenede dyr i lande som Danmark, gennembrud af plantebøffer og markant mindre madspild.

”Den her erkendelse af, at vores ressourcer er begrænsede, og de skal bruges så effektivt som muligt, gør, at vi bliver nødt til at styre udviklingen med det mål for øje. I stedet for bare at lade udviklingen ske.”

Tingene hænger sammen
Da bogen skulle skrives, foreslog forlaget, at den skulle have en klimatitel. Oven på klimavalg og klimalov. Klima er også en vigtig del af udfordringerne, men det var vigtigt for Katherine Richardson, at titlen blev bredere.

”Klimaet er i virkeligheden kun et udtryk for det affald, vi sætter i atmosfæren. Hvad med vores affald i vand og på land som pesticider, kvælstof, antibiotika, fosfor og plastik, vi også udsender, og som er en del af samme udfordring?” spørger Katherine Richardson og svarer selv:

”Jeg tror, manden på gaden nogle gange bliver forvirret over, at nyhederne den ene uge handler om FN’s klimapanel, den næste om biodiversitetskrise og den næste om plastikforurening. Man får sjældent noget om, hvordan tingene hænger sammen. Man kan gøre mange ting, som er godt i et snævert klimaperspektiv. Som at være meget afhængig af biomasseafbrænding, som vi er i Danmark, eller tilsætte biobrændsel til benzin. Men det er ikke spor, vi kan forfølge i forhold til at løse vores problemer, for den vil fuldstændig underminere alt biodiversitet. Så man er nødt til at se klimaet i en større kontekst. Det er det, jeg forsøger at gøre. Og så give en plade, så man kan se det og agere efter det.”


'Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?' af Katherine Richardson. 80 sider, udkommer på Informations Forlag 23. januar.

Forrige artikel Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge Næste artikel Gense partilederdebatten i Folketinget: Vil Mette Frederiksen bruge skatter i klimakampen? Gense partilederdebatten i Folketinget: Vil Mette Frederiksen bruge skatter i klimakampen?
Politisk slinger skaber usikkerhed om elbiler

Politisk slinger skaber usikkerhed om elbiler

FEATURE: Bilbranchen kan levere elbiler og ladestandere. Energiselskaberne kan levere strømmen til dem. Og danskerne vil gerne sidde bag rattet. Spørgsmålet er, om politikerne kan finde 50 milliarder kroner til velfærd andre steder end hos benzinbilerne og skabe den nødvendige ro på markedet.